ÅBNINGEN AF BIBLIOTEKSRUMMET - Forskning

Den basilicaformede læsesal med seks polerede granitsøjler, hvide kuplede hvælv, solide borde med
grønne læselamper og messinglysekroner med uafskærmede pærer.
Bag publikumslokalerne lå tre fløje med magasiner i fem etager, som af hensyn til
lys, luftgennemstrømning og opvarmning havde jernriste som gulv. Det selvbærende
metalskelet i fem etager bag facaden af røde mursten var på højde med samtidens
internationale arkitektur som f.eks. højhusenes konstruktion i Chicago. Det kongelige
Bibliotek var og er Danmarks største magasinbibliotek. Bygningens magasinkarakter
svarede til de oprindelige funktioner for de omgivende bygninger Proviantgården og
Tøjhuset. De store magasiner levede op til biblioteksbegrebets betydning som
”boglager”. Den serielle opstilling af reoler havde optimal udnyttelse af rummets
volumen som mål. Eneste æstetiske element var de fint udformede hyldeknægte,
ligeledes med præg af Skønvirke. At dele af galejhuset indgik som fundament for
den nye bygning, ses bl.a. på de store jernringe, der stadig findes i de hvælvede
kælderrum. Bygningen indeholdt således både historiske og moderne elementer. (78)
Den nye bygning var beregnet til at rumme op mod 900.000 bøger og personale på
ca. 40 personer. Da bygningen blev indviet i 1906, var der via en træbro med
bogvogne blevet overført 700.000 bøger.
Foran biblioteksbygningen ligger Bibliotekshaven i den udfyldte krigshavn.
Anlægget af haven var i pagt med bl.a. Naudees tanker. Krigshavnens bassin var
blevet opfyldt af Københavns Havnevæsen i 1867-68 og blev derefter bebygget med
forskellige militære skure. Militæret rømmede først arealet i 1906. De første skitser
til haven blev udført af Hans J. Holm selv, men blev efter hans død overtaget af
Magdahl Nielsen og Christiansborg Slots arkitekt Thorvald Jørgensen, der i
samarbejde med havearkitekt Jens Peder Andersen udførte haven. Thorvald
Jørgensen skabte desuden forbindelse mellem Rigsdagsgården og Bibliotekshaven
ved at gennembryde den nederste etage af den tidligere biblioteksbygning med fem,
senere tre porte. Selve Bibliotekshaven stod færdig i 1920. Den har en klar
symmetrisk plan omkring det store kvadratiske bassin, der kan ses som reference til
90