Download betænkning i PDF format (2.296 kb) - Justitsministeriet ...

af retsplejeloven (Legemsindgreb). Det fremgår af betænkningens side 39, at det var Strafferetsplejeudvalgets
opfattelse, at der udover i særlige situationer som f.eks. i sager om spirituskørsel,
hvor der er behov for at pålægge pligt til at deltage i disse prøver, og hvor den bør hjemles specielt,
ikke som led i politiets almindelige efterforskning bør være adgang til at pålægge pligt til at
afgive urin eller foretage udåndingsprøve. Strafferetsplejeudvalget bemærkede i den forbindelse,
at sådanne prøver normalt – ligesom klinisk lægeundersøgelse – forudsætter en vis medvirken fra
den undersøgte.
4.2. Udåndingsprøver
Som det fremgår af afsnit 4.1 ovenfor, var det efter forarbejderne til færdselslovens § 55 hensigten,
at muligheden for at kræve en udåndingsprøve skulle forøge opdagelsesrisikoen for personer,
som har gjort sig skyldige i spiritus- eller promillekørsel.
Nærmere regler om udåndingsprøver er i medfør af færdselslovens § 55, stk. 3, fastsat i bekendtgørelse
nr. 349 af 24. juni 1976 om udåndingsprøver efter færdselsloven. I cirkulære nr. 11112 af
25. februar 1997 om spirituspåvirkethed mv. i straffesager er fastsat nærmere retningslinier for
politiets efterforskning i bl.a. sager om spirituskørsel.
Af cirkulærets pkt. 2.1.1.3 fremgår, at politiet ikke bør forlange en udåndingsprøve foretaget i
tilfælde, hvor det ved umiddelbar iagttagelse må antages, at føreren er påvirket i en sådan grad, at
det er åbenbart, at blodprøve skal udtages. Endvidere bør udåndingsprøve ikke foretages, hvis
føreren ikke ønsker eller ikke er i stand til at medvirke til en udåndingsprøve, f.eks. på grund af
tilskadekomst eller sygdom. I disse tilfælde vil politiet i stedet fremstille den pågældende til udtagning
af blodprøve.
Færdselslovens § 55, stk. 1, indeholder ikke hjemmel til, at politiet gennemtvinger en udåndingsprøve
ved fysisk tvang, og det er ikke strafbart at nægte at medvirke til en udåndingsprøve, jf.
herved Folketingstidende 1975-76, tillæg B, sp. 1874. I stedet vil personer, der nægter at medvirke
til en udåndingsprøve, blive fremstillet til udtagning af en blodprøve, jf. § 55, stk. 2.
Efter pkt. 3.1 i cirkulæret må udåndingsprøver tidligst foretages 15 minutter efter, at føreren sidst
har indtaget spiritus. Herved sikres det, at resultatet af udåndingsprøven ikke i væsentlig grad
påvirkes af rester af alkohol i mundhulen.
Udåndingsprøven foretages på det sted eller i umiddelbar nærhed af det sted, hvor politiets kontrol
sker, eller hvor den pågældende antræffes, jf. bekendtgørelsens § 2 og cirkulærets pkt. 3.1.2.
Efter cirkulærets pkt. 3.1.3 kan udåndingsprøve kræves, selv om prøven ikke gennemføres ved
25