Download betænkning i PDF format (2.296 kb) - Justitsministeriet ...

Den alkohol, der udskilles gennem lungerne, kan måles i udåndingsluften. Der består en vis ligevægt
mellem alkoholkoncentrationen i blodet og i luften i de dybe dele af lungerne, de såkaldte
alveoler. Alkoholkoncentrationen i alveoleluften afspejler koncentrationen i blodet. Alkoholkoncentrationen
i alveoleluften er 2.000-2.500 gange lavere end alkoholkoncentrationen i blodet. Der
består dog ikke et fast forhold mellem koncentrationen af alkohol i blodet og i udåndingsluften, jf.
afsnit 5.2.2 nedenfor.
I Jørn Simonsen, Retsmedicin og medicinallovgivning, 9. udgave (1999), side 230 ff, Færdselssikkerhedskommissionens
betænkning nr. 515/1969 vedrørende spirituspåvirkede motorførere
side 32 ff, Vagn Greve, Færdselsstrafferet, 3. udgave (2001), side 62 ff, er redegjort for alkohols
optagelse i blodet, fordelingen af alkoholen i kroppen og hastigheden af nedbrydningen af alkohol
i kroppen.
5.2.2. Nærmere om forholdet mellem alkoholkoncentrationen i udåndingsluften og i blodet og om
tekniske forhold i forbindelse med udåndingsprøver
Forholdet mellem alkoholkoncentrationen i blodet og i udåndingluften angives ofte som f.eks.
2.000:1. Som det fremgår af afsnit 5.1.1 ovenfor, forstås det herved, at alkoholkoncentrationen i
1 milliliter blod er 2.000 gange højere end alkoholkoncentrationen i 1 milliliter udåndingsluft.
I forbindelse med udarbejdelsen af Trafikministeriets lovudkast af 14. oktober 1997, jf. afsnit
5.1.2 ovenfor, afgav Københavns Universitet, Retsmedicinsk Institut, Retskemisk Afdeling, en
udtalelse af 10. oktober 1997 om forholdet mellem alkoholkoncentrationen i blodet og i udåndingsluften.
Af udtalelsen fremgår bl.a., at laboratorieforsøg, hvor blod med kendt alkoholkoncentration er
bragt i ligevægt med luft ved en temperatur på 34 grader C, udåndingsluftens middeltemperatur,
har vist, at alkohol fordelte sig i middel mellem blodet og luften i forholdet 2.000:1 svarende til
at alkoholkoncentrationen i blodet er ca. 2.000 gange større end i luften.
Kontrollerede forsøg, hvor blod- og udåndingsprøver er udtaget på samme tidspunkt og under
fastlagte forsøgsomstændigheder, har imidlertid vist, at det gennemsnitlige forhold mellem blod
og udåndingsluft ikke er 2.000:1, men at forholdet er større. Ved anvendelse af de sidst udviklede
bevisalkometre, har man fundet et forhold som i gennemsnit ligger mellem 2.400:1 og 2.500:1.
Man har endvidere fundet, at dette forhold for raske mennesker varierer mellem 1.800:1 og
3.000:1, og at der forekommer tilfælde, som falder uden for dette område.
Det fremgår endvidere af udtalelsen, at årsagen til, at forholdet ikke er som forventet, og årsagen
til forholdets store variationsbredde er, at udåndingsluftens sammensætning og temperatur ikke
45