Download betænkning i PDF format (2.296 kb) - Justitsministeriet ...

uansvarligt med øget risikoadfærd, mens de sløvende stoffer nedsætter opmærksomheden og
derved er farlige i en trafikmæssig sammenhæng. De aktive stoffer kan påvises i blodet under
rusen, mens der typisk kun vil være spor af eller inaktive omdannelsesprodukter til stede i blodet
i perioden efter rusen. Blodprøve skal derfor tages forholdsvist hurtigt efter en trafikkontrol.
Ved kronisk misbrug af sværere grad kan der dog være aktivt stof til stede i blodet mere
eller mindre permanent, ligesom misbrugeren i denne situation ofte har udviklet betydelig tolerans
overfor rusvirkningen.
6.4.3. Påvisning af euforiserende stoffer
Påvisning af euforiserende stoffer eller lægemidler med misbrugspotentiale kan foretages ved
analyse af en blodprøve. Analyse af en blodprøve kan indledes med en screeningsanalyse, hvor
der kan undersøges for tilstedeværelsen af et bredt spektrum af illegale stoffer eller lægemidler.
Alternativt kan der direkte analyseres for det eller de stoffer, der er af interesse for den
aktuelle sag. Positive resultater ved en screeningsanalyse bekræftes og kvantificeres ved en
specifik massespektrometrisk måleteknik.
I de europæiske lande, der har indført en nulgrænse for kørsel under påvirkning af visse stoffer,
anvendes bagatelgrænser (såkaldte cut off-værdier) ved afgørelsen af, om der er stof til
stede i en blodprøve. I tabellen i afsnit 6.4.5.7 ses eksempler på de bagatelgrænser, der i visse
lande anvendes for de hyppigst forekommende illegale stoffer.
Bagatelgrænserne fastsættes således, at det med en vis sikkerhed kan siges, at en koncentration
af stoffet, der overstiger bagatelgrænsen, er udtryk for, at den pågældende person, inden blodprøven
er taget, gennem et vist tidsrum har haft det pågældende stof i blodet. Da der foregår
en stadig teknisk udvikling af analytisk måleudstyr, således at man kan måle stoffer i stadigt
lavere koncentrationer i en blodprøve, er det vigtigt at fastsætte bagatelgrænserne på et fornuftigt
niveau, således at det ikke er ubetydelige restkoncentrationer, der danner grundlag for et
positivt resultat.
Ved enhver analysemetode vil der foreligge en analyseusikkerhed. Denne analyseusikkerhed
fratrækkes den målte værdi, og det er den herved fremkomne værdi, der vurderes i relation til
den foreliggende bagatelgrænse. Kun hvis denne værdi er højere end bagatelgrænsen, anses
blodprøven som værende positiv.
94