ÅBNINGEN AF BIBLIOTEKSRUMMET - Forskning

Også i andre arkitektoniske/arkitekturhistoriske oversigter er der stort sammenfald i
udvalget af biblioteker frem til de seneste tiår. Bortset fra Danmarks Arkitektur, som
ud over arkitekturen inddrager et kundskabshistorisk overblik, vægtes især æstetiske
og materialemæssige kvaliteter.
Tidsskriftet Arkitekten udgav i 1939 et særtryk med temaet Biblioteksbygninger (44).
Hæftet byggede på undersøgelser af biblioteksbygninger, foretaget af studerende på
Kunstakademiet under ledelse af professor Edvard Thomsen. Undersøgelsen var
bredt orienteret mod både videnskabelige biblioteker og folkebiblioteker både i
Danmark og internationalt. Vægten lå på tekniske undersøgelser af funktioner og
dimensioner, og interessen var især rettet mod store biblioteker. Særlig grundig
omtale fik som afslutning Landesbiblotek i Bern, Alvar Aaltos bibliotek i Viborg i
Finland og Frits Schlegels projekt til nyt hovedbibliotek i Københavns Kommune.
Tilsvarende er det også de store arkitekttegnede forskningsbiblioteker, der især er
gjort til genstand for arkitekturhistorisk forskning og beskrivelse. Det gælder Svend
Dahls Universitetsbibliotekets Bygninger gennem Tiderne (45), Knud Millechs J.D.
Herholdt og Universitetsbiblioteket i Fiolstræde (46) og Svend Dahls
Universitetsbibliotekets nye Bygning (47) om biblioteket på Nørre Allé, som alle
indeholder et stort dokumentarisk materiale i form faktuelle oplysninger, tegninger
og fotografier. Mens Svend Dahl især vægter sammenhængen mellem bygningernes
udformning og funktioner, interesserer Knud Millech sig i højere grad for Herholdts
stilhistoriske forbilleder i Norditalien. Hack Kampmanns Smykkeskrin fra 2002 (48)
handler om arkitekten Hack Kampmanns bygninger i Århus, Karl Hansen Reistrups
udsmykninger og bygningens brug som Statsbibliotek og senere Erhversarkiv. Titlen
rammer i øvrigt fint periodens biblioteks- og museumsbygninger som næsten
lukkede ”skrin”for deres samlinger. Arkitekturforums bog om Det kongelige
Bibliotek – et hus på Slotsholmen med Kell Elgstrøm som forfatter (49)
dokumenterer bygningens arkitekturhistorie frem til 200 års jubilæet for åbningen af
biblioteket for offentligheden. Bogen har fint blik for de mange fine
håndværksmæssige detaljer og oplysningssymboler i Hans J. Holms bygning. Det
sidste afsnit om fremtiden peger frem mod en udvidelse af biblioteket ud mod
havnefronten.
Den efterfølgende konkurrence blev vundet af tegnestuen Schmidt, Hammer og
Lassen, som stod for bygningen af ”den sorte diamant”. Samme tegnestue står da
også for den efterfølgende bog med titlen Det kongelige bibliotek. Arkitektur i
billeder (50). Bogen, som med sin gråtoneskala og æstetiske vinkel tvillingeagtigt
minder om den næsten samtidige bog om den næsten samtidige tilbygning til Statens
Museum for Kunst (51), illustrerer ud over tegnestuernes egne forudsætninger og
ideer også forskelligheden i betragtningsmåder i forhold til arkitektur, herunder
biblioteksarkitektur. Fælles for de to store nationale kulturinstitutioners nybyggeri
var intentionen om at skabe nye kulturhuse med mange kulturelle funktioner i
forbindelse med tilbygninger, der arkitektonisk var udtryk for samtidens arkitektur
og dermed udvidede og brød de eksisterende arkitekttoniske rammer. Bogen er en
interessant kilde til Schmidt, Hammer og Lassens intentioner med vægt på samspil
mellem form, lys, farver og stoflighed og skabelsen af rum og oplevelser: ” I den nye
17