Download betænkning i PDF format (2.296 kb) - Justitsministeriet ...

8. Som nævnt i kapitel 4, afsnit 4.8, er der ved lov nr. 363 af 24. maj 2005 om ændring af færdselsloven
(Sanktionsfastsættelse i sager om spirituskørsel mv.) sket en forhøjelse af strafferammen
for spirituskørsel til bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, hvilket indebærer, at der vil
kunne ske varetægtsfængsling af føreren, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Målinger af
alkoholkoncentrationen i udåndingsluften, der er så sikre, at de vil kunne anvendes som bevis i
sager om spirituskørsel, vil gøre det muligt straks at tilvejebringe et sikkert grundlag for at vurdere,
om der i et konkret tilfælde bør ske varetægtsfængsling.
Samlet set er det udvalgets opfattelse, at anvendelse af måling af alkoholkoncentrationen i udåndingsluften
som bevismiddel vil bidrage til en højere opdagelsesprocent, hvilket efter udvalgets
opfattelse vil indebære en betydelig styrkelse af den præventive effekt af politiets indsats mod
spirituskørsel.
Hertil kommer, at målinger af alkoholkoncentrationen i udåndingsluften anvendes som bevismiddel
i alle vore nabolande, jf. afsnit 5.5 ovenfor.
Endelig kan der henvises til, at lovgivningsmagten tidligere ved lov nr. 468 af 10. juni 1997, jf.
afsnit 5.1.1 ovenfor, har vedtaget regler, der skulle gøre det muligt at indføre målinger af alkoholkoncentrationen
i udåndingsluft som bevis i sager om spirituskørsel. Dette kan tages som udtryk
for, at lovgivningsmagten i princippet må antages at have anset indførelse af målinger af alkoholkoncentrationen
i udåndingsluften som bevis i sager om spirituskørsel for ønskelig og hensigtsmæssig.
5.6.2. Fastlæggelse af forholdet mellem blod og udåndingsluft samt grænsen for spirituskørsel
Udvalget foreslår, at der ved fastlæggelsen af værdier for alkoholkoncentrationen i udåndingsluft
fastsættes et forhold på 2.000:1 mellem blod og udåndingsluft, hvorved forstås, at alkoholkoncentrationen
i 1 milliliter blod er 2.000 gange højere end alkoholkoncentrationen i 1 milliliter luft. Et
forhold på 2000:1 mellem alkoholkoncentrationen i blod og udåndingsluft vil f.eks. indebære, at
den nedre grænse for alkoholkoncentrationen i udåndingsluften fastsættes til 0,25 milligram pr.
liter luft. Dette er i overensstemmelse med Trafikministeriets lovudkast af 14. oktober 1997, jf.
afsnit 5.1.2 ovenfor, og med, hvad der blev bebudet i forbindelse med behandlingen forslaget til
lov nr. 73 af 4. februar 1998 om ændring af færdselsloven, jf. afsnit 5.1.4 ovenfor.
Som det fremgår af afsnit 5.2 ovenfor, består der ikke noget fast forhold mellem alkoholkoncentrationen
i blodet og i udåndingsluften. Dette bevirker, at sager om spirituskørsel, der afgøres på
grundlag af en måling alkoholkoncentrationen i udåndingsluften, vil kunne blive afgjort anderle-
67