1 - The Royal Mint (of Denmark)

TYSKLANDS ARBEJDSMARKED Boks 1
Den tyske arbejdsløshed er siden 2005 faldet støt med en mindre undtagelse ved udbruddet
af den finansielle krise i efteråret 2008. Udviklingen især efter krisen er bemærkelsesværdig,
når den stigende arbejdsløshedsprocent i resten af euroområdet
tages i betragtning.
ARBEJDSLØSHED, LØNNINGER OG BEVERIDGE-KURVEN FOR TYSKLAND Figur 2
Arbejdsløshed og løn
Beveridge-kurve
Pct. af arbejdsstyrken Pct., år-år Ledige stillinger i pct. af arbejdsstyrken
11
10
9
8
7
6
1,5 1,2
1,0
1,1
1,0
0,5
0,9
0,0
0,8
-0,5
0,7
-1,0
0,6
2011k3
2000
1999
2011k4 2011k2
2011k1
2001
1998
2010k3
2007
2008
2002
2010k4
1997
2010k2
1996 2006
2009k1 1995
2009k3 2010k1
2009k4 2009k2
2003
2005
5
4
-1,5 0,5
-2,0 0,4
2004
96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 6 7 8 9 10 11 12
Realløn (højre akse) Arbejdsløshed (ILO)
Arbejdsløshed i pct. af arbejdsstyrken
Kilde: Reuters EcoWin.
Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2012, del 1
Det markante fald i arbejdsløsheden siden 2005 er primært forårsaget af, at der i
Tyskland i perioden 2003-05 blev gennemført en række social- og arbejdsmarkedsreformer
– de såkaldte Hartz-reformer. De første tre Hartz-reformer indebar bl.a. en effektivisering
af arbejdsformidlingen og skærpede rådighedskrav til de ledige. Desuden
blev reglerne vedr. vikararbejde og såkaldte minijobs lempet med det formål at
forbedre indslusningen af folk på arbejdsmarkedet. Hartz IV-reformen medførte en
nedsættelse af den gennemsnitlige arbejdsløshedsunderstøttelse samtidig med en
forkortelse af understøttelsesperioden. Resultatet af reformerne kan anskueliggøres
ved hjælp af den såkaldte Beveridge-kurve, der viser sammenhængen mellem arbejdsløshedsprocenten
og ledige stillinger i procent af arbejdsstyrken. Ved at øge de lediges
incitamenter til at søge arbejde opnås en lavere ledighed for et givet antal ledige
stillinger. Kurven har foretaget et skifte indad siden 2005, jf. figur 2 (højre), hvilket er
et tegn på, at den strukturelle ledighed er faldet.
Ud over reformerne betød en forbedret fleksibilitet på arbejdsmarkedet, at effekten
af den finansielle krise på den tyske arbejdsløshedsprocent var begrænset. Arbejdsløsheden
i procent af arbejdsstyrken steg kun svagt fra efteråret 2008 til sommeren
2009. Medvirkende hertil har været, at Kurzarbeit-initiativet muliggjorde, at flere
arbejdere beholdt deres job og dermed kontakten til arbejdsmarkedet under krisen.
For at undgå øget ledighed gik de ansatte ned i timer, og staten kompenserede ca. to
tredjedele af den tabte indkomst. Initiativet virkede, fordi det var de samme brancher,
der oplevede tilbagegang, som efterfølgende har oplevet fremgang.
Reduktionen af den strukturelle ledighed kombineret med en afdæmpet efterspørgsel
efter arbejdskraft medførte en moderat tysk lønudvikling siden midten af
1990'erne. Det har resulteret i faldende realløn siden slutningen af 1990'erne i forhold
til de øvrige lande i euroområdet. Da produktivitetsudviklingen har været nogenlunde
parallel med de øvrige eurolande er de tyske virksomheders konkurrenceevne
forbedret. De lave lønstigninger modsvares af en svag udvikling i privatforbruget,
som siden 2000 blot er steget med 5 pct. sammenlignet med en stigning på 15
pct. for det øvrige euroområde og Danmark.
1 I et diskussionspapir af den tyske Bundesbank er effekten af Hartz IV-reformerne anslået til at have reduceret den
strukturelle ledighed med 2,8 procentpoint (Michael U. Krause og Harald Uhlig, Transitions in the German labor
market: Structure and crisis, Deutsche Bundesbank, Discussion Paper, Serie 1: Economic Studies, nr. 34, 2011.).
3