ÅBNINGEN AF BIBLIOTEKSRUMMET - Forskning

More documents

Recommendations

Info

Også tidens arkitekter accepterede videnstemplets udformning som en konvention, der ikke uden videre kunne brydes. Det skyldtes sandsynligvis, at den blev opfattet som udtryk for en klar funktionsopdeling, der stemte overens med funktionalismens arkitekturidealer. Således skrev Helge Finsen i Ung dansk arkitektur fra 1947 lakonisk om biblioteksbyggeriets afklarede forhold i forbindelse med en gennemgang af bygningsproblemer inden for forsorg og undervisning: ”En vis afklaring har kunnet naas inden for et andet offentligt kulturbygningsomraade: Bibliotekernes enklere, men funktionsmæssigt fint tilrettelagte, der har givet anledning til et karakteristisk byggeri.” (64) Det kan tilsyneladende synes paradoksalt, at en bevægelse og et væsen, der understregede værdier som demokrati, folkelighed og åbenhed, netop indrettede sig i lukkede, ophøjede og tempelagtige bygninger. En forklaring kan være markeringen af en social opstigning, således som den kan læses ud ad Arbejdernes Oplysningsforbunds lille opfordring og vejledning Flere Biblioteker – og bedre fra slutningen af trediverne: ”I gamle Dage troede man, at et bibliotek godt kunne staa paa en Reol i Skolestuen eller hos en Barber eller Skrædder. Enhver kunne jo uddele Bøger, saa enhver kunne jo være Bibliotekar. Man kunne ikke tænke sig, at et Bibliotek skulde have et Hus for sig selv. – Banker og Sparekasser skulle have store og tempelagtige Huse, for der skulle P e n g e n e s Tjenere arbejde og Publikum gaa paa Tæerne, men et Bibliotek, det var jo ikke andet end et Underholdningsapparat med pjaltede Bøger, det rangerede ikke engang saa højt i Folks Bevidsthed som en Karrusel, saa det kunne aldrig falde Folk ind at bygge Huse for sligt. Heldigvis er Biblioteket efterhaanden løftet op i et andet Niveau. Efter at man har faaet nogle og tyve store og smukke Bygninger omkring i Købstæderne, er der kommet Sans for at skaffe Biblioteket god Plads ogsaa paa Landet.” (65) Til videnstemplernes kvaliteter hørte deres genkendelighed, regularitet, klare funktionsopdeling, gode pladsforhold og luftige lokaler med højt til loftet. Med deres rene klassiske former svarede de til bygningsmæssige arketyper i den europæiske bys offentlige rum, som senere blev fremhævet af nyrationalister som Aldo Rossi og Leon Krier og forbundet med urbanitetens historiske udvikling. 280
Det lille videnstempel Et godt eksempel på ”det lille videnstempel” er Kerteminde Bibliotek. Det blev opført i 1933-34 som en kompakt symmetrisk bygning med høj kælder, dobbeltrappe, indgangsportal og hvide sprossede vinduer, der tydeligt pegede mod amerikanske forbilleder. Bygningens kubiske karakter understregedes af det næsten flade tag. De vandrette linier i facaden fremhævede yderligere det horisontale præg. Biblioteket fik en central placering i bykernen. (66) Kerteminde Bibliotek. East 79th Street Branch Library, Cleveland, Ohio. 281
Page 1:
ÅBNINGEN AF BIBLIOTEKSRUMMET - DE
Page 4 and 5:
CIP - Cataloguing in Publication Da
Page 6 and 7:
BIBLIOTEKET SOM VIDENSTEMPEL. KLASS
Page 8 and 9:
Tak til Jens Fleischer fra Københa
Page 10 and 11:
forskningsbiblioteker, som ligelede
Page 12 and 13:
IAGTTAGELSER, UDGANGSPUNKT OG PROBL
Page 14 and 15:
