1 - The Royal Mint (of Denmark)

Recommendations

Info

12 Bank of Japan har som noget nyt også defineret et konkret mål for prisstabilitet, en stigningstakt i forbrugerpriserne på 1 pct. For at sikre holdbare offentlige finanser og genskabe markedernes tillid gennemføres og planlægges betydelige finanspolitiske konsolideringer i de avancerede økonomier. I euroområdet er der lagt op til væsentlige budgetstramninger på omkring 4 pct. af BNP fra 2010 til 2013. Landene med de største renteudgifter gennemfører de største finanspolitiske tilpasninger, jf. figur 7. Italiens og Spaniens nye regeringer annoncerede ved udgangen af 2011 yderligere finanspolitiske stramninger for 2012 og frem. Spanien overskred dog sin målsætning om et budgetunderskud på 6 pct. af BNP i 2011 med 2,5 procentpoint primært på grund af budgetoverskridelser i regionerne. For Italien skønnes de seneste initiativer at være tilstrækkelige til at nå balance på den strukturelle saldo i 2013, dvs. korrigeret for konjunkturerne og særlige forhold. I Frankrig har en fremrykning af pensionsreformen og andre tiltag øget den planlagte konsolidering i 2012-16 med 1 pct. af BNP. Grækenland har vedtaget og er i færd med at gennemføre en meget stor finanspolitisk konsolidering fra et ekstra- FINANSPOLITISK KONSOLIDERING I UDVALGTE LANDE Figur 7 Ændring 2010-13, underliggende primære balance (pct. af BNP) 12 10 8 6 4 2 0 -2 Finland Luxembourg Slovakiet Spanien Frankrig USA Holland Danmark* Tyskland Sverige Danmark Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2012, del 1 Østrig Irland Storbritannien Belgien Portugal Italien Grækenland -1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Nettorenteudgifter, 2011 (pct. af BNP) Anm.: OECD-skøn på underliggende primære balance og nettorenteudgifter baseret på information til og med 22. november 2011. De grå prikker angiver konsolideringen, når der tages højde for de nye tiltag. De seneste tiltag vedrørende Grækenland er ikke indarbejdet. Den underliggende primære balance er den offentlige balance justeret for konjunktur- og engangseffekter ekskl. nettorentebetalinger. Den røde prik for Danmark er baseret på Økonomi- og Indenrigsministeriets opgørelse (Økonomisk Redegørelse, december 2011), som viser en forbedring af den underliggende primære saldo på omkring 1,2 pct. af BNP i perioden 2010-13. Forskellen mellem Økonomiog Indenrigsministeriets og OECD's opgørelse kan bl.a. henføres til forskellige metoder til beregning af budgetelasticiteten, ligesom Økonomi- og Indenrigsministeriet særskilt korrigerer for bl.a. pensionsafkastskatten og Nordsøindtægter. Kilde: OECD og Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2012, del 1 ordinært svagt udgangspunkt. Landets strukturelle og finanspolitiske udfordringer er imidlertid af en sådan karakter, at det i en længere årrække vil være afhængigt af støtte fra eurolandene og IMF. En forudsætning herfor er imidlertid, at den græske statsgæld er holdbar. Det har derfor været nødvendigt at gennemføre en nedskrivning af private kreditorers beholdninger af græske statspapirer, jf. artiklen "Nedskrivning af Grækenlands gæld og nyt låneprogram med EU og IMF" i denne udgave af Kvartalsoversigten. Det nye låneprogram er endvidere baseret på en aftale om fortsatte markante finanspolitiske og strukturelle reformer. Kombinationen af reformprogrammet og gældsnedskrivningen indebærer, at Grækenland ifølge de seneste fremskrivninger til 2020 forventes at have en offentlig gæld på under 120 pct. af BNP i forhold til det nuværende niveau på 160 pct. af BNP. Eurolandene og en række andre EU-lande blev i slutningen af 2011 enige om at styrke det finanspolitiske samarbejde og tilføre IMF flere udlånsresurser. Med finanspagten forpligter de deltagende lande sig til at indføre en finanspolitisk regel i den nationale lovgivning, helst på grundlovsniveau. Reglen indebærer et loft for landenes årlige strukturelle offentlige budgetunderskud på 0,5 pct. af BNP. Den skal også indeholde en automatisk mekanisme til at korrigere eventuelle overskridelser i forhold til dette loft. Reglen har til formål at sikre en bedre opfyldelse af stabilitets- og vækstpagtens målsætning om, at de offentlige finanser skal være i balance eller udvise overskud. I årene før krisen fokuserede man på – ud over overholdelsen af 3 pct.