Download betænkning i PDF format (2.296 kb) - Justitsministeriet ...

For så vidt angår den næste gruppe i færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 2-3, er der tale om tilfælde,
hvor føreren som følge af en enkelt overtrædelse af færdselsloven skal frakendes førerretten
ubetinget. Lastbiler og busser er udstyret med en hastighedsbegrænser, som skal forhindre,
at føreren overtræder hastighedsbegrænsningen for de nævnte køretøjer. I de tilfælde,
hvor føreren har ført køretøjet uden hastighedsbegrænser, eller føreren har foretaget et uautoriseret,
konstruktivt indgreb i hastighedsbegrænseren mv., eller føreren vidste eller burde vide,
at der var foretaget et sådant indgreb, samt hvis føreren har betjent hastighedsbegrænseren
således, at den gøres uvirksom, skal føreren frakendes førerretten ubetinget, jf. § 126, stk. 1,
nr. 2.
En række lastbiler og busser mv. er endvidere udstyret med et kontrolapparat, der skal gøre
det muligt at kontrollere, om føreren overholder reglerne om køre- og hviletid. Hvis føreren
har ført køretøjet, selv om han vidste eller burde vide, at der var foretaget et uautoriseret, konstruktivt
indgreb i køretøjets kontrolapparat mv., følger det endvidere af § 126, stk. 1, nr. 3,
at førerretten skal frakendes ubetinget.
Afgørelsen af, hvorvidt en hastighedsbegrænser er uvirksom, eller om der er manipuleret med
en hastighedsbegrænser eller kontrolapparatet, afhænger i første række af en teknisk vurdering.
Bevisførelsen under en sådan sag er i almindelighed begrænset til en erklæring fra en bilinspektør
og eventuelt den politiassistent, der har standset køretøjet. På denne baggrund bør det
efter udvalgets opfattelse overvejes, hvorvidt det er påkrævet eller naturligt, at domsmænd
medvirker ved behandlingen af sager efter § 126, stk. 1, nr. 2 og 3.
For så vidt angår særlig hensynsløs kørsel efter § 126, stk. 1, nr. 4, vil der i almindelighed i
denne type sager være tale om, at der er på grundlag af navnlig vidneforklaringer skal foretages
en vurdering af beviserne for tiltaltes skyld. I mange tilfælde vil anklagemyndigheden i
sager om særlig hensynsløs kørsel nedlægge påstand om fængselsstraf, og i de tilfælde skal der
allerede af denne grund medvirke domsmænd, jf. § 119, stk. 2. Det gælder således i tilfælde,
hvor der samtidig foreligger en overtrædelse af f.eks. straffelovens §§ 241, 246 eller 252.
Også i tilfælde, hvor der ikke samtidig foreligger en overtrædelse af straffeloven, er der dog
hjemmel til at idømme fængselsstraf, hvis der foreligger særlig hensynsløs kørsel. Det følger
således af færdselslovens § 118, stk. 6, at straf efter stk. 1 under de i § 126, stk. 1, nr. 4,
nævnte omstændigheder kan stige til fængsel indtil 1 år. I disse tilfælde skal der således også
allerede på grund af anklagemyndighedens strafpåstand medvirke domsmænd.
136