FORSKNINGSOVERSIGT Bygningstyper og
Page 16 and 17:
seks bind i 1979-80 af forlaget Gyl
Page 18 and 19:
Heller ikke for skolebygningernes v
Page 20 and 21:
på at støtte deres fortsatte eksi
Page 22 and 23:
ygning er det formen og materialern
Page 24 and 25:
Bogens tre hovedafsnit har de karak
Page 26 and 27:
hjemmets dagligstue” sagde Danmar
Page 28 and 29:
diskuteres forskellige baggrundsfak
Page 30 and 31:
andre offentlige rum, og hvordan vi
Page 32 and 33:
Adgangen til de mange kulturelle in
Page 34 and 35:
ordnet alfabetisk efter forfatterne
Page 36 and 37:
Hvad kulturen øges med via special
Page 38 and 39:
evægelses opfattelse af åbne, fly
Page 40 and 41:
tradtionen og en ”sentimentaliser
Page 42 and 43:
Kunsthistorikeren Lise Bek har besk
Page 44 and 45:
Helt centralt for undersøgelsen er
Page 46 and 47:
f.eks. skoler eller bygninger som f
Page 48 and 49:
Timgad fra ca. 100 e. Kr. med bibli
Page 50 and 51:
I renæssancen skete der som allere
Page 52 and 53:
Liberihuset som en del af det davæ
Page 54 and 55:
Det kongelige Biblioteks oprindelig
Page 56 and 57:
Læsehjul som praktisk hjælpemidde
Page 58 and 59:
Boullées biblioteksvision fra 1785
Page 60 and 61:
Oplysningsarkitekturen var således
Page 62 and 63:
Durands geometriske og panoptiske b
Page 64 and 65:
Den franske filosof og kulturhistor
Page 66 and 67:
Aperuit: Han åbnede det. Videnstem
Page 68 and 69:
Leopoldo della Santas plan fra 1816
Page 70 and 71:
Ligesom Labrouste var optaget af bi
Page 72 and 73:
De panoptiske læsesale i British M
Page 74 and 75:
Den angelsaksiske biblioteksudvikli
Page 76 and 77:
Boston Public Library inspireret Bi
Page 78 and 79:
utale konglomerat, dette krasse, gr
Page 80 and 81:
sammenligning med f.eks. samtidens
Page 82 and 83:
Förenta Stater (59). Steenbergs da
Page 84 and 85:
San Pietro Martire i Verona. Akvare
Page 86 and 87:
College Library fra 1733 i Dublin o
Page 88 and 89:
Statsbiblioteket i sne. Til kommiss
Page 90 and 91:
Lysekronene var udformet som insekt
Page 92 and 93:
Tværsnit med oktogon. Hovedfacade
Page 94 and 95:
Den basilicaformede læsesal med se
Page 96 and 97:
Samme monumentale præg havde perio
Page 98 and 99:
Læsestue med gasbelysning i køben
Page 100 and 101:
deres benyttelse. Læseselskaberne
Page 102 and 103:
Læsestuen i Amagertorv 6 med lyse
Page 104 and 105:
Plan over Lægeforeningens Boliger
Page 106 and 107:
I købstæderne og på landet var f
Page 108 and 109:
skrifter og udgav vejledende bogfor
Page 110 and 111:
Fotografi af Stationsbyudstillingen
Page 112 and 113:
kompleksiteten i storbylivet: På d
Page 114 and 115:
Brandes og ”det moderne gennembru
Page 116 and 117:
Til de mange folkeoplysende projekt
Page 118 and 119:
Mellemkrigstidens kulturradikale st
Page 120 and 121:
frem for asylerne, at den ikke er s
Page 122 and 123:
Fåborg Museum fra 1912, som blev f
Page 124 and 125:
afslutningen af 1. Verdenskrig til
Page 126 and 127:
Fælles for tiernes og tyvernes nyk
Page 128 and 129:
og udvikling, herunder biblioteksby
Page 130 and 131:
Bibliotekstilsynets retningslinier
Page 132 and 133:
ufarlig: ”Men een Ting kan i hver
Page 134 and 135:
iblioteksbyggeriet i Danmark i det
Page 136 and 137:
Askov Højskole. Byggeprogrammet bl
Page 138 and 139:
Avislæsesalen i Kvindelig Læsefor
Page 140 and 141:
