1 - The Royal Mint (of Denmark)

Recommendations

Info

110 Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2012, del 1 Investeringsbeslutning og pensionsgarantier Pensionssektorens udbetalinger ligger langt ude i fremtiden i forhold til kundernes indbetalinger. Det har naturligvis stor betydning for pensionsselskabernes investeringspolitik, hvad de har lovet med hensyn til udbetalingernes størrelse. Pensionsordninger har typisk været baseret på en grundlagsrente, som udtrykker en nominel minimumsforrentning af pensionsopsparingen. Finanstilsynet har fastlagt en maksimal grundlagsrente som en øvre grænse for den forrentning, pensionsselskaberne må garantere kunden. Det enkelte selskab skal således selv afgøre, om det er betryggende at gå så højt, som grænsen tillader. Ved udgangen af 2010 udgjorde pensionssektorens hensættelser til garanterede ydelser 1.260 mia. kr. svarende til 63 pct. af den samlede balance. 1 Hensættelser til kontrakter med garantier større end 4 pct. udgør stadig en betydelig andel af de samlede hensættelser, omtrent en tredjedel, men andelen har været aftagende de seneste år. Pensionsselskaber, der har høje grundlagsrenter, har en række udfordringer. Det skyldes, at der er en risiko for, at investeringsafkastet ligger under grundlagsrenten. Det fremgår af figur 9 til venstre, at faldet i markedsrenten siden 1984 har indsnævret marginen mellem det sikre markedsafkast efter skat og de maksimale garantier. En pensionsgaranti svarer til, at pensionsselskaberne mindst skal forrente kundernes opsparing med grundlagsrenten over en meget lang periode. Når markedsrenten er tæt på eller lavere end grundlagsrenten, stiger værdien af selskabets forpligtelser i takt med, at markedsrenten falder, jf. figur 9 til højre. Det udtrykkes som, at forpligtelserne har en høj rentefølsomhed. Ved lave renter har pensionsselskaberne derfor behov for at eje obligationer – eller andre instrumenter – som stiger i værdi, når renten falder. Det kan fx være lange, fastforrentede obligationer, eller det kan være forskellige afledte finansielle instrumenter (derivater) med en høj rentefølsomhed. Et eksempel er renteswaps, hvor selskabet modtager en fast rente i lang tid men til gengæld betaler en variabel rente. Det kan også være produkter, hvor selskabet modtager en variabel rente, som ikke kan komme under et vist niveau (en floor). Pensionssektoren har købt ganske mange derivater for at opnå højere rentefølsomhed. En stor del af disse er baseret på eurorenter. Det skyldes bl.a., at renten i euro på grund af fastkurspolitikken er meget tæt korreleret med renten i kroner, og at markedet for derivater i euro er langt større end markedet for derivater i kroner. 1 Tallet er inkl. bonuspotentialer og ekskl. hensættelser til unit-link-kontrakter.
111 MAKSIMALE GRUNDLAGSRENTER OG EFFEKTIV STATSOBLIGATIONSRENTE (VENSTRE) OG SAMMENHÆNGEN MELLEM VÆRDIEN AF PENSIONSSELSKABERNES FORPLIGTELSER OG MARKEDSRENTEN (HØJRE) Figur 9 Pct. 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 4,5 pct. garanti 2,5 pct. garanti 1,5 pct. garanti 0,5 pct. garanti 10-årig statsobligation efter pensionsafkastskat/realrenteafgift Anm.: Den effektive statsobligationsrente er beregnet på baggrund af en 10-årig dansk statsobligation efter realrenteafgift og efter pensionsafkastskat efter år 2000. De maksimale grundlagsrenter er vist efter fradrag af omkostnings- og sikkerhedstillæg, som typisk er på 0,5 procentpoint. Kilde: Skatteministeriet og Danmarks Nationalbank. Når derivater er indgået med modparter i udlandet, kan de store udsving i værdien påvirke Danmarks nettoformue over for udlandet. Det fremgår af figur 10 til venstre, at nettoformuen over for udlandet steg ganske meget i 3. kvartal 2011. En meget stor del af stigningen kan henføres til den danske pensionssektors kursgevinster på udenlandske derivater, jf. figur 10 til højre. Det fremgår også af figur 10, at værdien af pensionssektorens derivater i høj grad afhænger af det tyske renteniveau. Når den tyske rente falder, udløser det store gevinster på sektorens finansielle kontrakter. Diskonteringskurven og markedspåvirkning Pensionsselskaberne har ansvaret for at have tilstrækkeligt med aktiver til at kunne honorere deres forpligtelser. Finanstilsynet vurderer løben- DANMARKS NETTOFORMUE OVER FOR UDLANDET (VENSTRE) OG KURSGEVINSTER/-TAB PÅ DANSKE SEKTORERS DERIVATER HANDLET MED UDLANDET (HØJRE) Figur 10 Mia. kr. 120 80 40 0 -40 -80 Mia. kr. Mia. kr. -20 -200 -40 -400 -60 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Betalingsbalancens løbende poster samt kapitaloverførsler Værdiændringer Danmarks nettoformue over for udlandet (højre akse) Kilde: Danmarks Nationalbank. Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2012, del 1 600 400 200 0 80 60 40 20 0 Værdi af forpligtelser 1,5 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Andre sektorer Danske pensionsselskaber Grundlagsrente Rente på 10-årig tysk statsobligation (højre akse) Markedsrente Pct. 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0
