Download betænkning i PDF format (2.296 kb) - Justitsministeriet ...

More documents

Recommendations

Info

Som det fremgår af bestemmelsen i stk. 1, kan politiet til enhver tid kræve, at føreren af et køretøj foretager en udåndingsprøve. Denne bestemmelse blev indført med færdselslovens af 1976 efter forslag herom i Retsudvalgets betænkning om det pågældende lovforslag, jf. Folketingstidende 1975-76, tillæg B, sp. 1846 og 1874. Det fremgår af bemærkningerne til forslaget, at baggrunden for bestemmelsen var, at det var et vigtigt led i de foreslåede regler om en fast promillegrænse, at der skete en forøgelse af opdagelsesrisikoen. Det blev derfor foreslået at give politiet en almindelig adgang til at kræve, at føreren af et køretøj eller en rytter foretager udåndingsprøve. Udåndingsprøven anvendes som udgangspunkt ikke som et egentligt bevismiddel, jf. dog den helt særlige situation i dommen i UfR 1998.1223 (V), som er refereret i kapitel 3, afsnit 3.1.1. Derimod anvendes udåndingsprøven som grundlag for en vurdering af, om en person skal fremstilles til udtagelse af blodprøve, ligesom udåndingsprøven kan anvendes som grundlag for en eventuel varetægtsfængsling, jf. afsnit 4.8 nedenfor. Hvis der er grund til at antage, at føreren har overtrådt § 53 eller § 54, stk. 1 eller 2, kan politiet efter § 55, stk. 2, kræve, at den pågældende afgiver en blodprøve eller urinprøve. Nægter føreren at foretage en udåndingsprøve, jf. § 55, stk. 1, kan politiet ligeledes kræve, at den pågældende afgiver en blodprøve eller urinprøve. Politiet kan endvidere fremstille en fører til klinisk lægeundersøgelse, hvis der foreligger mistanke om, at føreren er påvirket af andet end alkohol. Klinisk lægeundersøgelse kan tillige kræves, hvis der er mistanke om spirituskørsel, og der foreligger særlige omstændigheder, jf. afsnit 4.5.1 nedenfor. I praksis tages blodprøve i stort set alle sager, hvor politiet antager, at en fører har overtrådt færdselslovens § 53. Urinprøve og klinisk lægeundersøgelse foretages derimod kun undtagelsesvis i sådanne sager. Politiet kan kræve de ovenfor nævnte prøver aflagt uden forudgående retskendelse, jf. Henrik Waaben m.fl., Færdselsloven med kommentarer (1992), side 399. Det er ikke en betingelse, at føreren er sigtet. Føreren kan i medfør af retsplejelovens § 746, stk. 1, efterfølgende indbringe spørgsmål om lovligheden af politiets efterforskningsskridt for retten. Færdselslovens § 55 går forud for de generelle regler om legemsindgreb i retsplejelovens kapitel 72, jf. herved Henrik Waaben m.fl., Færdselsloven med kommentarer (1992), side 398. Udåndingsprøver, urinprøver og kliniske lægeundersøgelser som sådanne er i øvrigt ikke omfattet af retsplejelovens bestemmelser om legemsindgreb. Dette fremgår af betænkning nr. 1104/1987 om legemsindgreb under efterforskning, som lå til grund for lov nr. 332 af 24. maj 1989 om ændring 24
