Download betænkning i PDF format (2.296 kb) - Justitsministeriet ...

I betænkningen fra 1930 foreslog udvalget, at domsmænd skulle medvirke i alle straffesager
ved underretterne med tre undtagelser: politisager, tilståelsessager samt sager ved Sø- og Handelsretten.
Domsmænds medvirken i straffesager for byretten er i dag reguleret i retsplejelovens § 686,
stk. 2. I medfør af denne bestemmelse medvirker domsmænd som udgangspunkt i alle sager,
hvor der bliver spørgsmål om højere straf end bøde, eller som i øvrigt skønnes at være af særlig
indgribende betydning for tiltalte eller af offentlig interesse. Domsmænd medvirker dog
ikke i tilståelsessager og visse særlige sagstyper, jf. retsplejelovens § 686, stk. 3, og § 684,
stk. 2.
Det fremgår af retsplejelovens § 686, stk. 4 (fra 1. januar 2007 stk. 2), at domsmænd endvidere
medvirker, hvis sådan behandling er foreskrevet efter regler i andre love. Det i praksis vigtigste
område for denne bestemmelse er særreglerne i færdselslovens § 119, stk. 2 og 3, om
domsmænds medvirken i færdselssager, jf. nærmere nedenfor i afsnit 7.2 nedenfor.
Affattelsen af bestemmelserne om domsmænd i retsplejelovens § 686, stk. 2-4 (fra 1. januar
2007 stk. 2-3), stammer i al væsentlighed fra lov nr. 385 af 20. maj 1992, hvor der blev gennemført
en gennemgribende revision af anklagemyndighedens struktur, herunder en ophævelse
af den tidligere sondring mellem politisager (sager under politimesterens påtalekompetence) og
statsadvokatsager (sager under statsadvokatens påtalekompetence). Denne lovændring var baseret
på Retsplejerådets betænkning nr. 1194/1990 om anklagemyndighedens struktur. Før lovændringen
i 1992 var bestemmelserne om domsmænds medvirken i byretssager fastsat i retsplejelovens
§ 688.
Indtil 1984 svarede reglerne om domsmænd i de dagældende bestemmelser i retsplejelovens §
688 til forslaget i betænkningen fra 1930. Dette indebar navnlig, at sondringen mellem politisager
og statsadvokatsager var det afgørende kriterium for, om der skulle deltage domsmænd
eller ej. Domsmænd medvirkede således ikke i politisager.
Ved lov nr. 298 af 6. juni 1984 blev retsplejelovens § 688 imidlertid ændret, så domsmænds
medvirken ikke længere afhang af sondringen mellem politisager og statsadvokatsager. Herefter
skulle domsmænd således ikke alene medvirke i statsadvokatsager, men ligeledes i politisager
hvor der blev spørgsmål om højere straf end bøde. Lovændringen i 1984 hvilede på
Retsplejerådets betænkning nr. 994/1983 om lægdommerordningen i straffesager mv.
124