Download betænkning i PDF format (2.296 kb) - Justitsministeriet ...

laget byggede på Færdselssikkerhedskommissionens betænkning nr. 515/1969 om spirituspåvirkede
motorførere og Straffelovrådets betænkning nr. 588/1970 med samme titel. Den nedre grænse
for det strafbare område blev fastsat til 0,8 promille.
Denne grænse blev nedsat til 0,5 promille ved lov nr. 73 af 4. februar 1998 om ændring af færdselsloven
(Promillekørsel mv.), som trådte i kraft den 1. marts 1998.
Ved lov nr. 363 af 24. maj 2005 om ændring af færdselsloven (Sanktionsfastsættelse i sager om
spirituskørsel mv.) blev færdselslovens § 53 ændret, således at der ikke længere skelnes mellem
spirituskørsel og promillekørsel. Efter lovændringen anvendes i færdselsloven alene terminologien
”spirituskørsel”. Der henvises nærmere til betænkning nr. 1448/2004, side 25 ff.
I forarbejderne til færdselsloven af 1976 og til lov nr. 258 af 27. maj 1981 om ændring af færdselsloven
synes det forudsat, at der kun kan dømmes efter promillekriteriet, hvis der foreligger en
brugbar blodprøve.
I nyere teori og praksis er det imidlertid antaget, at bestemmelsen også kan anvendes, selv om der
ikke foreligger en brugbar blodprøve, hvis promillens størrelse kan bevises ad anden vej, jf.
f.eks. Waage, Spirituskørsel, 4. udgave (2005), side 84 ff, og Vagn Greve, Færdselsstrafferet, 3.
udgave (2001), side 83. Som et eksempel på, at måling af alkoholkoncentrationen i udåndingsluften
har ligget til grund for en domfældelse for spirituskørsel, kan henvises til følgende dom:
UfR 1998.1223 (V):
”T var tiltalt for overtrædelse af færdselslovens § 53, stk. 1 – spirituskørsel – og der blev foretaget
alkometertest, der viste en alkoholpromille på 2,20. Efterfølgende blev der udtaget blodprøve, men
glasset med blodprøven forsvandt umiddelbart efter udtagelsen. T blev ved byretten dømt, men
ankede dommen til frifindelse. (…) Ved landsrettens dom blev det antaget, at T selv havde fjernet
glasset med blodprøven. Under disse omstændigheder kunne en alkometertest indgå som bevis
ved vurderingen af, i hvilket omfang T var spirituspåvirket under kørslen. Det blev lagt til grund, at
T ikke havde pustet forskriftsmæssigt ud under testen, men kun havde foretaget et let pust. Efter
det oplyste om T's kørsel sammenholdt med oplysningerne om sikkerheden ved de resultater, en
alkometertest viser, fandtes det ubetænkeligt at lægge til grund, at T havde kørt med en promille
på over 1,50, mens der ikke var tilstrækkeligt sikkert grundlag for at anse det for bevist, at promillen
havde været over 2,00.”
3.1.2. Føreevnekriteriet
Før færdselsloven af 1976 forelå der spirituskørsel, hvis føreren havde nydt spiritus i et sådant
omfang, at den pågældende var ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde. Dette
føreevnekriterium blev ikke helt forladt ved færdselsloven af 1976.
18