02.09.2013 Views

Download betænkning i PDF format (2.296 kb) - Justitsministeriet ...

Download betænkning i PDF format (2.296 kb) - Justitsministeriet ...

Download betænkning i PDF format (2.296 kb) - Justitsministeriet ...

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Kun blodprøver anses for tilstrækkeligt bevis for indhold af stoffer mv. i blodet i forbindelse

med retssager.

Efter den tyske straffelovs § 316 kan der straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år. En person,

der bringer andres liv eller helbred eller ejendom af betydelig værdi i fare, vil efter straffelovens

§ 315 c kunne straffes med bøde eller fængsel i indtil 5 år. I førstegangstilfælde vil

straffen typisk være 30 dagbøder svarende til en månedsløn.

I forbindelse med dom for overtrædelse af bestemmelserne i den tyske straffelovs § 315 c og

316 vil der kunne ske suspension af førerretten for én til tre måneder. Herudover kan der ske

frakendelse af førerretten i en periode på mellem 6 måneder og 5 år eller eventuelt for bestandig.

Normalt frakendes førerretten for mellem 6 og 12 måneder i førstegangstilfælde.

Efter den tyske færdselslovs § 24 a, stk. 2, kan der straffes med bøde på op til 1.500 euro.

Standardbøden er på 250 euro, men i gentagelsestilfælde vil bøden stige til højere beløb. Der

kan endvidere udstedes et kørselsforbud på mellem 1 og 3 måneder. Normalt vil kørselsforbudet

være 1 måned i førstegangstilfælde.

6.6. Udvalgets overvejelser

6.6.1. Det gældende føreevnekriterium

Som det fremgår af kapitel 3, afsnit 3.2.1, forudsætter domfældelse efter den nugældende bestemmelse

i færdselslovens § 54, stk. 1, at føreren befinder sig i en sådan tilstand, at han eller

hun er ude af stand til at føre motordrevet køretøj på fuldt betryggende måde. Bestemmelsen

hviler således på et føreevnekriterium. Dette indebærer, at det i det enkelte tilfælde konkret

skal vurderes, om den påvirkning, som føreren har været under, har udmøntet sig i manglende

evne til at føre køretøjet.

Færdselslovens § 54, stk. 1, stiller således betydelige krav til anklagemyndighedens bevisførelse.

I praksis vil strafansvar først komme på tale i tilfælde, hvor der kan føres bevis for, at den

pågældende har indtaget det pågældende stof, at den pågældende af denne grund har befundet

sig i en sådan tilstand, at han eller hun ikke har været i stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende

måde, og at der hos gerningsmanden var den fornødne tilregnelse i forhold til disse

forhold, jf. herved kapitel 3, afsnit 3.2.2.

104

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!