Download betænkning i PDF format (2.296 kb) - Justitsministeriet ...

Af bemærkningerne til lovudkastet fremgår, at der efter vedtagelsen af lov nr. 468 af 10. juni
1997 om ændring af færdselsloven (Spiritus- og promillekørsel, mobiltelefoner mv.) blev nedsat
en arbejdsgruppe, der skulle tage stilling til en række af de proceduremæssige og tekniske
spørgsmål, som udsprang af bemyndigelsen til at indføre evidensudstyr (alkometre) som afløsning
af blodprøver som bevismiddel. Endvidere skulle arbejdsgruppen tilvejebringe grundlaget for fastsættelse
af regler om ækvivalens mellem alkoholkoncentration i blodet og i udåndingsluften og for
reglerne om anvendelse af udstyr til måling af udåndingsluften.
Af bemærkningerne fremgår endvidere, at Trafikministeriet af procesbesparende hensyn fandt det
nødvendigt at fastsætte grænser for alkoholkoncentration i udåndingsluften direkte i lovteksten.
Der blev i den forbindelse henvist til Niels Waages ovennævnte artikel i Juristen 1997, side 353
ff.
Om de forslåede grænser for alkoholkoncentration i udåndingsluften fremgår følgende af udkastets
almindelige bemærkninger:
”Påvirkningsgraden efter indtagelse af alkohol burde ideelt set måles i selve hjernen, som sammen
med centralnervesystemet umiddelbart påvirkes af alkoholen. Den nuværende teknologi gør det
imidlertid hverken fysisk eller praktisk muligt at foretage målinger af alkoholkoncentrationen eller
aktiviteten i hjernen, og blodalkoholkoncentrationen er derfor det objektive udtryk for påvirkningsgraden.
Alkoholen udskilles af kroppen blandt andet gennem udåndingsluften, og alkoholkoncentrationen
heri er et indirekte udtryk for blodalkoholkoncentrationen. Dette skyldes, at der i de dybe dele af
lungerne sker en udveksling af alkohol mellem blodet og lungeluften, hvor der alene er en tynd
membran, som i al væsentlighed består af et enkelt lag celler, der adskiller lungeluften fra blodet.
Der indstiller sig derfor relativt hurtigt ligevægt gennem denne membran med hensyn til alkohol,
idet alkoholen diffunderer gennem membranen fra blodet og ud i den dybe lungeluft. Alkoholkoncentrationen
heri vil på grund af fordelingsforholdet mellem blod og luft være ca. 2.000 gange lavere
end blodalkoholkoncentrationen (udtrykt som forholdet [2.000:1] mellem blod og luft).
Når den dybe lungeluft passerer forbi de øvre dele af luftvejene, sker der en afkøling af lungeluften,
en udveksling af alkohol mellem lungeluften og de øvrige luftvejes slimhinder samt en delvis
opblanding med den øvre lungeluft, som gør, at forholdet ændrer sig lidt undervejs, hvilket der
skal tages hensyn til dels ved kalibreringen af måleapparatet, dels ved gennemførelsen af udåndingsprøven.”
Der blev endvidere i bemærkningerne til lovudkastet henvist til en udtalelse af 10. oktober 1997
Københavns Universitet, Retsmedicinsk Institut, Retskemisk afdeling, om forholdet mellem alkoholkoncentrationen
i blodet og i udåndingsluften. Udtalelsen er optrykt som bilag 1 til denne betænkning.
I bemærkningerne til lovudkastet blev der som begrundelse for de foreslåede grænser for alkoholkoncentration
i udåndingsluften henvist til, at Sverige og Norge anvender udåndingsprøver som
bevismiddel i sager om spirituskørsel, og at man i disse lande har taget udgangspunkt i det samme
koncentrationsforhold på 2.000:1 mellem blod og udåndingsluft. Det blev i den forbindelse be-
39