Page 1 and 2:
Danmarks Nationalbank Kvar tal so v
Page 3 and 4:
Indhold Kvartalsoversigt, 1. kvarta
Page 5 and 6:
Nedskrivning af Grækenlands gæld
Page 7 and 8:
Aktuelle økonomiske og monetære t
Page 9 and 10:
TYSKLANDS ARBEJDSMARKED Boks 1 Den
Page 11 and 12:
Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2012,
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
især Italien og Spanien, som i dec
Page 17 and 18:
ÆNDRINGER I CENTRALBANKERNES BALAN
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
3-MÅNEDERS SPÆND MELLEM USIKREDE
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
FORSKEL MELLEM MELLEMSTORE OG STORE
Page 29 and 30:
BNP, PRIVAT FORBRUG OG PRIVATE INVE
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
PRODUKTIONS- OG ARBEJDSMARKEDSGAB F
Page 37 and 38:
OVERENSKOMSTFORLIG PÅ DET PRIVATE
Page 39 and 40:
Det er vanskeligt at forudsige sald
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Produktivitetsudviklingen i Danmark
Page 49 and 50:
ÅRLIG VÆKST I TIMEPRODUKTIVITET,
Page 51 and 52:
VELSTANDSUDVIKLING, GENNEMSNITLIG
Page 53 and 54:
anvendes i produktionsprocessen. Et
Page 55 and 56:
BESKYTTELSE MOD AFSKEDIGELSE, GENNE
Page 57 and 58:
dæmpende effekt på produktivitets
Page 59 and 60:
RESTRIKTIONER PÅ INTERNATIONAL HAN
Page 61 and 62:
over-effekter. Disse kan både vær
Page 63 and 64:
Page 65 and 66: DANSKE PENGEINSTITUTTERS TAB OG NED
Page 67 and 68: DANSKE PENGEINSTITUTTERS BRANCHE- O
Page 69 and 70: Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2012,
Page 73 and 74: Endelig kan det nævnes, at selv om
Page 75 and 76: Nationalbankens indtjening og risik
Page 77 and 78: NATIONALBANKENS BALANCE Boks 1 Akti
Page 79 and 80: NATIONALBANKENS RESULTAT OG VÆRDIE
Page 81 and 82: BEREGNET MØNTNINGSGEVINST OG FORRE
Page 83 and 84: KURSREGULERINGSFONDEN Figur 7 Tilli
Page 85 and 86: ÆNDRINGER I KREDITVURDERINGEN AF N
Page 87 and 88: UDVALGTE BALANCEPOSTERS FORDELING P
Page 89 and 90: KVANTIFICERING AF RISICI Under kris
Page 91 and 92: LITTERATUR Kvartalsoversigt, 1. kva
Page 99 and 100: PENGE- OG REALKREDITINSTITUTTERNES
Page 101 and 102: PENGEINSTITUTTERNES BALANCESAMMENS
Page 103 and 104: der af en høj kvalitet til at mods
Page 105 and 106: Pensionsopsparing Kvartalsoversigt,
Page 107 and 108: BIDRAGSSATSER FOR ARBEJDSMARKEDSPEN
Page 109 and 110: IND- OG UDBETALINGER FRA OPSPARINGS
Page 111 and 112: HUSHOLDNINGERNES FORMUE PLACERET I
Page 115: I perioden 2001-10 er pensionssekto
Page 119 and 120: 113 30-ÅRIGT KREDITSPÆND (VENSTRE
Page 125 and 126: UDVIKLINGEN I REALT BNP SOM FORUDSA
Page 127 and 128: 121 SKRED I FREMSKRIVNINGERNE AF DE
Page 129 and 130: 123 De nye græske statsobligatione
Page 131 and 132: 125 euro. De er dækket af den nye
Page 135 and 136: ANDEL AF DEN DANSKE BEFOLKNING, SOM
Page 143 and 144: Sikkerhedsmæssigt rejser overlay s
Page 147 and 148: 141 get meget store investeringer i
Page 149 and 150: IMPORT Figur 3 Mia. kr. 5,0 4,5 4,0
Page 151 and 152: INDFØRSELSAFGIFTER Figur 5 Mio. kr
Page 153 and 154: NETTOINDVANDRING Figur 8 Personer 2
Page 155 and 156: GRØNLANDSKE FARTØJERS FANGST AF H
Page 161 and 162: Pressemeddelelser Kvartalsoversigt,
Page 165 and 166: Tabelafsnit Kvartalsoversigt, 1. kv
Page 167 and 168:
RENTER OG AKTIEKURSINDEKS Tabel 1 U
Page 169 and 170:
FORSKELLIGE FAKTORERS PÅVIRKNING A
Page 171 and 172:
PENGEMÆNGDEN Tabel 5 Seddel- og m
Page 173 and 174:
UDVALGTE POSTER FRA REALKREDITINSTI
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179 and 180:
Page 181 and 182:
VIRKSOMHEDERNES FINANSIELLE AKTIVER
Page 183 and 184:
Page 185 and 186:
DANMARKS AKTIVER OG PASSIVER OVER F
Page 187 and 188:
EU-HARMONISERET FORBRUGERPRISINDEKS
Page 189 and 190:
Page 191 and 192:
show all

1 - The Royal Mint (of Denmark)

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?