De unges Læsestue i Århus fra 192
Page 142 and 143:
Universitetsbibliotekets nye bygnin
Page 144 and 145:
Tegning af et moderne amerikansk bi
Page 146 and 147:
Universitetsbibliotekets bogtårn e
Page 148 and 149:
Det indre af Det Deichmanske Biblio
Page 150 and 151:
Asplunds oprindelige forslag fra 19
Page 152 and 153:
Stadsbiblioteket i Stockholm. Forsl
Page 154 and 155:
På grund af bibliotekets eksklusiv
Page 156 and 157:
Aaltos inspirationsskitse til det i
Page 158 and 159:
Foredragssalen med bølgeformet tr
Page 160 and 161:
Los Angeles Public Library fra 1926
Page 162 and 163:
Bibliotek i Sandleitenhof med skran
Page 164 and 165:
Leonidovs biblioteksmodel fra 1927.
Page 166 and 167:
kassetterede lofter. Biblioteket, s
Page 168 and 169:
BIBLIOTEKET SOM HJEM. HISTORISKE ST
Page 170 and 171:
Køge museum og bibliotek fra 1899.
Page 172 and 173:
Harald Herdal har i sine biblioteks
Page 174 and 175:
Læsestue i Ålborg med almuemøble
Page 176 and 177:
Stuerne, og i denne indtegner jeg n
Page 178 and 179:
indikatortyper, typer af tidsskrift
Page 180 and 181:
Appletons Boghandel i New York med
Page 182 and 183:
Tilsvarende udgangslåge med fodped
Page 184 and 185:
Udlånet i Griffenfeldsgade på Nø
Page 186 and 187:
interesser dominerede udstillingen,
Page 188 and 189:
Grundplan for den vinkelformede bib
Page 190 and 191:
Fotografi fra udstillingsbiblioteke
Page 192 and 193:
”Biblioteksorganisme” med bl.a.
Page 194 and 195:
De fleste stationsbyer var dog alle
Page 196 and 197:
To ”Stuer” i Vejen Bibliotek me
Page 198 and 199:
muligt.” Disse hensyn førte til
Page 200 and 201:
Carl Jørgensen fik i den efterføl
Page 202 and 203:
Principskitse til panoptisk reolops
Page 204 and 205:
Biblioteker var skilt fra Bøgerne
Page 206 and 207:
korrespondance, som blev omhyggelig
Page 208 and 209:
Grundplan for Køge Biblioteks hjem
Page 210 and 211:
Silkeborg Biblioteks læsesal med g
Page 212 and 213:
I 1916 indrettedes der børnelæses
Page 214 and 215:
Svendborg By og Amts Bibliotek blev
Page 216 and 217:
I Bogens Verden havde Steenberg en
Page 218 and 219:
voksenlæsesalen. I fløjen til ven
Page 220 and 221:
Sønderborg Bibliotek som gavlhus i
Page 222 and 223:
Fornemmere nyindretninger var Slage
Page 224 and 225:
Folkebiblioteket i Nykøbing Mors b
Page 226 and 227:
Københavns Hovedbiblioteks læsesa
Page 228 and 229:
Grundplan for Lemvig Bibliotek. I d
Page 230 and 231:
Den eneste danske biblioteksbygning
Page 232 and 233:
etager med udlånet i stuen og læs
Page 234 and 235: Jernbanegade, som forbandt den opri
Page 236 and 237: I den bageste Stue er Haandbogssaml
Page 238 and 239: Aabne Hylder! D.v.s. Laaneren kan s
Page 240 and 241: Mønsterbiblioteket i Døcker-Telt
Page 242 and 243: landet: ”Tilvejebringelse i Landk
Page 244 and 245: Grundplan for Kommunens Forsamlings
Page 246 and 247: BIBLIOTEKET SOM VIDENSTEMPEL. KLASS
Page 248 and 249: centrale kortkartotek. Voksenudlån
Page 250 and 251: i høj grad tale om påvirkning fra
Page 252 and 253: der var flankeret af to lamper og t
Page 254 and 255: Udsmykning i læsesalen med Larsens
Page 256 and 257: Frederiksberg Bibliotek med oprinde
Page 258 and 259: Facaden var symmetrisk omkring et i
Page 260 and 261: Læsesalene havde ca. 100 pladser o
Page 262 and 263: Kolding Bibliotek med balkonetage.
