Download betænkning i PDF format (2.296 kb) - Justitsministeriet ...

grundlag af alkoholkoncentrationen i udåndingsluften, også ville blive dømt på grundlag af en
blodprøve, da det gennemsnitlige forhold mellem alkoholkoncentrationen i blodet og i udåndingsluften
antages at ligge mellem 2.300:1 og 2.400:1. Da det imidlertid forekommer, at omregningsforholdet
mellem blod og udåndingsluft for enkeltpersoner ligger under 2000:1, vil en omregningsfaktor
på 2000:1 ikke i alle tilfælde hindre, at en person, der dømmes for spirituskørsel på
grundlag af en måling af alkoholkoncentrationen i udåndingsluften, kan have haft en alkoholkoncentration
i blodet, der ikke har oversteget den tilladte grænse for alkoholkoncentrationen i blodet.
Det kan anføres, at et koncentrationsforhold på 2.000:1 mellem blod og udåndingsluft på den anden
side indebærer, at personer, der ikke er i stand til at udføre en udåndingsprøve, og som derfor
bedømmes på grundlag af en blodprøve, typisk vil blive strengere bedømt end andre. Heroverfor
kan det dog anføres, at de pågældende ikke vil blive bedømt strengere, end de bliver efter
den nugældende retstilstand, men at der alene er tale om, at personer, der bedømmes på grundlag
af alkoholkoncentrationen i udåndingsluften, typisk vil blive bedømt lidt mildere end efter de nugældende
regler.
Det må imidlertid herved erindres, at muligheden for at anvende alkoholkoncentrationen i udåndingsluften
som bevis i sager om spirituskørsel, vil gøre det muligt for politiet at undersøge langt
flere trafikanter for spirituskørsel, end det er tilfældet i dag. Der er derfor også tale om, at førere
af motordrevne køretøjer, der ellers slet ikke ville være blevet undersøgt, vil kunne sigtes for spirituskørsel
efter indførelsen af muligheden for at bedømme dem på grundlag en måling af alkoholkoncentrationen
i udåndingsluften. Risikoen for at blive opdaget vil således stige, og det er
udvalgets opfattelse, at netop en forøget opdagelsesrisiko vil have en betydelig præventiv effekt.
Som det fremgår af afsnit 5.5.3, er forholdet mellem alkoholkoncentrationen i blodet og i udåndingsluften
i Finland fastsat til ca. 2.300:1, hvilket som nævnt er mere ufordelagtigt for den, der
bedømmes på grundlag af alkoholkoncentrationen i udåndingsluften, end det vil være, hvis forholdet,
som udvalget foreslår fastsættes til 2.000:1.
5.6.3. Sikkerhed for korrekte målinger af alkoholkoncentrationen i udåndingsluften
Der vil naturligvis kunne opstå spørgsmål om, hvorvidt målinger af alkoholkoncentrationen i udåndingsluften
er korrekt. Et sådant tvivlsspørgsmål adskiller sig imidlertid principielt ikke fra
andre spørgsmål om en straffesags faktum og må afgøres af domstolene efter sædvanlige bevisregler.
Dette gælder også for de fysiologiske forhold, der kan have betydning for resultatet at en
måling af alkoholkoncentrationen i udåndingsluften, jf. ovenfor i afsnit 5.2.
69