Download betænkning i PDF format (2.296 kb) - Justitsministeriet ...

More documents

Recommendations

Info

Under Folketingets behandling af lovforslaget i 1975-76 blev der atter udtrykt betænkelighed ved helt at afskaffe domsmænds medvirken i sager om frakendelse af førerretten. Der blev dog enighed om et kompromis, der blev gennemført ved den ny færdselslov, lov nr. 287 af 10. juni 1976. I færdselsloven af 1976 blev der fastsat følgende bestemmelser om sagernes behandling: ”§ 119. Sagerne behandles som politisager, jf. dog stk. 3. Stk. 2. … Stk. 3. Angår sagen et forhold, hvor der opstår spørgsmål om ubetinget frakendelse af førerretten, behandles den efter samme regler som sager, der påtales af statsadvokaten. Tiltale for underretten rejses dog af politimesteren, der tillige kan opgive eller frafalde tiltale. Tiltalen rejses efter reglerne i retsplejelovens kapitel 80.” De dagældende bestemmelser i færdselslovens § 119, stk. 1 og 3, sammenholdt med retsplejelovens § 688 indebar således, at der alene skulle medvirke domsmænd ved sager om overtrædelse af færdselsloven, hvis der opstod spørgsmål om ubetinget frakendelse (og sagen ikke kunne behandles som en tilståelsessag). 7.1.3. Lovændringen i 1984 Ved lov nr. 298 af 6. juni 1984 blev retsplejelovens § 688 ændret, så spørgsmålet om domsmænds deltagelse ikke længere afhang af sondringen mellem politisager og statsadvokatsager, jf. 7.1.1 ovenfor. Herefter blev det afgørende kriterium for medvirken af domsmænd, om der blev spørgsmål om frihedsstraf. Som nævnt ovenfor hvilede lovændringen i 1984 på Retsplejerådets betænkning nr. 994/1983 om lægdommerordningen i straffesager mv. Ud over denne generelle ændring af reglerne om domsmænds medvirken blev der ved lovændringen i 1984 samtidig indsat to særlige bestemmelser om færdselssager i retsplejelovens § 688. For det første blev der fastsat en ny bestemmelse i retsplejelovens § 688, stk. 3, nr. 2, hvorefter domsmænd ikke skulle medvirke ved behandlingen af sager om overtrædelse af færdselslovens § 53, hvis der alene blev tale om bødestraf. Herefter skulle sager om promille- og spirituskørsel behandles uden domsmænd – uanset om der var spørgsmål om ubetinget frakendelse af førerretten – hvis der alene blev tale bødestraf. I betænkning nr. 994/1983 anførte Retsplejerådet følgende om domsmænds deltagelse i sager om promille- eller spirituskørsel, jf. side 57 f: 126
”Sager om spiritus- og promillekørsel giver som nævnt sjældent anledning til bevistvivl eller problemer med hensyn til sanktionsfastsættelsen. Sager, hvor der f.eks. er tvivl, om tiltalte har ført vognen, eller hvor der er tale om spiritusindtagelse efter kørslen, giver dog anledning til bevisproblemer, som for så vidt må anses for velegnede til domsmandsbehandling. Oftest er de bevisproblemer, som opstår, imidlertid af relativ enkel karakter. Det er retsplejerådets opfattelse, at en ændring, hvorefter domsmænd – også hvor der er spørgsmål om ubetinget frakendelse af førerretten – alene medvirker i sager om overtrædelse af færdselslovens § 53, hvor frihedsstraf kommer på tale, ville være rimelig og forsvarlig at gennemføre. Under hensyn til den tidligere tilkendegivne politiske holdning til spørgsmålet og til, at baggrunden for de igangværende overvejelser om ændring af området for