1 - The Royal Mint (of Denmark)

Recommendations

Info

20 RENTER PÅ DANSKE REALKREDITOBLIGATIONER OG DEN 10-ÅRIGE STATSOBLIGATIONSRENTE Figur 10 Pct. 6 5 4 3 2 1 0 Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2012, del 1 jan 11 mar 11 maj 11 jul 11 sep 11 nov 11 jan 12 mar 12 Korte realkreditobligationer Lange realkreditobligationer 10-årig statsobligationsrente Anm.: Den korte rente er den 1-årige rente på rentetilpasningsobligationer. Den lange rente er en gennemsnitlig effektiv rente baseret på 30-årige fastforrentede, konverterbare realkreditobligationer. Seneste observation er 14. marts 2012. Kilde: Nordea Analytics, Realkreditrådet og Danmarks Nationalbank. nemodel, så ejendomme værdiansættes ud fra en langsigtet betragtning om priserne. Renten på 10-årige danske statsobligationer var nogenlunde uændret i januar og februar. Efter at have ligget lidt lavere end den tilsvarende tyske i det meste af november og december 2011 fulgte renten i de første måneder af 2012 den tyske med et spænd på omkring 0 procentpoint. Den store efterspørgsel efter danske statsobligationer i slutningen af 2011 viste sig også ved skatkammerbevisauktionen den 29. december, hvor den danske stat for første gang nogensinde solgte skatkammerbeviser til negativ rente. Der blev solgt skatkammerbeviser med 2- og 5måneders løbetid til henholdsvis -0,21 og -0,07 pct. Fra ultimo november til ultimo januar 2012 slog Nationalbankens rentenedsættelser delvis igennem på pengeinstitutternes renter over for erhverv, der faldt med 0,2 procentpoint, mens udlånsrenterne over for husholdninger forblev nogenlunde uændrede. Indlånsrenterne faldt i samme periode med henholdsvis 0,2 og 0,1 procentpoint. Set over hele 2011 steg pengeinstitutternes gennemsnitlige udlånsrente over for husholdninger og erhverv dog mere end de pengepolitiske renter. Udlånsrenterne steg med omkring 0,6 procentpoint, mens indlånsrenterne over for husholdninger kun steg med 0,2 procentpoint og over for erhverv var stort set uændrede.
FORSKEL MELLEM MELLEMSTORE OG STORE PENGEINSTITUTTERS INDLÅNSRENTE OG INDLÅNSVÆKST Figur 11 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 -0,5 -1,0 jan 07 apr 07 jul 07 okt 07 jan 08 apr 08 Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2012, del 1 Procentpoint Procentpoint jul 08 okt 08 jan 09 apr 09 Indlånsvækstforskel (højre akse) Renteforskel - tidsindskud Renteforskel - indlån med opsigelsesvarsel jul 09 Anm.: Store og mellemstore pengeinstitutter er defineret ud fra Finanstilsynets gruppe 1 og 2 for 2011. Indlånsvækstforskellen er forskellen mellem mellemstore og store pengeinstitutters år til år-vækst i tidsindskud og indlån med opsigelsesvarsel fra husholdninger. Seneste observation er januar 2012. Kilde: Danmarks Nationalbank. Over det seneste år har nogle pengeinstitutters øgede fokus på at nedbringe indlånsunderskuddet øget konkurrencen om indlån. Der er en tendens til, at forskellen mellem de mellemstore og store pengeinstitutters indlånsrente er steget, jf. figur 11. Forskellen er mest markant for indlån med rentebinding i form af tidsindskud og indlån med opsigelsesvarsel. For indlån fra husholdninger især har der over den samme periode været en tendens til, at de mellemstore pengeinstitutters indlånsvækst har været højere end de store institutters. I begyndelsen af februar 2012 meddelte Sydbank og Jyske Bank, at de havde indgået et samarbejde med BRFkredit om fælles finansiering af boliglån. Pengeinstitutterne kan herefter overdrage kundernes boliglån til BRFkredit, der kan udstede SDO'er til finansieringen. Aftalen gør det muligt for Jyske Bank og Sydbank at tilbyde boliglån med sikkerhed i boligen, som finansieres på samme måde som realkreditudlån. Tidligere var Danske Bank det eneste pengeinstitut, der finansierede lån ved at udstede SDO'er. I januar 2012 steg penge- og realkreditinstitutternes sæsonkorrigerede udlån til husholdninger med 6,4 mia. kr., og udlånet til erhverv steg med 1,2 mia. kr. Institutternes samlede udlån til husholdninger og erhverv har været omtrent uændret de seneste tre år, hvor realkreditinstitutter- okt 09 jan 10 apr 10 jul 10 okt 10 jan 11 apr 11 jul 11 okt 11 jan 12 0 21 120 90 60 30 -30 -60
