Download betænkning i PDF format (2.296 kb) - Justitsministeriet ...

Et positivt resultat skal afspejle de blodkoncentrationer af det aktive stof, der kan påvises i en
blodprøve under eller umiddelbart efter en rus. Det er derfor vigtigt, at en blodprøve udtages
så hurtigt som muligt efter en trafikkontrol.
Ved analysen af blodprøver med henblik på konstateringen af, om blodet indeholder bevidsthedspåvirkende
stoffer, foretages måling af såkaldte aktive stoffer, som faktisk virker bevidsthedspåvirkende.
Som et eksempel kan nævnes, at det er velkendt, at det inaktive nedbrydningsprodukt
af cannabis, THC-syre, kan påvises i en urinprøve i dage eller uger efter cannabisindtagelse.
Det er imidlertid ikke målinger af et sådant inaktivt nedbrydningsprodukt, der
skal danne grundlag for konstateringen af, om den pågældende har haft cannabis i blodet. For
cannabis vil der være tale om måling af den aktive komponent THC, der kan påvises i en
blodprøve i 4-5 timer efter indtagelse med en bagatelgrænse på 0,001 milligram pr. kg. blod,
dvs. i den periode, hvor personen normalt må antages at være påvirket, jf. afsnit 6.4.5.4.
Visse stoffer kan præliminært påvises ved en såkaldt hurtigtest på spyt, sved eller urin. Disse
hurtigtests vil give et signal i form af en farvereaktion eller et udslag på et måleinstrument.
Hurtigtests kan foretages på stedet af ikke-laboratoriefagligt personale efter behørig træning.
Området er for tiden under kraftig udvikling.
6.4.4. Undersøgelse af stofpåvirkning
I den akutte situation vil stofpåvirkning af middel og svær grad vise sig ved den pågældende
persons fremtoning og adfærd. Lettere stofpåvirkning kan være mindre synlig. Én systematisk
undersøgelse for stofpåvirkning anvendes af politiet i en række lande, f.eks. i Sverige og USA,
jf. RPS Rapport 1995, nr. 7, Drog-tecken och symptom, Rikspolisstyrelsen, Stockholm, samt
Levine, Principles of forensic toxicology, 2. udgave, AACC Press, Washington, 2003, side
22-24. Undersøgelsen kan baseres på en vurdering af psykomotoriske funktioner, puls og en
undersøgelse af øjenbevægelser og pupilforhold (kaldet ”drug recognition and evaluation
(DRE)”), jf. Levine, a.st. Mens undersøgelse af psykomotorisk funktion og puls mm. traditionelt
opfattes som en lægelig opgave i Danmark, kan undersøgelse af øjenforhold efter behørig
træning foretages af ikke-lægeligt personale som f.eks. politibetjente. Hovedelementerne er en
undersøgelse for forekomst af flakkende øjenbevægelser (nystagmus) ved sideblik og evt. opad-
og nedadgående blik, evne til fokusering, når et objekt føres ind mod næsen og en vurdering
af pupilstørrelse og pupillens reaktion på lys. Som anført i skemaet i afsnit 6.4.5.7 nedenfor
kan øjenundersøgelsen give et fingerpeg om typen af indtaget stof.
95