ÅBNINGEN AF BIBLIOTEKSRUMMET - Forskning

Bibliotekets lokaler omtaltes i bekendtgørelsen fra 1921, men uden at der
formuleredes særlige krav ud over egnethed til biblioteksbrug: ”Ved Vurdering af
lokaler (herunder ogsaa Vurdering af Nybygninger og Ombygninger) maa der tages
hensyn til Lokalernes Værdi til Biblioteksbrug (Indretning og Beliggenhed) og ikke
alene, hvar de i øvrigt maatte være værd til anden brug.” (71) (Bekendtgørelsens par.
3, stk. 3) Samme år udgav Bibliotekstilsynet publikationen Biblioteksinventar. En
Samling Tegninger, der bragte arbejdstegninger til en ”normalreol” samt enkle og
solide typeforslag til borde, stole, atlaspult, skranke og vandrebogkasser, der kunne
stå som forbilleder for de nye og mere moderne indrettede biblioteker.
Tegningerne var udarbejdet af Carl Jørgensen, som havde nyindrettet biblioteket i
Kalundborg i en tidligere købmandsgård. Biblioteket blev indviet umiddelbart efter
vedtagelsen af biblioteksloven i 1920, og det var derfor nærliggende at bruge det som
forbillede for de kommende biblioteksindretninger, der kunne forudses på baggrund
af bibliotekslovens tilskudsmuligheder. Biblioteket var indrettet på samme solide og
hjemlige måde som traditionelle bogsamlinger og læsestuer, men i en enklere, lettere
og mere praktisk udformning. Carl Jørgensen havde allerede tidligere offentliggjort
tegningerne i sin artikel i Bogens Verden om Hvorledes man skaber et godt
Biblioteks-Interiør.(72) Her understregede han biblioteket rolle som byens og
oplandets kulturcentrum og betydningen af ”at skabe et godt Interiør, hvor Rummens
praktiske udnyttelse gaar Haand i Haand med deres æstetiske Udformning. Der kan
meget vel over et offentligt Lokale blive et intimt Præg af Hygge - en netop for dette
Rum personlig Stemning, som kan udgøre et dragende Moment for den Besøgende.”
(73) Med vægt på håndværksmæsig kvalitet balancerede Carl Jørgensens artikel
mellem det praktiske og det æstetiske, det offentlige og det intime. En biblioteksstol
burde have stærke, glatte former, klare farver burde foretrækkes frem for udflydende
nuancer, og smukke og vaskeægte svenske ”Hemslöjdstoffer” kunne tilføre interiøret
smukke farvevirkninger. (74)
Forordet til Biblioteksinventar understregede den forbilledlige karakter af inventaret i
Kalundborg Bibliotek på grund af den hyggelige karakter og den rimelige
fremstillingspris. Carl Jørgensens tegninger blev anbefalet til lokale håndværkere ”…
fordi de enkelte Dele af det var afpasset nøje til Formaalet, fordi det gav et smukt og
hyggeligt Interiør, og fordi Fremstillingsprisen var adskilligt lavere end almindeligt.
Statens Bibliotekstilsyn, der ofte modtager Forespørgsler angaaende det mest
praktiske Inventar til Biblioteker, har gentagne Gange henvist til Kalundborg
Biblioteks Inventar som Mønster, og man har nu anmodet Hr. Jørgensen om at
udarbejde et fuldstændigt Sæt af Tegninger saa detaillerede, at enhver Haandværker
kan udføre Arbejdet ved Hjælp af Tegningerne og de nedenfor givne Forklaringer.”
(75) Som forbilleder i den officielle publikation henvistes der i øvrigt til Carl
Jørgensens artikel i Bogens Verden (76) samt til Arne Arnesens norske bog
Bibliotekbygninger (77). Hans tegninger anvendtes også i Lærebog i Biblioteksteknik
fra 1922 af Døssing, Svend Dahl og Jørgen Banke, hvor Steenberg stod for afsnittet
om bibliotekslokaler. Samme Jørgen Banke udarbejdede sammen med Harald
Nielsen fra Bedre Byggeskik i 1925 forslaget til en forsamlingsgård med bibliotek.
195