Download betænkning i PDF format (2.296 kb) - Justitsministeriet ...

live sat i kraft og blev formelt ophævet ved lov nr. 363 af 24. maj 2005 om ændring af færdselsloven.
Som det fremgår af afsnit 5.1.1-5.1.5, skyldtes dette imidlertid næppe modstand mod selve
idéen om, at målinger af alkoholkoncentrationen i udåndingsluften anvendes som bevis i sager om
spirituskørsel, men snarere at lovteksten var uhensigtsmæssigt affattet og ville føre til en uholdbar
retstilstand. Efter den foreslåede affattelse af færdselslovens § 53 blev spirituskørsel nemlig som
hidtil defineret ud fra blodpromillekriteriet, og man skulle herefter gennem en omregning af alkoholkoncentrationen
i udåndingsluften til den tilsvarende alkoholkoncentrationen i blodet nå frem
til, om blodpromillekriteriet var opfyldt. Som anført var en sådan omregning imidlertid ikke gennemførlig,
da der ikke består noget fast forhold mellem alkoholkoncentrationen i udåndingsluften
og alkoholkoncentrationen i blodet.
Efter udvalgets opfattelse kan manglerne ved reglerne i lov nr. 468 af 10. juni 1997 afhjælpes
derved, at gerningsindholdet for spirituskørsel udvides, således at det gældende blodpromillekriterium
i færdselslovens § 53, stk. 1, suppleres med en regel om, at der (også) foreligger spirituskørsel,
hvis alkoholkoncentrationen i udåndingsluften overskrider en bestemt grænse, der ikke
lovmæssigt er bundet til alkoholkoncentrationen i blodet. Udvalget henviser herved til Trafikministeriets
lovudkast af 14. oktober 1997, idet udvalget kan tilslutte sig lovudkastet og bemærkningerne
hertil, jf. ovenfor i afsnit 5.1.2.
Udvalget foreslår herefter, at færdselslovens § 53, stk. 1, kommer til at indeholde to alternative
gerningsindhold, således at der foreligger spirituskørsel, enten hvis alkoholkoncentrationen i blodet
overstiger 0,50 promille, eller hvis alkoholkoncentrationen i udåndingsluften overstiger 0,25
milligram pr. liter luft. Dette vil indebære, at der foreligger spirituskørsel, blot én af de to grænser
er overskredet.
Baggrunden for udvalgets anbefaling er følgende forhold, der opstilles i en ikke-prioriteret rækkefølge:
1. Måling af alkoholkoncentrationen i udåndingsluften er et mere skånsomt indgreb over for føreren
end måling af alkoholkoncentrationen i blodet. Måling af alkoholkoncentrationen i blodet forudsætter
et legemsindgreb i form af udtagelse af en blodprøve. Legemsindgrebet har en karakter,
der bevirker, at det bør foretages af medicinsk-fagkyndigt personale. Måling af alkoholkoncentrationen
i udåndingsluften vil derimod alene kræve, at der foretages en udåndingsprøve svarende til,
hvad politiet allerede efter den gældende bestemmelse i færdselslovens § 55, stk. 1, kan foretage,
uden at der foreligger et mistankegrundlag.
2. Føreren vil straks blive bekendt med resultatet af målingen af alkoholkoncentrationen i udåndingsluften
og skal således ikke som i dag afvente resultatet af analysen af blodprøven, før han
eller hun bliver bekendt med, om der vil blive rejst en straffesag.
65