Download betænkning i PDF format (2.296 kb) - Justitsministeriet ...

Kun blodprøver anses for tilstrækkeligt bevis for indhold af stoffer mv. i blodet i forbindelse
med retssager.
Efter den tyske straffelovs § 316 kan der straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år. En person,
der bringer andres liv eller helbred eller ejendom af betydelig værdi i fare, vil efter straffelovens
§ 315 c kunne straffes med bøde eller fængsel i indtil 5 år. I førstegangstilfælde vil
straffen typisk være 30 dagbøder svarende til en månedsløn.
I forbindelse med dom for overtrædelse af bestemmelserne i den tyske straffelovs § 315 c og
316 vil der kunne ske suspension af førerretten for én til tre måneder. Herudover kan der ske
frakendelse af førerretten i en periode på mellem 6 måneder og 5 år eller eventuelt for bestandig.
Normalt frakendes førerretten for mellem 6 og 12 måneder i førstegangstilfælde.
Efter den tyske færdselslovs § 24 a, stk. 2, kan der straffes med bøde på op til 1.500 euro.
Standardbøden er på 250 euro, men i gentagelsestilfælde vil bøden stige til højere beløb. Der
kan endvidere udstedes et kørselsforbud på mellem 1 og 3 måneder. Normalt vil kørselsforbudet
være 1 måned i førstegangstilfælde.
6.6. Udvalgets overvejelser
6.6.1. Det gældende føreevnekriterium
Som det fremgår af kapitel 3, afsnit 3.2.1, forudsætter domfældelse efter den nugældende bestemmelse
i færdselslovens § 54, stk. 1, at føreren befinder sig i en sådan tilstand, at han eller
hun er ude af stand til at føre motordrevet køretøj på fuldt betryggende måde. Bestemmelsen
hviler således på et føreevnekriterium. Dette indebærer, at det i det enkelte tilfælde konkret
skal vurderes, om den påvirkning, som føreren har været under, har udmøntet sig i manglende
evne til at føre køretøjet.
Færdselslovens § 54, stk. 1, stiller således betydelige krav til anklagemyndighedens bevisførelse.
I praksis vil strafansvar først komme på tale i tilfælde, hvor der kan føres bevis for, at den
pågældende har indtaget det pågældende stof, at den pågældende af denne grund har befundet
sig i en sådan tilstand, at han eller hun ikke har været i stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende
måde, og at der hos gerningsmanden var den fornødne tilregnelse i forhold til disse
forhold, jf. herved kapitel 3, afsnit 3.2.2.
104