lægdommermedvirken er et ønske om at styrke lægdommernes stilling inden for strafferetsplejen, har rådet imidlertid undladt at stille forslag om en sådan ændring med hensyn til byretternes sammensætning i sager om spirituskørsel, der ville betyde en væsentlig indskrænkning af domsmænds medvirken i disse sager.” I det lovforslag, der blev fremsat i 1984 på grundlag af Retsplejerådets betænkning, var der i overensstemmelse hermed ikke fremsat forslag om ændring af reglerne om domsmænds medvirken ved byrettens behandling af sager om promille- eller spirituskørsel. Under Folketingets behandling af lovforslaget blev der imidlertid fremsat forslag om, at domsmænd ikke længere skulle medvirke i sager om overtrædelse af færdselslovens § 53, hvori der alene var spørgsmål om bødestraf. Dette forslag blev vedtaget i form af den ovenfor beskrevne nye bestemmelse i retsplejelovens § 688, stk. 3, nr. 2. Ved lovændringen i 1984 blev der for det andet indsat en ny bestemmelse i retsplejelovens § 688, stk. 3, nr. 3, hvorefter domsmænd ikke skulle medvirke i sager om overtrædelse af den dagældende bestemmelse i færdselslovens § 117, stk. 5, om kørsel i frakendelsestiden. Denne ændring hvilede på forslag fra Retsplejerådet, som anførte følgende i betænkning nr. 994/1983, side 44: ”Nogle politisager, der normalt afgøres med frihedsstraf, og som forekommer i ret stort tal, er karakteriseret ved, at straffastsættelsen i praksis sker efter faste retningslinier. I sådanne sager kan det virke overflødigt at lade domsmænd deltage, idet de kun vil have meget begrænsede muligheder for at øve indflydelse på afgørelsen. Det gælder for det første sager om overtrædelse af færdselslovens § 117, stk. 5, - kørsel med motorkøretøj, efter at retten til kørekort er frakendt. Den sædvanlige straf herfor er hæfte eller fængsel efter en praksis, der har udviklet ret faste strafpositioner afhængig af forholdets grovhed. De bevisproblemer, der foreligger i sagerne, er sædvanligvis forholdsvis enkle. Retsplejerådet foreslår derfor, at disse sager undtages fra hovedreglen om domsmænds medvirken, når frihedsstraf påregnes idømt.” 127
Page 1 and 2:
BETÆNKNING OM ALKOHOL I UDÅNDINGS
Page 3 and 4:
etænkning om alkohol i udåndingsl
Page 5 and 6:
Indholdsfortegnelse KAPITEL 1. Indl
Page 7 and 8:
KAPITEL 6. Kørsel med motordrevet
Page 9 and 10:
1.1. Udvalgets nedsættelse og komm
Page 11:
Rådet for Større Færdselssikkerh
Page 14 and 15:
len overstiger 0,25 milligram pr. l
Page 16 and 17:
Udvalget foreslår endvidere, at st
Page 18 and 19:
2.3. Domsmænds deltagelse i færds
Page 20 and 21:
laget byggede på Færdselssikkerhe
Page 22 and 23:
Bestemmelsen i færdselslovens § 5
Page 24 and 25:
Strafansvaret efter færdselslovens
Page 26 and 27:
Som det fremgår af bestemmelsen i
Page 28 and 29:
kørslens afslutning eller umiddelb
Page 30 and 31:
fald kan være misvisende. Det samm
Page 32 and 33:
4.5.2. Foretagelse af klinisk læge
Page 34 and 35:
Ved klinisk lægeundersøgelse og i
Page 37 and 38:
KAPITEL 5 Brug af målinger af alko
Page 39 and 40:
Alkoholkoncentrationen i alveoleluf
Page 41 and 42:
Af bemærkningerne til lovudkastet
Page 43 and 44:
at have været spirituspåvirket, p
Page 45 and 46:
Arbejdsgruppen har den 11. november
Page 47 and 48:
Den alkohol, der udskilles gennem l
Page 49 and 50:
