Download betænkning i PDF format (2.296 kb) - Justitsministeriet ...

TfK 2001.271 (Ø):
”T havde gjort sig skyldig i bl.a. overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1, idet han efter indtagelse
af medicin var ude af stand til at føre bil på fuldt betryggende måde. Under kørslen, der
foregik med venstre forhjul og baghjul punkteret, begik T en række fejl, bl.a. kørte han slingrende,
påkørte en kantsten og kørte op på en cykelsti/fortov. T, der ifølge Retslægerådet befandt
sig i en tilstand, som kunne sidestilles med spirituspåvirkethed i let grad, fandtes ved sin
kørsel at have tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, men kørslen fandtes ikke at
være sket på særlig hensynsløs måde. T havde senere kørt to gange, selv om hans førerret var
administrativt inddraget, gjort sig skyldig i en hastighedsovertrædelse og været i besiddelse af
79,56 g hash med henblik på salg. T, der tidligere var straffet, bl.a. flere gange for overtrædelse
af lov om euforiserende stoffer, senest i 1999, og i 1986 var straffet for bl.a. overtrædelse af
færdselslovens § 54 og promillekørsel, og frakendt førerretten 1 år og i 1992 for promillekørsel
var frakendt førerretten 5 år, blev straffet med hæfte i 20 dage og en bøde på 2.500 kr. T frakendtes
førerretten 10 år.”
FM 1988.92 (3-2648/87):
”T var tidligere straffet for overtrædelse af færdselslovens § 54, ved at have ført bil under påvirkning
af morfika og for spirituskørsel ved en senere lejlighed frakendt førerretten i et år. I
maj 1986 blev han for spirituskørsel idømt hæfte i 10 dage og frakendt førerretten i 5 år. I oktober
1986 havde han gjort sig skyldig i at have ført bil efter at have indtaget lægeordineret
metadon, heroin eller morfin samt et stesolidpræparat, således at han ifølge retslægerådets erklæring
befandt sig i en tilstand, der kunne sidestilles med spirituspåvirkethed i let til middel
grad. Byretten fandt, at T ikke havde tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, idet
der ikke var opstået konkrete faresituationer. Derimod fandtes tilfældet fuldstændig at kunne
sidestilles med promillekørsel, og da der var tale om et trediegangstilfælde, blev straffen for
dette forhold, kørsel i frakendelsestiden samt et forsøg på brugstyveri fastsat til en tillægsstraf
på fængsel i 30 dage (T var i september 1987 bl.a. for brugstyveri og kørsel i frakendelsestiden
blevet idømt fængsel i 6 måneder, heraf 4 måneder betinget). Byretten frakendte endvidere T
førerretten i medfør af færdselslovens § 125 i 10 år fra maj 1991 at regne. Landsretten tiltrådte,
at § 54-kørslen var sidestillet med en promillekørsel, men frakendelsen skete i medfør af
færdselslovens § 126, stk. 2, nr. 1 og 4 [nu: § 126, stk. 1, nr. 4 og 8].”
Derimod har en dom vedrørende overtrædelse af færdselslovens § 54. stk. 1, ikke gentagelsesvirkning
på en senere spirituskørsel i relation til strafspørgsmålet, jf. følgende dom:
UfR 1987.880 (Ø):
”T var tidligere straffet efter færdselslovens § 54, stk. 1, for kørsel i narkotikapåvirket tilstand
og var blevet frakendt førerretten i 1 år og 6 måneder (for den med kørslen forbundne tilsidesættelse
af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden). Han havde nu gjort sig skyldig i ét tilfælde
af promillekørsel i intervallet 0,81-1,20 og ét tilfælde af spirituskørsel, der forelå til samtidig
påkendelse. Da der ved færdselslovens § 117, stk. 2, nr. 1, [nu: § 117, stk. 2, nr. 3-5] der
alene vedrører tidligere domme for spiritus- og promillekørsel, måtte anses for at være gjort
udtømmende op med de tilfælde, hvor tidligere færdselslovsovertrædelser kan føre til en skærpelse
af straffen efter § 117, stk. 1, 1. pkt., blev de nu pådømte forhold i relation til straffastsættelsen
anset for to førstegangstilfælde af henholdsvis promillekørsel i intervallet 0,81-1,20
og spirituskørsel.”
83