Download betænkning i PDF format (2.296 kb) - Justitsministeriet ...

4.5.2. Foretagelse af klinisk lægeundersøgelse
Den kliniske lægeundersøgelse består af flere dele, herunder vurderinger af fysiologiske, motoriske
og psykiske funktioner. Lægen iagttager førerens gang og evne til at stå, og førerens evne til
at føre sine fingerspidser sammen fra lang afstand. Disse øvelser foretages til brug for vurderingen
af personens koordinations- og balanceevne.
Endvidere vurderes koncentrationsevnen ved at lade personen tælle tilbage og eventuelt ved, at
personen skal gentage vanskelige ord.
Lægen undersøger også en særlig øjenreaktion kaldet ”nystagmus ved sideblik”. Hvis øjnene flakker,
når blikket fastholdes ved kik til siden, kan det være indikation for påvirkning.
Der foretages herudover en skriftprøve, idet en persons skrift i mange tilfælde ændres væsentligt,
når personen er påvirket af alkohol. Skriftprøven sammenlignes efterfølgende med en kontrolprøve,
der foretages på et senere tidspunkt.
I tilfælde, hvor der er mistanke om, at føreren har hjernerystelse, kranietraumer eller er i chok
mv. vil kliniske lægeundersøgelse ikke blive foretaget, jf. Jørn Simonsen, Retsmedicin og medicinallovgivning,
9. udgave (1999), side 229.
4.5.3. Påvirkningsgraderne
Lægen foretager herefter en vurdering af påvirkningsgraden på baggrund af disse undersøgelser. I
den samlede vurdering indgår dog også helhedsindtrykket af den almindelige samtale og iagttagelser
af, hvorledes personen fremstår, dvs. personens ansigtsfarve, påklædning mv.
Lægens konklusion kan være, at føreren ikke er påvirket, at føreren er påvirket i let, middel,
svær grad, eller at føreren er beruset.
Kriterierne for fastlæggelse af graderne af spirituspåvirkethed er følgende, jf. Jørn Simonsen,
Retsmedicin og medicinallovgivning, 9. udgave (1999), side 229:
”Spirituspåvirkethed i let grad foreligger, når der er tydelige, men ikke stærkere svigten af de psykiske
funktioner, uden at der foreligger sikre motoriske forstyrrelser.
Ved påvirkethed i middel grad dominerer i nogle tilfælde de motoriske, i andre de psykiske symptomer.
Svær påvirkethed foreligger, når der både er fremtrædende såvel psykiske som motoriske forstyrrelser.
30