kontrol, dels så hurtigt som mulig
Page 51 and 52:
Med hensyn til alkoholkoncentration
Page 53 and 54:
og til slutningen af foretagelsen a
Page 55 and 56:
I det samlede system indgår endvid
Page 57 and 58:
Godkendelse som administrator medde
Page 59 and 60:
Det mobile udstyr er installeret i
Page 61 and 62:
I svensk ret udgør målinger af al
Page 63 and 64:
5.5.3. Finland I finsk ret fremgår
Page 65 and 66:
”Den, der i færdselen fører et
Page 67 and 68:
live sat i kraft og blev formelt op
Page 69 and 70:
8. Som nævnt i kapitel 4, afsnit 4
Page 71 and 72:
grundlag af alkoholkoncentrationen
Page 73 and 74:
Det forudsættes, at udåndingsprø
Page 75 and 76:
De gældende retningslinier for str
Page 77: teknisk service og kontrol af instr
Page 80 and 81: Under en overhaling med en efter fo
Page 82 and 83: hensynsløs, og der kunne derfor ku
Page 84 and 85: at have tilsidesat væsentlige hens
Page 86 and 87: 6.3. Mere om anvendelsen af færdse
Page 88 and 89: ilen på det pågældende tidspunkt
Page 90 and 91: grund af indtagelse af medicin (dol
Page 92 and 93: stilles med spirituspåvirkethed i
Page 94 and 95: 6.4.1. Euforiserende stoffers trafi
Page 96 and 97: uansvarligt med øget risikoadfærd
Page 98 and 99: 6.4.5. Hovedgrupper af euforiserend
Page 100 and 101: metadon i smertebehandling er 2,5-1
Page 102 and 103: Bagatelgrænser (cut off-værdier)
Page 104 and 105: 6.5.2. Norge I Norge er det strafba
Page 106 and 107: Kun blodprøver anses for tilstræk
Page 108 and 109: Spørgsmålet er således, om der i
Page 110 and 111: efter internationale vedtagelser el
Page 112 and 113: karakter ved at indføre en nulgræ
Page 114 and 115: dvs. i overensstemmelse med lægeli
Page 116 and 117: Udvalget foreslår på denne baggru
Page 118 and 119: 6.7.1.2. Overtrædelse af § 54, st
Page 120 and 121: 6.7.2. Frakendelse af førerretten
Page 122 and 123: Udvalget foreslår derfor, at beste
Page 124 and 125: 122
Page 126 and 127: I betænkningen fra 1930 foreslog u
Page 130 and 131: 7.1.4. Lovændringen i 1990 Ved lov
Page 132 and 133: Ved lov nr. 187 af 30. marts 1999 b
Page 134 and 135: 7.2.2. Sager, hvor der ikke medvirk
Page 136 and 137: medvirker i sager om spirituskørse
Page 138 and 139: For så vidt angår den næste grup
Page 140 and 141: Der kan også nævnes et eksempel,
Page 142 and 143: Kørselsforbud træder efter § 127
Page 144 and 145: 142
Page 146 and 147: ”Politiet kan til enhver tid kræ
Page 148 and 149: 19. I § 126, stk. 1, nr. 1, indsæ
Page 150 and 151: Det forudsættes ved forslaget, at
Page 152 and 153: Ved stoffer forstås i overensstemm
Page 154 and 155: foreslåede bestemmelse, at politie
Page 156 and 157: Der henvises til kapitel 6, afsnit
Page 158 and 159: Efter § 119 a, stk. 1, kan anklage
Page 160 and 161: Forslaget indebærer, at der også
Page 162 and 163: Det følger af reglerne i straffelo
Page 164 and 165: 162
Page 166 and 167: 164
Page 168 and 169: 166
Page 170 and 171: 168
Page 172 and 173: 170
Page 174 and 175: 172
Page 176 and 177: 174
Page 178 and 179:
176
Page 180 and 181:
178
Page 182 and 183:
180
Page 184 and 185:
182
Page 186 and 187:
184
Page 188 and 189:
186
Page 190 and 191:
188
Page 192 and 193:
190
Page 194 and 195:
192
Page 196 and 197:
194
show all

Download betænkning i PDF format (2.296 kb) - Justitsministeriet ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?