Page 264 and 265: lå udlånssalen og udlånssalens f
Page 266 and 267: Århus Hovedbibliotek set med klass
Page 268 and 269: Plan af stueetagen i omvendt T-form
Page 270 and 271: Avislæsesalen i hovedbiblioteket i
Page 272 and 273: Plan over Vejle Biblioteks tilnærm
Page 274 and 275: Hvidovre Bibliotek. Grundplan for H
Page 276 and 277: Thisted Bibliotek. Thisted Bibliote
Page 278 and 279: vi nu arbejder efter. De var Udtryk
Page 280 and 281: Filialbiblioteket på Vesterbro fra
Page 282 and 283: Hernings avislæsestue med blå pol
Page 286 and 287: Folkebibliotek i Sharon, Massachuse
Page 288 and 289: Tinglev Bibliotek. Grundplan af Tin
Page 290 and 291: DET ÅBNE BIBLIOTEKSRUM FUNKTIONEL
Page 292 and 293: Holm, København med en toetages ho
Page 294 and 295: Nyborg Bibliotek fra 1939 på halv
Page 296 and 297: praktisk folkeoplysning. Stolene i
Page 298 and 299: Biblioteksrummets fortsættelse i b
Page 300 and 301: Nyborg Bibliotek har desuden fået
Page 302 and 303: I indledningen til den fællesnordi
Page 304 and 305: Næsten laboratorieagtig nøgtern i
Page 306 and 307: Varde Bibliotek fra 1941med indgang
Page 308 and 309: Et enkelt skolestudie i form af Lud
Page 310 and 311: Byplan for Padborg fra 1923 med pri
Page 312 and 313: Edvard Thomsens forslag til panopti
Page 314 and 315: Povl Stegmanns forslag, der vandt k
Page 316 and 317: Konkurrencens 1. præmie, som den b
Page 318 and 319: Aage Rafns forslag med høj søjlel
Page 320 and 321: Det åbne rum i midten af bibliotek
Page 322 and 323: Arne Jacobsens og Flemming Lassens
Page 324 and 325: Periodens to afsluttende konkurrenc
Page 326 and 327: Overordnet kom biblioteksoffentligh
Page 328 and 329: Forside fra det svenske Folkbibliot
Page 330 and 331: De historiske stilarter og Skønvir
Page 332 and 333: heste og ryttere fandt Larsen Stevn
Page 334 and 335:
Niels Bjerre: Udsigt over Lemvig fr
Page 336 and 337:
Jens Søndergaard mellem malerier o
Page 338 and 339:
åde personlige og universelle kara
Page 340 and 341:
Varierede bogbind som i en hjemlig
Page 342 and 343:
Eksempler på tyvernes ex libris me
Page 344 and 345:
I 1937 afholdtes en stor biblioteks
Page 346 and 347:
opført i Køge i 1899 sammen med b
Page 348 and 349:
vægten på det lille samfunds nær
Page 350 and 351:
tilkendegivelser. Modellen skitsere
Page 352 and 353:
Bibliotekets nærhed og enkelhed ku
Page 354 and 355:
museumsbyggeriet prægedes af nykla
Page 356 and 357:
tilsvarende undertiden næsten telt
Page 358 and 359:
Bedre Byggeskik, Klassicisme, nærl
Page 360 and 361:
Danish ”railway town”. Good rea
