Download betænkning i PDF format (2.296 kb) - Justitsministeriet ...

fald kan være misvisende. Det samme gælder i de tilfælde, hvor kørselstidspunktet ligger nogen
tid forud for udåndingsprøven.
Nægter føreren at medvirke til udtagelse af en blodprøve, kan politiet med magt gennemtvinge
udtagelsen, jf. UfR 1937.54 (H). Blodprøven indsendes til Københavns Universitet, Retsmedicinsk
Institut, med henblik på bestemmelse af alkoholpromillen i blodet. Den fremgangsmåde, der
ved Retsmedicinsk Institut anvendes ved analyse af blodprøver, er senest beskrevet i Niels Waage,
Spirituskørsel, 4. udgave (2005), side 38 ff.
4.3.2. Påvirkning af stoffer
Af cirkulærets pkt. 3.3.7 fremgår, at såfremt blodprøven viser, at alkoholpromillen under eller
efter kørslen har oversteget 0,80 promille (den tidligere nedre promillegrænse), foretages der normalt
ikke yderligere retskemiske undersøgelser med henblik på at vurdere, om føreren tillige har
været påvirket af euforiserende stoffer eller medicin. Det skyldes, at domfældelse for samtidige
overtrædelser af færdselslovens § 53 og § 54, stk. 1, kun i ganske særlige tilfælde vil medføre en
skærpelse af straffen eller frakendelsestiden i forhold til domfældelse for overtrædelse af § 53
alene.
I tilfælde, hvor blodprøven viser, at føreren under eller efter kørslen har haft en blodalkoholpromille
på 0,80 eller derunder, og hvor føreren ved den kliniske undersøgelse er fundet påvirket, vil
der derimod normalt blive begæret undersøgelse af de indsendte blod- og urinprøver med henblik
på vurderingen af, om føreren har været påvirket af euforiserende stoffer eller medicin under eller
efter kørslen.
4.4. Urinprøver
Efter færdselslovens § 55, stk. 2, kan politiet kræve, at en person aflægger en urinprøve under
samme betingelser som udtagelse af blodprøve, jf. afsnit 4.3 ovenfor. Urinprøver kræves i praksis
overordentlig sjældent i forbindelse med sager om spirituskørsel, hvorimod de i praksis typisk
kræves aflagt, hvis der er mistanke om, at føreren er påvirket af andet end alkohol, f.eks. narkotika
eller medicin.
Urinprøver kan dog anvendes i særlige tilfælde i sager om spirituskørsel. I UfR 1994.339 (Ø)
kunne blodprøve af fysiske grunde ikke udtages på tiltalte. En analyse af en urinprøve udviste en
mindsteværdi på 2,90 promille alkohol. Ifølge ordlyden af færdselslovens § 53, stk. 1, fandtes det
ikke udelukket at føre beviset for størrelsen af alkoholkoncentrationen i blodet på anden måde end
ved analyse af en blodprøve. Tiltalte fandtes skyldig i overtrædelse af færdselslovens § 53, stk. 1,
28