02.09.2013 Views

Download betænkning i PDF format (2.296 kb) - Justitsministeriet ...

Download betænkning i PDF format (2.296 kb) - Justitsministeriet ...

Download betænkning i PDF format (2.296 kb) - Justitsministeriet ...

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

ilen på det pågældende tidspunkt og var ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende

måde efter at have indtaget hash. Tiltalte findes således skyldig i overtrædelse af færdselslovens

§ 54, stk. 1, idet dog et af rettens medlemmer ikke med den fornødne sikkerhed finder det

bevist, at tiltalte har overtrådt denne bestemmelse og derfor vil frifinde tiltalte.’”

Retten i Odenses dom af 1. juni 2004:

”T blev for overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1, og § 9, stk. 2, (forhold 1) og for overtrædelse

af § 4, stk. 1, jf. § 54, stk. 1, (forhold 2) straffet med en bøde på 4.000 kr. og frakendt

førerretten i 1 år. T havde i det første forhold påkørt en benzinpåfyldningshane. For så

vidt angår forhold 2, som fandt sted to dage efter forhold 1, havde T påkørt en cyklist på en cykelsti.

T forklarede, at han havde drukket en genstand og indtaget metadon inden uheldet.

Retslægerådet udtalte følgende: ’Det må efter fundene ved lægeundersøgelsen sammenholdt

med sigtedes oplysning om medicinindtagelse og udfaldet af analyserne antages, at sigtede såvel

på tidspunktet for lægeundersøgelsen som d. 18.7.03 kl. 14.34 på grund af indtagelse af

sløvende og euforiserende stoffer (benzodiazepiner og methadon) har befundet sig i en tilstand,

som kan sidestilles med spirituspåvirkethed i middel grad.’ I begrundelsen for dommen udtalte

Retten i Odense følgende vedrørende forhold 2: ’Efter de foreliggende lægelige oplysninger i

form af en lægeerklæring … og en erklæring … fra Retslægerådet lægges det ved sagens afgørelse

til grund, at tiltalte på grund af indtagelse af sløvende og euforiserende stoffer, herunder

metadon, befandt sig i en tilstand, der kan sidestilles med spirituspåvirkethed i middel grad på

det tidspunkt, hvor han pludseligt mistede herredømmet over bilen og slog et kraftigt slag til

højre, så bilen overskred den fuldt optrukne linie til cykelstien i højre side, hvorved han påkørte

en kvindelig cyklist på cykelstien mod nord. Det findes efter det foreliggende ubetænkeligt at

fastslå, at tiltalte var klar over, at han på grund af indtagelse af sløvende og euforiserende stoffer

befandt sig i en sådan tilstand, at han var ude af stand til at føre bilen på fuldt betryggende

måde.’”

Østre Landsrets ankedom af 28. maj 2004:

”Der var rejst tiltale for to forhold vedrørende overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1. I

forhold 1 blev T standset af politiet og virkede omtåget og lugtede af spiritus. Alkometer-testen

viste tegn på spirituspåvirkethed. T forklarede, at han havde drukket tre øl og taget 50 mg metadon.

Retslægerådet udtalte følgende: ’Det må efter fundene ved lægeundersøgelse sammenholdt

med skriftprøve og sigtedes oplysning om indtagelse af metadon og udfaldet af analyserne

antages, at sigtede såvel på tidspunktet for lægeundersøgelsen som den 04.09.01 kl. 21.18 på

grund af medicinindtagelse (metadon) har befundet sig i en tilstand, der kan sidestilles med spirituspåvirkethed

i let grad.’ I forbindelse med det andet forhold blev T ligeledes standset af politiet,

der skønnede ham påvirket af alkohol i let grad. Han fremstod endvidere påvirket af medicin

eller euforiserende stoffer. T forklarede, at han havde drukket ca. 2½ øl over de forudgående

8 timer. T havde endvidere indtaget receptpligtig medicin i form af stesolid og metadon.

Retslægerådet udtalte følgende: ’Det må på grundlag af oplysning om sigtedes indtagelse af

stesolid og metadon samt retskemisk alkoholanalyse og udfaldet af lægeundersøgelsen antages,

at sigtede på grund af indtagelse af sløvende medicin og alkohol den 03.05.02 kl. 19.01 har befundet

sig i en tilstand, der kan sidestilles med spirituspåvirkethed i let grad.’ T blev ved byretten

for overtrædelse af § 54, stk. 1, straffet med en bøde på 8.000 kr. og frakendt førerretten i

6 måneder. Dommen blev anket af T, der ved Østre Landsrets dom blev frifundet. I begrundelsen

for dommen udtalte Østre Landsret følgende: ’Efter indholdet af Retslægerådets erklæringer

må det lægges til grund, at tiltalte på tidspunktet for de pågældende kørsler var påvirket af alkohol

og medicin og befandt sig i en tilstand svarende til spirituspåvirkethed i let grad. Endvidere

må det efter polititjenestemændenes forklaring måtte det lægges til grund, at tiltaltes kørsel

var upåfaldende og ikke frembød egentlige kørselsfejl. Ligeledes må det lægges til grund, at tiltalte

havde fået udstedt kørekort, selv om han havde oplyst om sin metadonbehandling. Det må

yderligere lægges til grund, at den dosis metadon, som tiltalte er ordineret, efter Sundhedsstyrelsens

retningslinier ikke er til hinder for udstedelse af kørekort, samt at Retslægerådet ikke

har haft bemærkninger hertil. Endelig kan det ikke afvises, at tiltaltes læge har oplyst tiltalte

om, at han uanset den ordinerede medicin måtte køre bil. Under disse omstændigheder findes

86

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!