ÅBNINGEN AF BIBLIOTEKSRUMMET - Forskning

Oplysningsarkitekturen var således ikke noget entydigt fænomen. Tværtimod
afspejlede den tidens modsætning mellem fornuft og følelse, mellem teknik og natur,
mellem en saglig, rationel og monumental arkitektur på den ene side og på den anden
side antikke ruiner, små fantasifulde arkehytter og enkle lysthuse i romantiske haver.
Et fint eksempel er forfatterinden Betje Wolffs lille stråtækte løvhyttebibliotek på
godset Lommerlust i Beverwijk i Holland fra 1780. Biblioteket var samtidig Betje
Wolffs arbejdsværelse, hvor hun skrev sine i samtiden populære brevromaner. På
Philips Jacobsz’ stik ses yderst til venstre forskellige haveredskaber, som markerer
forbindelsen mellem håndens og åndens arbejde. Ligesom i Boullées store
biblioteksprojekt var der et vindue i taget, som forbandt det lille bibliotek med det
store univers. (20)
Betje Wolff var dog mindre radikal i sin naturdyrkelse end Rousseau, der ifølge sine
erindringer på sit ophold på øen Saint-Pierre i Bienne-søen i 1765 helst undgik at
skrive og læse bøger for i stedet at undersøge og kortlægge øens natur: ”Når nogle
ulyksalige breve tvang mig til at gribe pennen for at svare på dem, lånte jeg
modstræbende rodemesterens skrivetøj, og jeg skyndte at levere det tilbage i det
forfængelige håb, at jeg aldrig ville få brug for at låne det mere. I stedet for dette
triste papirværk og alt dette bogvæsen fyldte jeg mit værelse med blomster og
græsser; thi jeg var dengang grebet af min første kærlighed til botanikken …” (21) I
modsætning til Rousseau, der lod sine bøger forblive nedpakket i rejsekufferten, var
det lykkedes Betje Wolff at forene natur og bøger. Bogen havde fået større
udbredelse og var blevet lettere at transportere. Her var bogen rykket med ud i
naturen, befriet fra fortidens lænker. Eremitboligen har i øvrigt en lang tradition i
vestlig kulturhistorie. En interessant billedfremstilling findes i brødrene Sadelers
serier af kobberstik fra ca. 1600 af eremitter omgivet af hav, flod og skov. (22) Et af
stikkene viser den lærde Evagrius, som har indrettet sit hjem som et studerekammer
fyldt af bøger i en hytte af grove bjælker. Her studerer han med næsebriller, siddende
i en kurvestol ved et naturtræsbord med grene som bordben. I baggrunden ses hans
elever ved hver sin hytte. Billedserien fik stor udbredelse og betydning. Montaignes
runde tårnbibliotek fra det sekstende århundredes anden halvdel er en mere civiliseret
udgave af denne bibliotekstype.
I øvrigt kunne de snoede stisystemer i de første romantiske haver i sig selv minde om
encyklopædiske vandringer mellem visdomsord, symboler, stilarter og verdensdele.
Der opstod ”lærdomslandskaber” som i Wörlitz ved Dessau med søer, kanaler,
frugthaver, monumenter, templer og et bibliotek med have- og
jordbrugsvidenskabelig litteratur. Parken var offentligt tilgængelig, og indbyggerne
kunne frit tage den opbyggelige litteratur med sig på vandringer i området. (23) I
Sverige er der flere eksempler på parkbiblioteker, bl.a. det nyklassicistiske
”skovtempel” i Hornska Ekebyholm. (24) I Danmark kendes ikke noget egentligt
løvhyttebibliotek. I Sanderumgårds romantiske have på Fyn fra omkring 1800 findes
dog hytten ”Tankefuld”. Her fandtes der ud over hylder med kranierne af en fyrste og
en slave et bord med en tinkammerstage og en bog med blanke sider, hvor den
besøgende kunne sætte sig og nedskrive sine tanker. (25)
56