af retsplejeloven (Legemsindgreb). Det fremgår af betænkningens side 39, at det var Strafferetsplejeudvalgets opfattelse, at der udover i særlige situationer som f.eks. i sager om spirituskørsel, hvor der er behov for at pålægge pligt til at deltage i disse prøver, og hvor den bør hjemles specielt, ikke som led i politiets almindelige efterforskning bør være adgang til at pålægge pligt til at afgive urin eller foretage udåndingsprøve. Strafferetsplejeudvalget bemærkede i den forbindelse, at sådanne prøver normalt – ligesom klinisk lægeundersøgelse – forudsætter en vis medvirken fra den undersøgte. 4.2. Udåndingsprøver Som det fremgår af afsnit 4.1 ovenfor, var det efter forarbejderne til færdselslovens § 55 hensigten, at muligheden for at kræve en udåndingsprøve skulle forøge opdagelsesrisikoen for personer, som har gjort sig skyldige i spiritus- eller promillekørsel. Nærmere regler om udåndingsprøver er i medfør af færdselslovens § 55, stk. 3, fastsat i bekendtgørelse nr. 349 af 24. juni 1976 om udåndingsprøver efter færdselsloven. I cirkulære nr. 11112 af 25. februar 1997 om spirituspåvirkethed mv. i straffesager er fastsat nærmere retningslinier for politiets efterforskning i bl.a. sager om spirituskørsel. Af cirkulærets pkt. 2.1.1.3 fremgår, at politiet ikke bør forlange en udåndingsprøve foretaget i tilfælde, hvor det ved umiddelbar iagttagelse må antages, at føreren er påvirket i en sådan grad, at det er åbenbart, at blodprøve skal udtages. Endvidere bør udåndingsprøve ikke foretages, hvis føreren ikke ønsker eller ikke er i stand til at medvirke til en udåndingsprøve, f.eks. på grund af tilskadekomst eller sygdom. I disse tilfælde vil politiet i stedet fremstille den pågældende til udtagning af blodprøve. Færdselslovens § 55, stk. 1, indeholder ikke hjemmel til, at politiet gennemtvinger en udåndingsprøve ved fysisk tvang, og det er ikke strafbart at nægte at medvirke til en udåndingsprøve, jf. herved Folketingstidende 1975-76, tillæg B, sp. 1874. I stedet vil personer, der nægter at medvirke til en udåndingsprøve, blive fremstillet til udtagning af en blodprøve, jf. § 55, stk. 2. Efter pkt. 3.1 i cirkulæret må udåndingsprøver tidligst foretages 15 minutter efter, at føreren sidst har indtaget spiritus. Herved sikres det, at resultatet af udåndingsprøven ikke i væsentlig grad påvirkes af rester af alkohol i mundhulen. Udåndingsprøven foretages på det sted eller i umiddelbar nærhed af det sted, hvor politiets kontrol sker, eller hvor den pågældende antræffes, jf. bekendtgørelsens § 2 og cirkulærets pkt. 3.1.2. Efter cirkulærets pkt. 3.1.3 kan udåndingsprøve kræves, selv om prøven ikke gennemføres ved 25
Page 1 and 2: BETÆNKNING OM ALKOHOL I UDÅNDINGS
Page 3 and 4: etænkning om alkohol i udåndingsl
Page 5 and 6: Indholdsfortegnelse KAPITEL 1. Indl
Page 7 and 8: KAPITEL 6. Kørsel med motordrevet
Page 9 and 10: 1.1. Udvalgets nedsættelse og komm
Page 11: Rådet for Større Færdselssikkerh
Page 14 and 15: len overstiger 0,25 milligram pr. l
Page 16 and 17: Udvalget foreslår endvidere, at st
Page 18 and 19: 2.3. Domsmænds deltagelse i færds
Page 20 and 21: laget byggede på Færdselssikkerhe
Page 22 and 23: Bestemmelsen i færdselslovens § 5
Page 24 and 25: Strafansvaret efter færdselslovens
Page 28 and 29: kørslens afslutning eller umiddelb
Page 30 and 31: fald kan være misvisende. Det samm
Page 32 and 33: 4.5.2. Foretagelse af klinisk læge
Page 34 and 35: Ved klinisk lægeundersøgelse og i
Page 37 and 38: KAPITEL 5 Brug af målinger af alko
Page 39 and 40: Alkoholkoncentrationen i alveoleluf
Page 41 and 42: Af bemærkningerne til lovudkastet
Page 43 and 44: at have været spirituspåvirket, p
Page 45 and 46: Arbejdsgruppen har den 11. november
Page 47 and 48: Den alkohol, der udskilles gennem l
Page 49 and 50: kontrol, dels så hurtigt som mulig
