ÅBNINGEN AF BIBLIOTEKSRUMMET - Forskning

Ledoux’ saltværk i Chaux projekteret med arbejderboliger med haver samt en ring af oplysende
institutioner. Projektet gik tilbage til 1775-79, men ses her i en mere utopisk version fra 1804.
Boullées bibliotek kan ses som en arkitektonisk vision af encyklopædien, diskursen
og den oplyste offentlighed. På tegningen danner de klassisk klædte besøgende små
diskuterende grupper omkring de få borde, men der er ikke noget præg af læsesal,
studier eller fordybelse. Menneskene virker ganske små i forhold til rummets skala.
Lyset fra oven, menneskened lidenhed i det enorme rum og rummets sakrale karakter
har gjort det nærliggende at tolke Boullées projekter som en illustration af det det
store oplysningsprojekt fra oven, der underordner menneskene under forestillingen
om oplysning. Biblioteket repræsenterede ikke længere kirkens eller fyrstens magt,
men oplysningens magt.
Til gruppen af oplysningsarkitekter hørte i øvrigt Claude-Nicolas Ledoux, J.-J.
Lequeu og J.-N.-L. Durand. Ledoux, som var mere praktisk og socialt orienteret,
tegnede bl.a. et delvist opført saltværk i Chaux, som var tænkt omgivet af en ring af
oplysende institutioner, der i deres indhold var endnu mere fantasifulde end Boullées
monumentale projekter. Der var ikke blot tale om traditionelle skoler, teatre, museer
og domstole, men bl.a. om et uddannelsens hus, et hukommelsens tempel, et Oikema
eller kærlighedens tempel, et pacifere som sted for fredelig løsning af konflikter og et
Maison d’Union eller forsamlinghus ”viet til moralske værdier … landbrug, handel
og litteratur. Forsamlingshaller, biblioteker, store promenader ville være tilgængelige
for kunsterne. Kommunale gallerier ville tilbyde rum for diskussion.” (19)
Bygningerne var præget af rene geometriske former som udtryk for oplysningens
moralske værdier. Desuden tegnede Ledoux en ideel kugleformet hyrdebolig eller
”bolig for markbetjente”, en ideel pyramideformet bolig for skovarbejdere og flere
andre idealprojekter, bl.a. påvirket af den franske encyklopædis illustrationsbind og
tidens Rousseau-inspirerede interesse for naturen, folket og ”den ædle vilde”.
Tilsvarende tegnede Lequeu en kostald for frie køer, udformet som en ko i
overstørrelse.
55