ÅBNINGEN AF BIBLIOTEKSRUMMET - Forskning

Bedre Byggeskik, Klassicisme,
nærliggende lokaler monumental modernisme,
plads omkring biblioteket,
trapper foran indgang
Dagligstue Videnstempel, panoptisk
indretning
Læsestue Læsesal
Hygge, underholdning, oplysning Oplysning
Der er ikke tale om brud mellem velafgrænsede paradigmer, men om en kompleks
udvikling, hvor idealtyper og virkelighed kun i enkelte tilfælde nærmer sig hinanden.
F.eks. befandt Stationsbyens Folkebibliotek sig arkitektonisk og indretningsmæssigt
nærmest Bedre Byggeskik og dagligstuen, men indholdsmæssigt og organisatorisk
repræsenterede det som mønsterbibliotek kvalitetslitteraturen og
professionaliseringen. Enkelte vigtige biblioteksbygninger var som forbilleder en del
af ”paradigmeskift ” inden for biblioteksarkitekturen svarende til periodens tre
hovedtyper. Det gjaldt Stationsbyens Folkebibliotek fra 1909, både som vision og
som praktisk forbillede for oprettelsen og udformningen af mange mindre biblioteker
som f.eks. Vejen Bibliotek fra 1916. Det gjaldt ligeledes Hjørring Bibliotek fra 1927,
som blev efterfulgt af en lang række både klassicistisk og modernistisk prægede
videnstempler som Århus Hovedbibliotek fra 1934 og Frederiksberg Bibliotek fra
1935, der som periodens største danske folkebibliotek i samtiden betragtedes som
forbillede for øvrige byggerier. Videnstemplerne var periodens idealtypiske
biblioteksbyggeri. Endelig repræsenterede Nyborg Bibliotek fra 1939 på flere måder
en syntese af periodens modsætninger, som næsten klassisk dialektisk forenedes i
dets på en gang traditionelle og moderne indretning inden for den funktionelle
tradition. Frederiksberg var slutstenen. Nyborg pegede frem mod en friere og mere
åben bibliotekstype.
Størst lighed er der dog mellem Stationsbyens Folkebibliotek og Nyborg Bibliotek,
som er periodens originale hovedværker inden for dansk folkebiblioteksarkitektur.
Her skabtes en også i international sammenhæng ny og original biblioteksarkitektur
med vægt på åbenhed, nærhed og hverdagsliv, som kom til at præge efterkrigstidens
skandinaviske biblioteker, og som med sine forskellige kulturelle aktiviteter og
forsamlingsmuligheder pegede frem mod nutidens kulturhuse.
354