Page 51 and 52: Med hensyn til alkoholkoncentration
Page 53 and 54: og til slutningen af foretagelsen a
Page 55 and 56: I det samlede system indgår endvid
Page 57 and 58: Godkendelse som administrator medde
Page 59 and 60: Det mobile udstyr er installeret i
Page 61 and 62: I svensk ret udgør målinger af al
Page 63 and 64: 5.5.3. Finland I finsk ret fremgår
Page 65 and 66: ”Den, der i færdselen fører et
Page 67 and 68: live sat i kraft og blev formelt op
Page 69 and 70: 8. Som nævnt i kapitel 4, afsnit 4
Page 71 and 72: grundlag af alkoholkoncentrationen
Page 73 and 74: Det forudsættes, at udåndingsprø
Page 75 and 76: De gældende retningslinier for str
Page 77:
teknisk service og kontrol af instr
Page 80 and 81:
Under en overhaling med en efter fo
Page 82 and 83:
hensynsløs, og der kunne derfor ku
Page 84 and 85:
at have tilsidesat væsentlige hens
Page 86 and 87:
6.3. Mere om anvendelsen af færdse
Page 88 and 89:
ilen på det pågældende tidspunkt
Page 90 and 91:
grund af indtagelse af medicin (dol
Page 92 and 93:
stilles med spirituspåvirkethed i
Page 94 and 95:
6.4.1. Euforiserende stoffers trafi
Page 96 and 97:
uansvarligt med øget risikoadfærd
Page 98 and 99:
6.4.5. Hovedgrupper af euforiserend
Page 100 and 101:
metadon i smertebehandling er 2,5-1
Page 102 and 103:
Bagatelgrænser (cut off-værdier)
Page 104 and 105:
6.5.2. Norge I Norge er det strafba
Page 106 and 107:
Kun blodprøver anses for tilstræk
Page 108 and 109:
Spørgsmålet er således, om der i
Page 110 and 111:
efter internationale vedtagelser el
Page 112 and 113:
karakter ved at indføre en nulgræ
Page 114 and 115:
dvs. i overensstemmelse med lægeli
Page 116 and 117:
Udvalget foreslår på denne baggru
Page 118 and 119:
6.7.1.2. Overtrædelse af § 54, st
Page 120 and 121:
6.7.2. Frakendelse af førerretten
Page 122 and 123:
Udvalget foreslår derfor, at beste
Page 124 and 125:
122
Page 126 and 127:
I betænkningen fra 1930 foreslog u
Page 128 and 129:
Under Folketingets behandling af lo
Page 130 and 131:
7.1.4. Lovændringen i 1990 Ved lov
Page 132 and 133:
Ved lov nr. 187 af 30. marts 1999 b
Page 134 and 135:
7.2.2. Sager, hvor der ikke medvirk
Page 136 and 137:
medvirker i sager om spirituskørse
Page 138 and 139:
For så vidt angår den næste grup
Page 140 and 141:
Der kan også nævnes et eksempel,
Page 142 and 143:
Kørselsforbud træder efter § 127
Page 144 and 145:
142
Page 146 and 147:
”Politiet kan til enhver tid kræ
Page 148 and 149:
19. I § 126, stk. 1, nr. 1, indsæ
Page 150 and 151:
Det forudsættes ved forslaget, at
Page 152 and 153:
Ved stoffer forstås i overensstemm
Page 154 and 155:
foreslåede bestemmelse, at politie
Page 156 and 157:
Der henvises til kapitel 6, afsnit
Page 158 and 159:
Efter § 119 a, stk. 1, kan anklage
Page 160 and 161:
Forslaget indebærer, at der også
Page 162 and 163:
Det følger af reglerne i straffelo
Page 164 and 165:
162
Page 166 and 167:
164
Page 168 and 169:
166
Page 170 and 171:
168
Page 172 and 173:
170
Page 174 and 175:
172
Page 176 and 177:
174
Page 178 and 179:
176
Page 180 and 181:
178
Page 182 and 183:
180
Page 184 and 185:
182
Page 186 and 187:
184
Page 188 and 189:
186
Page 190 and 191:
188
Page 192 and 193:
190
Page 194 and 195:
192
Page 196 and 197:
194
show all

Download betænkning i PDF format (2.296 kb) - Justitsministeriet ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?