Download betænkning i PDF format (2.296 kb) - Justitsministeriet ...

More documents

Recommendations

Info

Ændringerne af § 53, stk. 1 og 3, § 55, § 117, stk. 1, og § 126, stk. 1, nr. 3, skulle træde i kraft efter trafikministerens bestemmelse. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgik, at bestemmelserne ville blive sat i kraft, når politiet rådede over det nødvendige udstyr til foretagelse af målinger af alkoholkoncentrationen i udåndingsluften, der ville kunne anvendes som bevis i sager om spiritus- og promillekørsel. Disse ændringer blev imidlertid ikke sat i kraft. I bemærkningerne til lovforslaget var anført følgende om de foreslåede ændringer, jf. Folketingstidende, tillæg A, 1996-97, sp. 3712: ”I Sverige, Norge, Storbritannien, Holland, Belgien, Frankrig, Italien, Portugal og Østrig anvendes apparater, der kan måle alkoholkoncentrationen i udåndingsluft (evidensudstyr). Disse såkaldte elektroniske udåndingsprøver erstatter i vidt omfang blodprøver i sager om spiritus- og promillekørsel. Indførelse af sådant udstyr i Danmark vil kunne frigøre ressourcer hos politiet, der blandt andet kan anvendes til en øget indsats på det færdselssikkerhedsmæssige område. Ved forslaget bemyndiges trafikministeren til efter forhandling med justitsministeren at indføre regler om udstyr til måling af udåndingsluften samt ækvivalensregler om alkoholkoncentrationen i udåndingsluften i forhold til alkoholkoncentrationen i blodet. De af trafikministeren fastsatte ækvivalensregler skal lægges til grund af domstolene. Indførelse af sådant måleudstyr vil have en positiv virkning på størrelsen af sagsomkostninger i sager om spiritus- og promillekørsel, idet udgifterne til indhentelse af blodprøve og lægeerklæring m.v. vil bortfalde. Af de bestemmelser om anvendelse af udstyr til måling af udåndingsluften, som trafikministeren ved forslaget bemyndiges til at fastsætte, vil det fremgå, at personer, såsom eksempelvis astmatikere, der af fysiske årsager ikke er i stand til at afgive en elektronisk udåndingsprøve, ikke skal belastes med sagsomkostninger som følge af, at en udtagelse af blodprøve i disse særlige tilfælde er nødvendig.” Endvidere fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget, at udgifterne til anskaffelse af alkometre til tilvejebringelse af bevis i sager om spirituskørsel blev skønnet til at udgøre 18 mio. kr. I forbindelse med behandlingen af forslaget til lov nr. 468 af 10. juni 1997 besvarede trafikministeren bl.a. spørgsmål nr. 4 (L 176 – bilag 2) fra Folketingets Retsudvalg om, hvad forskellen er mellem måling af alkoholkoncentrationen i blodet og i udåndingsluften, med følgende redegørelse fra Københavns Universitets retskemiske afdeling: ”Alkoholkoncentrationen i udåndingsluften er et indirekte mål for blodalkoholkoncentrationen. Dette skyldes, at der i de dybe dele af lungerne (alveolerne) sker en udveksling af alkohol mellem blodet og lungeluften. I disse dybe afsnit er det alene en tynd membran som i al væsentlighed består af et enkelt lag celler, der adskiller lungeluften fra blodet. Der vil derfor relativt hurtigt indstille sig ligevægt over denne membran med hensyn til alkohol, idet alkohol diffunderer gennem membranen fra blodet og ud i den dybe lungeluft i alveolerne. 36
