ÅBNINGEN AF BIBLIOTEKSRUMMET - Forskning

De første folkebiblioteksbygninger: Hjemlig karakter med panoptisk indretning.
Stationsbyudstilingens Folkebibliotek og biblioteket i Vejen markerede
biblioteksbyggeriets og biblioteksindretningens øgede betydning også forud for den
nye bibliotekslov i 1920. I Steenbergs Folkebogsamlinger var selvstændige
biblioteksbygninger formuleret som et fjernt mål. I Vilhelm Grundtvigs lille grønne
folder Stationsbyens Folkebibliotek lagdes der vægt på åbne hylder og hjemlig
indretning. Grundtvig argumenterede også senere for det lokale initiativs og
”lokalfølelsens” betydning i forhold til central styring. I Vore Landsbybogamlinger
fra 1912 beskrev bogsamlingspioneren Johs. Grønborg flere gange
udstillingsbiblioteket med sine åbne hylder som forbillede for biblioteksindretning.
Det var vigtigt, at der fandtes læsestuer for ”megen rodløs Ungdom, der trænger til et
hyggeligt opholdssted, hvor den i Fritiden kan samles om oplysende, underholdende
eller faglig Læsning.” Bibliotekets betydning understregedes med billeder og
detaljerede oplysninger: ”Læsestuen var gjort hyggelig ved Vægbilleder, Kort,
Gardiner og Blomster; og det var fornøjeligt at se, hvor flittigt den blev benyttet af
Udstillingsgæster, ikke mindst af Børn. Stationsbyens Udstillingsbibliotek vandt
almindelig Anerkendelse og Yndest som noget mønsterværdigt og seværdigt; og det
har bidraget til at vække Opmærksomhed for Folkebogsamlingssagen.” (65) Selv om
udstillingsbiblioteket og biblioteket i Vejen med deres hjemlige indretning
fremhævedes som forbilleder, fik flere af de følgende biblioteker stadig større
institutionspræg. Også de formulerede idealer ændrede sig i den nye
biblioteksdiskurs, hvor bogsamlingsbevægelsen var i defensiven i forhold til den
moderne fløj.
Biblioteksloven indebar nye tilskudsmuligheder, også til bibliotekernes lokaler.
Statens Bibliotekstilsyn afløste Statens Bogsamlingskomité som central instans med
stærkere rådgivende, koordinerende og inspicerende opgaver. Steenberg havde
korresponderet på komiteens vegne, og Døssing varetog som biblioteksdirektør
lokalerådgivningen det første tiår efter tilsynets oprettelse i 1920. Steenberg skrev
desuden det særlige afsnit om ”Bibliotekslokaler. Deres Indretning og Udstyrelse” i
Lærebog i Biblioteksteknik fra 1922 (66), og Døssings synspunkter på det ”moderne
folkebibliotek” kom til udtryk i skriftet Folkebibliotekerne før og nu fra 1924 (67).
Det første overblik over dansk folkebiblioteksbyggeri findes i Steenbergs tredelte
artikel om ”Moderne Biblioteksbygninger” i Bogens Verden 1919-20 (68). Første del
af artiklen var en anmeldelse af Arne Arnesens norske bog Bibliotekbygninger fra
1919 (69). Derefter omtalte han i anden del bibliotekerne i Vejle, Køge og
Svendborg samt i tredje del bibliotekerne i Silkeborg og Kalundborg.
Steenberg omtalte Arnesens bog meget positivt og med stor respekt for de på
daværende tidspunkt fire nybyggede norske biblioteker og ikke mindst deres
amerikanske forbilleder, som Arnesen gennemgik meget grundigt efter en rejse til
Nordamerika. Også Arnesen var tilhænger af åbne hylder. Steenberg refererede især
principperne for indretningen af de amerikanske biblioteker, herunder særlig to
hensyn, ”nemlig en Beliggenhed af Lokalerne indbyrdes, som gør Tilsynet med dem
saa let og økonomisk som muligt, og dernæst en Anbringelse af Reoler og
Udlaansdisk, der gør Kontrollen med Udlaanet fra de aabne Hylder saa virksom som
193