Download betænkning i PDF format (2.296 kb) - Justitsministeriet ...

Undersøgelsen viste, at førere, der var ansvarlige for en dødsulykke, i 2,5 pct. af dødsulykkerne
var påvirket af THC (hash, cannabis). 1,5 pct. af de førere, som var involveret i, men
ikke ansvarlig for en ulykke, var påvirket af THC.
Undersøgelsen viste endvidere, at førere, som kører under påvirkning af THC, har en overrisiko
på 1,8 gange for at være ansvarlige for en færdselsulykke, mens overrisikoen for som
fører at være involveret uden at være ansvarlig for en ulykke er 1,5 gange. Dette skal sammenholdes
med at overrisikoen ved indtagelse af alkohol ifølge samme undersøgelse var 8,5
gange for ansvarlige førere. I tilfælde, hvor den ansvarlige fører både har indtaget THC og
alkohol, vil overrisikoen ifølge undersøgelsen være 15 gange.
Det bemærkes, at gengivelsen af den pågældende undersøgelse bygger på et foredrag den 10.
juni 2006 i Europarådet.
Der henvises i øvrigt til notat af 28. juni 2006 om medicin og euforiserende stoffer i trafikken i
Danmark. Notatet er optrykt som bilag 3 til denne betænkning. Det kan særligt fremhæves, at
det fremgår af notatet, at der er en overrisiko for færdselsuheld for førere, som er påvirket af
medicin eller narkotika. Denne overrisiko er dog mindre end for førere, som er påvirket af
spiritus. Risikoen for uheld er dog mange gange forøget, hvis føreren tager flere slags stoffer
eller blander stoffer med alkohol.
At der er en kausal sammenhæng mellem indtagelse af euforiserende stoffer og risikoadfærd i
trafikken, underbygges af kontrollerede undersøgelser vedrørende stofindtagelse og påvirket
psykomotorisk funktion, herunder trafik-simuleringsundersøgelser, jf. Walsh m.fl., a.st.
På dette grundlag er lovgivningen i flere europæiske lande i de senere år blevet ændret, således
at der er kommet mere fokus på sanktioner i relation til stof og medicinindtagelse. Specielt er
der i Danmarks nabolande blevet indført lovgivning, som fuldstændig forbyder illegale stoffer i
blodet i forbindelse med motorkørsel (en såkaldt nulgrænse), jf. Walsh m.fl., a.st., og afsnit
6.5 nedenfor.
6.4.2. Generelt om virkningen af euforiserende stoffer
Euforiserende stoffer fremkalder efter indtagelse en rus, som typisk varer op til nogle timer.
De stimulerende stoffer fremkalder øget psykomotorisk aktivitet, mens morfin og morfinlignende
stoffer har en sløvende virkning. Det samme gælder for angstdæmpende medicin og
sovemidler. De stimulerende stoffers trafikfarlighed skyldes, at påvirkede personer ofte kører
93