Alkoholkoncentrationen i alveoleluften vil således afspejle koncentrationen i blodet, men vil på grund af fordelingsforholdet mellem blod og luft være ca. 2000 gange lavere end blodalkoholkoncentrationen. Når den dybe lungeluft passerer forbi de øvre dele af luftvejene sker der en afkøling af lungeluften, en udveksling af alkohol mellem lungeluften og de øvre luftvejes slimhinder samt en delvis opblanding med den øvre lungeluft, som gør, at forholdet ændrer sig undervejs. Forholdet mellem alkoholkoncentrationen i blodet og den alveole luft, som har passeret de øvre luftveje, kaldet udåndingsluften, varierer fra individ til individ mellem [1.800:1 til 3.000:1]. Blodalkoholkoncentrationen kan derfor beregnes ud fra udåndingsluftalkoholkoncentrationen ved følgende ligning: Blodalkoholkoncentrationen = F x udåndingsluft alkoholkoncentrationen hvor F, afhængig af det enkelte individ, ligger mellem 1.800 til 3.000, svarende til en variationsbredde på 40 pct. Forholdet mellem alkoholkoncentrationen i udåndingsluften og i blodet varierer også inden for det enkelte individ, idet en række fysiologiske faktorer har betydning for forholdets størrelse. Nogle af disse fysiologiske faktorer er følgende: - Omgivelsernes temperatur og fugtighed. - Udåndingslufttemperaturen. Åndedrætsrytmen (forceret/undertrykt). - Sygdomme i åndedrætssystemet. - Tilstedeværelse af alkohol i munden. - Opstød fra maven. - Lungeluftens sammensætning. - Lungekapaciteten (forceret vital kapacitet). - Legemstemperaturen. Der er således en række faktorer og forhold, man må tage hensyn til, såfremt man vil anvende alkoholkoncentrationen i udåndingsluften som et mål for påvirkningsgraden på samme måde, som man i dag anvender blodalkoholkoncentrationen.” Endvidere rejste bl.a. Niels Waage i en artikel i Juristen 1997, side 353 ff, ”…eller tilsvarende koncentration i udåndingsluften”, kritik af den nye formulering af færdselslovens § 53. Niels Waage påpegede, at lovens forudsætning om, at der består et fast forhold mellem alkoholkoncentration i blodet og alkoholkoncentration i udåndingsluften ikke var holdbar, idet forholdet kan variere med op til 40 pct. fra person til person. Niels Waage henviste i den forbindelse til, at forholdet mellem alkoholkoncentrationen i blodet og i udåndingsluften havde været genstand for forskning i mange år, og at det traditionelt havde været antaget, at forholdet gennemsnitligt er 2.100:1. Herved forstås, at alkoholkoncentrationen i 1 milliliter blod er 2.100 gange højere end alkoholkoncentrationen i 1 milliliter luft. Forholdet mellem alkoholkoncentration i blodet og i udåndingsluften varierer imidlertid betydeligt. Dette gælder ikke blot fra person til person, men også fra et tidspunkt til et andet for det enkelte individ. Niels Waage henviste i den sammenhæng til en undersøgelse refereret i A. W. Jones, Physiological Aspects of Breath-Alcohol Measurement i Alcohol, Drugs and Driving, bind 6, nr. 2, 1990. I undersøgelsen, der blev foretaget i 1989, indgik undersøgelser af forholdet mellem alkoholkon- 37
Page 1 and 2: BETÆNKNING OM ALKOHOL I UDÅNDINGS
Page 3 and 4: etænkning om alkohol i udåndingsl
Page 5 and 6: Indholdsfortegnelse KAPITEL 1. Indl
Page 7 and 8: KAPITEL 6. Kørsel med motordrevet
Page 9 and 10: 1.1. Udvalgets nedsættelse og komm
Page 11: Rådet for Større Færdselssikkerh
Page 14 and 15: len overstiger 0,25 milligram pr. l
Page 16 and 17: Udvalget foreslår endvidere, at st
Page 18 and 19: 2.3. Domsmænds deltagelse i færds
Page 20 and 21: laget byggede på Færdselssikkerhe
Page 22 and 23: Bestemmelsen i færdselslovens § 5
Page 24 and 25: Strafansvaret efter færdselslovens
Page 26 and 27: Som det fremgår af bestemmelsen i
Page 28 and 29: kørslens afslutning eller umiddelb
Page 30 and 31: fald kan være misvisende. Det samm
Page 32 and 33: 4.5.2. Foretagelse af klinisk læge
Page 34 and 35: Ved klinisk lægeundersøgelse og i
Page 37: KAPITEL 5 Brug af målinger af alko