Page 362 and 363:
NOTER INDLEDNING (1) Bogens Verden,
Page 364 and 365:
(58) Døssing, Thomas: Folkebibliot
Page 366 and 367:
(11) Habermas, Jürgen: Teorien om
Page 368 and 369:
(35) Nielsen, Helge: Folkebibliotek
Page 370 and 371:
(110) Hvenegaard Lassen, 1962, s. 6
Page 372 and 373:
(52) Hvenegaard Lassen, 1962, s. 23
Page 374 and 375:
(16) Burgoyne, F.J.: Library Constr
Page 376 and 377:
(71) Bibliotekstilsynets Bekendtgø
Page 378 and 379:
(156) Bogens Verden, 1932, s. 193-1
Page 380 and 381:
(43) Bogens Verden, 1937, s. 81-89
Page 382 and 383:
PROJEKTER OG KONKURRENCER (1) Bjerg
Page 384 and 385:
(19) Døssing, 1924, s. 11. (20) L
Page 386 and 387:
Norberg-Schulz, Christian: Stedskun
Page 388 and 389:
Korsgaard, Ove: Kampen om lyset, K
Page 390 and 391:
Cornell, Elias: Rummet i arkitektur
Page 392 and 393:
Lorenzen, Vilh.: Stationsbyen på L
Page 394 and 395:
Beretning om det 1. almindelige dan
Page 396 and 397:
Skouvig, Laura: ”Bibliotekssagen
Page 398 and 399:
Grønborg, Johannes: Forsamlingsbyg
Page 400 and 401:
ILLUSTRATIONER s. 44 Norberg-Schulz
Page 402 and 403:
s. 174 Ringdal, 1995, s. 121. Ringd
Page 404 and 405:
s. 282 Hadley, 1924, s. 67. s. 283
Page 407 and 408:
Danske folkebiblioteksbygninger 177
Page 409 and 410:
1869 Skagen ( I præstegården) HHL
Page 411 and 412:
1897 1898 1899 Køge (Sammen med mu
Page 413 and 414:
1903 Holstebro (Højskolehjem) Indv
Page 415 and 416:
1911 Køge (Fattiggård) ”Spindeh
Page 417 and 418:
1916 Vejen (Villa) Indv. 30/9 1916
Page 419 and 420:
1919 Thisted (Sammen med adm. bygni
Page 421 and 422:
1921 Nykøbing M. Studieværelse Ar
Page 423 and 424:
1922 Store Heddinge BV 1922, s.127
Page 425 and 426:
1925 Hobro (Sammen med museum) Bibl
Page 427 and 428:
1927 Hjørring Ark. Konkurrence Ark
Page 429 and 430:
1930 Nørresundby Bibl. Chr. Lørup
Page 431 and 432:
1932 Martofte Indv. 13/9 1932 Lære
Page 433 and 434:
1934 Århus Ark.Konkurrence Indv.29
Page 435 and 436:
1936 Ulfborg Kirkeby BV 1936, s. 34
Page 437 and 438:
1938 Vinderup Indv. 25/10 1938 Ark.
Page 439 and 440:
1940 Gladsaxe Indv. 30/1 1940 Ark.
Page 441 and 442:
1943 Rudkøbing (Sammen med sygekas
Page 443 and 444:
WB V s.272 WB V s.417 WB V s.470 WB
Page 445 and 446:
STEDREGISTER Danske folkebiblioteke
Page 447 and 448:
Hobro (Hotel) Indv. feb. 1905 7 Hob
Page 449 and 450:
Ringkøbing 1901 6 Ringkøbing (Sko
Page 451 and 452:
Åkirkeby 1912 9 Ålborg (Latinskol
Page 453 and 454:
1775-1898 (124 år) 1899-1904 1905-
show all

ÅBNINGEN AF BIBLIOTEKSRUMMET - Forskning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?