Download betænkning i PDF format (2.296 kb) - Justitsministeriet ...

døgn. Det kunne ikke antages, at lægen havde frarådet T at køre bil. Under disse omstændigheder
fandtes T uagtet tidligere epileptiske anfald ikke at have udvist strafbar uagtsomhed, og
han frifandtes for straf og påstanden om førerretsfrakendelse.”
Har tiltalte derimod måttet indse, at han eller hun var syg eller svækket og derfor ikke var i
stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde, er der sket frakendelse af førerretten, jf.
følgende dom:
UfR 1977.889 (V):
”Medens T, der i 19 år havde lidt af vanskelig regulerbar sukkersyge, førte personvogn ad forskellige
gader, indtrådte insulinchok med den følge, at T fortsatte kørselen med alt for høj hastighed
og under svingning mistede herredømmet over vognen, der blev beskadiget. T fandtes
efter insulinchokkets indtræden at have været utilregnelig og herefter i medfør af straffelovens
§ 16, stk. 1, 1. pkt., straffri for så vidt angår kørselen efter dette tidspunkt. Derimod idømtes T
for overtrædelse af færdselsloven af 1955 § 15, jf. nu færdselsloven af 1976 § 54, stk. 1, en
bøde på 800 kr. og frakendtes i medfør af færdselsloven af 1955 med senere ændringer § 70 a,
stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, [nu: færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1] førerretten betinget.
Landsrettens begrundelse herfor var således:
’Ved at påbegynde og fortsætte den omhandlede kørsel på et tidspunkt og under omstændigheder,
hvor tiltalte burde indse faren for, at han på grund af sin sygdom ville blive ude af stand til
at føre sit motorkøretøj på forsvarlig vis, findes tiltalte at have tilsidesat væsentlige hensyn til
færdselssikkerheden og herved have fremkaldt fare for skade på person og ting. Retten til at føre
motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, vil herefter i medfør af ..., jf. nu færdselslov
af 1976 § 126, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, være at frakende tiltalte betinget...’”
Hvis der bliver tale om frakendelse af førerretten til motordrevet køretøj, er det udgangspunktet,
at frakendelse sker betinget, jf. færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1. Der vil dog ske ubetinget
frakendelse af førerretten efter færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 4, hvis føreren forsætligt
har voldt skade på andres person eller ting, forsætligt har fremkaldt nærliggende fare herfor
eller i øvrigt har ført motordrevet køretøj på særlig hensynsløs måde.
Ved valget mellem betinget og ubetinget frakendelse må der således tages hensyn til, i hvilket
omfang kørslen under hensyn til tiltaltes tilstand kan karakteriseres som hensynsløs. Der kan
f.eks. peges på følgende domme:
UfR 2004.2505 (V):
”T var i sin bil på en landevej en tidlig morgen efter at have været i byen hele natten kørt over i
den modgående kørebanehalvdel og kollideret med en modkørende bil, hvis fører blev dræbt. T,
der på ulykkestidspunktet havde været uden søvn i 21 timer, blev fundet skyldig i uagtsomt
manddrab og overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1, mv. Byretten idømte T fængsel i 10
måneder og frakendte ham førerretten i 2 år. Landsretten tiltrådte, at T var fundet skyldig som
sket, og at betingelserne for frakendelse af førerretten var opfyldt. Landsrettens flertal fandt, at
der ikke var omstændigheder ved T's kørsel, der gav grundlag for at anse kørslen for særlig
79