Page 1 and 2: Danmarks Nationalbank Kvar tal so v
Page 3 and 4: Indhold Kvartalsoversigt, 1. kvarta
Page 5 and 6: Nedskrivning af Grækenlands gæld
Page 7 and 8: Aktuelle økonomiske og monetære t
Page 9 and 10: TYSKLANDS ARBEJDSMARKED Boks 1 Den
Page 11 and 12: Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2012,
Page 15 and 16: især Italien og Spanien, som i dec
Page 17 and 18: ÆNDRINGER I CENTRALBANKERNES BALAN
Page 23 and 24: 3-MÅNEDERS SPÆND MELLEM USIKREDE
Page 25: Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2012,
Page 29 and 30: BNP, PRIVAT FORBRUG OG PRIVATE INVE
Page 35 and 36: PRODUKTIONS- OG ARBEJDSMARKEDSGAB F
Page 37 and 38: OVERENSKOMSTFORLIG PÅ DET PRIVATE
Page 39 and 40: Det er vanskeligt at forudsige sald
Page 47 and 48: Produktivitetsudviklingen i Danmark
Page 49 and 50: ÅRLIG VÆKST I TIMEPRODUKTIVITET,
Page 51 and 52: VELSTANDSUDVIKLING, GENNEMSNITLIG
Page 53 and 54: anvendes i produktionsprocessen. Et
Page 55 and 56: BESKYTTELSE MOD AFSKEDIGELSE, GENNE
Page 57 and 58: dæmpende effekt på produktivitets
Page 59 and 60: RESTRIKTIONER PÅ INTERNATIONAL HAN
Page 61 and 62: over-effekter. Disse kan både vær
Page 65 and 66: DANSKE PENGEINSTITUTTERS TAB OG NED
Page 67 and 68: DANSKE PENGEINSTITUTTERS BRANCHE- O
Page 73 and 74: Endelig kan det nævnes, at selv om
Page 75 and 76: Nationalbankens indtjening og risik
Page 77 and 78:
NATIONALBANKENS BALANCE Boks 1 Akti
Page 79 and 80:
NATIONALBANKENS RESULTAT OG VÆRDIE
Page 81 and 82:
BEREGNET MØNTNINGSGEVINST OG FORRE
Page 83 and 84:
KURSREGULERINGSFONDEN Figur 7 Tilli
Page 85 and 86:
ÆNDRINGER I KREDITVURDERINGEN AF N
Page 87 and 88:
UDVALGTE BALANCEPOSTERS FORDELING P
Page 89 and 90:
KVANTIFICERING AF RISICI Under kris
Page 91 and 92:
LITTERATUR Kvartalsoversigt, 1. kva
Page 93 and 94:
Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2012,
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
PENGE- OG REALKREDITINSTITUTTERNES
Page 101 and 102:
PENGEINSTITUTTERNES BALANCESAMMENS
Page 103 and 104:
der af en høj kvalitet til at mods
Page 105 and 106:
Pensionsopsparing Kvartalsoversigt,
Page 107 and 108:
BIDRAGSSATSER FOR ARBEJDSMARKEDSPEN
Page 109 and 110:
IND- OG UDBETALINGER FRA OPSPARINGS
Page 111 and 112:
HUSHOLDNINGERNES FORMUE PLACERET I
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
I perioden 2001-10 er pensionssekto
Page 117 and 118:
111 MAKSIMALE GRUNDLAGSRENTER OG EF
Page 119 and 120:
113 30-ÅRIGT KREDITSPÆND (VENSTRE
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
UDVIKLINGEN I REALT BNP SOM FORUDSA
Page 127 and 128:
121 SKRED I FREMSKRIVNINGERNE AF DE
Page 129 and 130:
123 De nye græske statsobligatione
Page 131 and 132:
125 euro. De er dækket af den nye
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
ANDEL AF DEN DANSKE BEFOLKNING, SOM
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Sikkerhedsmæssigt rejser overlay s
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
141 get meget store investeringer i
Page 149 and 150:
IMPORT Figur 3 Mia. kr. 5,0 4,5 4,0
Page 151 and 152:
INDFØRSELSAFGIFTER Figur 5 Mio. kr
Page 153 and 154:
NETTOINDVANDRING Figur 8 Personer 2
Page 155 and 156:
GRØNLANDSKE FARTØJERS FANGST AF H
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Pressemeddelelser Kvartalsoversigt,
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Tabelafsnit Kvartalsoversigt, 1. kv
Page 167 and 168:
RENTER OG AKTIEKURSINDEKS Tabel 1 U
Page 169 and 170:
FORSKELLIGE FAKTORERS PÅVIRKNING A
Page 171 and 172:
PENGEMÆNGDEN Tabel 5 Seddel- og m
Page 173 and 174:
UDVALGTE POSTER FRA REALKREDITINSTI
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179 and 180:
Page 181 and 182:
VIRKSOMHEDERNES FINANSIELLE AKTIVER
Page 183 and 184:
Page 185 and 186:
DANMARKS AKTIVER OG PASSIVER OVER F
Page 187 and 188:
EU-HARMONISERET FORBRUGERPRISINDEKS
Page 189 and 190:
Page 191 and 192:
show all

1 - The Royal Mint (of Denmark)

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?