ÅBNINGEN AF BIBLIOTEKSRUMMET - Forskning

Samme monumentale præg havde periodens skolebyggeri. Københavns Kommune
opførte således fra 1886 til 1904 25 store skolebygninger. Der var tale om markante
rødstensbygninger, der var præget af historiske stilarter som gotik og renæssance. De
fritliggende skoler var en karakteristisk del af bybilledet. Især indgangspartierne var
inspireret af kirkearkitekturen. Det kongelige Biblioteks arkitekt Hans J. Holm
tegnede 10 skoler og stadsarkitekt Ludvig Fenger 14. I skolernes indretning var der
lagt stor vægt på hygiejne, udluftning, renlighed, bademuligheder og lysforhold,
svarende til tidens social-hygiejniske bevægelser. Der var ligeledes elementer af
standardisering i form af de særlige skolepulte, tegnet af Holm til korrekte
siddestillinger, og panoptisk disciplinering i form af vinduer i klasselokalernes døre.
For eleverne må de store lyse klasseværelser have stået i stærk kontrast til
brokvarterernes små lejligheder. En helt central skikkelse i periodens arkitektur
Ferdinand Meldahl understregede behovet for monumentalitet i et foredrag i 1877 i
Medicinsk Selskab. Her kommenterede han samtidig de forskellige bygningstypers
egenskaber: ”Læg blot nøje Mærke til det enkelte Menneske, når det kommer under
Indflydelse af virkelig stemningsfuld, monumental Kunst. Se på den, der træder ind i
skjønne Kirker og Gravkapeller eller i Slottenes og Paladsernes Pragtlokaler, i festlig
smykkede Theatre, i alvorsfulde Raadhuse eller Klostergange eller i vor Tids
Museer. Selv det raaeste, mindst udviklede Menneske, den kaade Dreng, bliver
beskeden, ophører med at tale højt, søger at gå lydløst på Tæerne, undlader at spytte
og skjændes o.s.v. Hvor ofte har jeg ikke glædet mig ved at iagttage dette!” (80)
Ligesom skolerne fik også kirkerne en markant placering i storbyens nye
brokvarterer. I perioden 1860-1900 opførtes omkring 20 kirker med især Kirkefondet
som bygherre. I modsætning til det kommunale byggeri var der således tale om
forskellige private kristne foreninger, der ønskede at skabe rammer om et bredt
kirkeligt arbejde, der både skulle udbrede evangeliet til storbyens mennesker og
samtidig lindre den store sociale nød, såvel åndeligt som materielt. Kirkefondet stod
bag en stor del af periodens byggeri og ønskede som en nyskabelse tilbygninger til
det sociale menighedsarbejde. Disse menighedslokaler i form af møderum og
konfirmandstuer var i starten gemt væk, f.eks. i krypten, men fik senere deres egen
synlige længe. Valget af stilarter afspejlede i helt overvejende grad historicismens
interesse for de traditionelle europæiske kirkestilarter med inspiration fra især
Byzans og Italien, men fik dog omkring 1900 en friere form med større præg af
Skønvirke, bl.a. i Valdemar Kochs byggerier. Klassicismen opfattedes som
”hedensk”. Karakteristisk for byggeriet var en høj håndværksmæssig kvalitet med
anvendelse af røde sten og med et fantasifuldt og selvbevidst udtryk i byrummet, ofte
med en fremtrædende placering af tårnet, i modsætning til brokvarterernes øvrige
monotone karrébebyggelse. Byggeriet prægedes af periodens kendte arkitekter,
ligesom kirkerne i flere tilfælde har en central placering i byplanen som f.eks. Sankt
Hans Kirke, som opførtes som den første kirke uden for voldene. I almindelighed var
placeringen dog langt fra så central som den middelalderlige købstadskirke eller
landsbykirken. Kirkens traditionelle orientering mod øst blev ligeledes opgivet og
placeringen tilpasset grundens beliggenhed og karakter. Ofte er Kirkefondets kirker
bygget ind i en husrække, hvor der har været en ledig grund eller baggård som f.eks.
Apostelkirken på Vesterbro.
Der er afgørende forskel på disse store danske kulturelle byggerier og de engelske og
amerikanske folkebiblioteker med deres imposante rum, rige udsmykning og centrale
92