Page 41 and 42: Af bemærkningerne til lovudkastet
Page 43 and 44: at have været spirituspåvirket, p
Page 45 and 46: Arbejdsgruppen har den 11. november
Page 47 and 48: Den alkohol, der udskilles gennem l
Page 49 and 50: kontrol, dels så hurtigt som mulig
Page 51 and 52: Med hensyn til alkoholkoncentration
Page 53 and 54: og til slutningen af foretagelsen a
Page 55 and 56: I det samlede system indgår endvid
Page 57 and 58: Godkendelse som administrator medde
Page 59 and 60: Det mobile udstyr er installeret i
Page 61 and 62: I svensk ret udgør målinger af al
Page 63 and 64: 5.5.3. Finland I finsk ret fremgår
Page 65 and 66: ”Den, der i færdselen fører et
Page 67 and 68: live sat i kraft og blev formelt op
Page 69 and 70: 8. Som nævnt i kapitel 4, afsnit 4
Page 71 and 72: grundlag af alkoholkoncentrationen
Page 73 and 74: Det forudsættes, at udåndingsprø
Page 75 and 76: De gældende retningslinier for str
Page 77: teknisk service og kontrol af instr
Page 80 and 81: Under en overhaling med en efter fo
Page 82 and 83: hensynsløs, og der kunne derfor ku
Page 84 and 85: at have tilsidesat væsentlige hens
Page 86 and 87: 6.3. Mere om anvendelsen af færdse
Page 88 and 89:
ilen på det pågældende tidspunkt
Page 90 and 91:
grund af indtagelse af medicin (dol
Page 92 and 93:
stilles med spirituspåvirkethed i
Page 94 and 95:
6.4.1. Euforiserende stoffers trafi
Page 96 and 97:
uansvarligt med øget risikoadfærd
Page 98 and 99:
6.4.5. Hovedgrupper af euforiserend
Page 100 and 101:
metadon i smertebehandling er 2,5-1
Page 102 and 103:
Bagatelgrænser (cut off-værdier)
Page 104 and 105:
6.5.2. Norge I Norge er det strafba
Page 106 and 107:
Kun blodprøver anses for tilstræk
Page 108 and 109:
Spørgsmålet er således, om der i
Page 110 and 111:
efter internationale vedtagelser el
Page 112 and 113:
karakter ved at indføre en nulgræ
Page 114 and 115:
dvs. i overensstemmelse med lægeli
Page 116 and 117:
Udvalget foreslår på denne baggru
Page 118 and 119:
6.7.1.2. Overtrædelse af § 54, st
Page 120 and 121:
6.7.2. Frakendelse af førerretten
Page 122 and 123:
Udvalget foreslår derfor, at beste
Page 124 and 125:
122
Page 126 and 127:
I betænkningen fra 1930 foreslog u
Page 128 and 129:
Under Folketingets behandling af lo
Page 130 and 131:
7.1.4. Lovændringen i 1990 Ved lov
Page 132 and 133:
Ved lov nr. 187 af 30. marts 1999 b
Page 134 and 135:
7.2.2. Sager, hvor der ikke medvirk
Page 136 and 137:
medvirker i sager om spirituskørse
Page 138 and 139:
For så vidt angår den næste grup
Page 140 and 141:
Der kan også nævnes et eksempel,
Page 142 and 143:
Kørselsforbud træder efter § 127
Page 144 and 145:
142
Page 146 and 147:
”Politiet kan til enhver tid kræ
Page 148 and 149:
19. I § 126, stk. 1, nr. 1, indsæ
Page 150 and 151:
Det forudsættes ved forslaget, at
Page 152 and 153:
Ved stoffer forstås i overensstemm
Page 154 and 155:
foreslåede bestemmelse, at politie
Page 156 and 157:
Der henvises til kapitel 6, afsnit
Page 158 and 159:
Efter § 119 a, stk. 1, kan anklage
Page 160 and 161:
Forslaget indebærer, at der også
Page 162 and 163:
Det følger af reglerne i straffelo
Page 164 and 165:
162
Page 166 and 167:
164
Page 168 and 169:
166
Page 170 and 171:
168
Page 172 and 173:
170
Page 174 and 175:
172
Page 176 and 177:
174
Page 178 and 179:
176
Page 180 and 181:
178
Page 182 and 183:
180
Page 184 and 185:
182
Page 186 and 187:
184
Page 188 and 189:
186
Page 190 and 191:
188
Page 192 and 193:
190
Page 194 and 195:
192
Page 196 and 197:
194
show all

Download betænkning i PDF format (2.296 kb) - Justitsministeriet ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?