- kravet for den faktiske budgetsaldo – at sikre en løbende årlig forbedring af den strukturelle saldo på mindst 0,5 pct. af BNP som en hovedregel for lande, der ikke levede op til målsætningen om ligevægt eller overskud på deres strukturelle saldo. I praksis har det dog ikke været tilstrækkeligt på grund af et svagt udgangspunkt. Kombineret med at den strukturelle saldo er blevet overvurderet i opgangsperioden før finanskrisen, har dette medført, at den offentlige gæld er øget hen over konjunkturforløbet. Med kravet om strukturel balance hvert år på det offentlige budget reduceres sandsynligheden for, at den samlede gæld i forhold til BNP vokser over tid. En forudsætning for finansiel stabilitet samt et balanceret opsving vil være, at der skabes den fornødne tiltro til de offentlige finanser i Europa. Det er derfor nødvendigt, at de europæiske lande gennemfører de planlagte finanspolitiske tilpasninger. De meget lempelige pengepolitiske vilkår vil understøtte væksten og være med til at afbøde effekterne af de finanspolitiske stramninger. Kombinationen af lempelig pengepolitik samt finanspolitiske konsolideringer i særligt udsatte lande med store underskud vil også være med til at rette op på ubalancerne inden 13
Page 1 and 2: Danmarks Nationalbank Kvar tal so v
Page 3 and 4: Indhold Kvartalsoversigt, 1. kvarta
Page 5 and 6: Nedskrivning af Grækenlands gæld
Page 7 and 8: Aktuelle økonomiske og monetære t
Page 9 and 10: TYSKLANDS ARBEJDSMARKED Boks 1 Den
Page 11 and 12: Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2012,
Page 15 and 16: især Italien og Spanien, som i dec
Page 17: ÆNDRINGER I CENTRALBANKERNES BALAN
Page 23 and 24: 3-MÅNEDERS SPÆND MELLEM USIKREDE
Page 27 and 28: FORSKEL MELLEM MELLEMSTORE OG STORE
Page 29 and 30: BNP, PRIVAT FORBRUG OG PRIVATE INVE
Page 35 and 36: PRODUKTIONS- OG ARBEJDSMARKEDSGAB F
Page 37 and 38: OVERENSKOMSTFORLIG PÅ DET PRIVATE
Page 39 and 40: Det er vanskeligt at forudsige sald
Page 47 and 48: Produktivitetsudviklingen i Danmark
Page 49 and 50: ÅRLIG VÆKST I TIMEPRODUKTIVITET,
Page 51 and 52: VELSTANDSUDVIKLING, GENNEMSNITLIG
Page 53 and 54: anvendes i produktionsprocessen. Et
Page 55 and 56: BESKYTTELSE MOD AFSKEDIGELSE, GENNE
Page 57 and 58: dæmpende effekt på produktivitets
Page 59 and 60: RESTRIKTIONER PÅ INTERNATIONAL HAN
Page 61 and 62: over-effekter. Disse kan både vær
Page 65 and 66: DANSKE PENGEINSTITUTTERS TAB OG NED
Page 67 and 68: DANSKE PENGEINSTITUTTERS BRANCHE- O
Page 69 and 70:
Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2012,
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Endelig kan det nævnes, at selv om
Page 75 and 76:
Nationalbankens indtjening og risik
Page 77 and 78:
NATIONALBANKENS BALANCE Boks 1 Akti
Page 79 and 80:
NATIONALBANKENS RESULTAT OG VÆRDIE
Page 81 and 82:
BEREGNET MØNTNINGSGEVINST OG FORRE
Page 83 and 84:
KURSREGULERINGSFONDEN Figur 7 Tilli
Page 85 and 86:
ÆNDRINGER I KREDITVURDERINGEN AF N
Page 87 and 88:
UDVALGTE BALANCEPOSTERS FORDELING P
Page 89 and 90:
KVANTIFICERING AF RISICI Under kris
Page 91 and 92:
LITTERATUR Kvartalsoversigt, 1. kva
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
PENGE- OG REALKREDITINSTITUTTERNES
Page 101 and 102:
PENGEINSTITUTTERNES BALANCESAMMENS
Page 103 and 104:
der af en høj kvalitet til at mods
Page 105 and 106:
Pensionsopsparing Kvartalsoversigt,
Page 107 and 108:
BIDRAGSSATSER FOR ARBEJDSMARKEDSPEN
Page 109 and 110:
IND- OG UDBETALINGER FRA OPSPARINGS
Page 111 and 112:
HUSHOLDNINGERNES FORMUE PLACERET I
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
I perioden 2001-10 er pensionssekto
Page 117 and 118:
111 MAKSIMALE GRUNDLAGSRENTER OG EF
Page 119 and 120:
113 30-ÅRIGT KREDITSPÆND (VENSTRE
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
UDVIKLINGEN I REALT BNP SOM FORUDSA
Page 127 and 128:
121 SKRED I FREMSKRIVNINGERNE AF DE
Page 129 and 130:
123 De nye græske statsobligatione
Page 131 and 132:
125 euro. De er dækket af den nye
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
ANDEL AF DEN DANSKE BEFOLKNING, SOM
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Sikkerhedsmæssigt rejser overlay s
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
141 get meget store investeringer i
Page 149 and 150:
IMPORT Figur 3 Mia. kr. 5,0 4,5 4,0
Page 151 and 152:
INDFØRSELSAFGIFTER Figur 5 Mio. kr
Page 153 and 154:
NETTOINDVANDRING Figur 8 Personer 2
Page 155 and 156:
GRØNLANDSKE FARTØJERS FANGST AF H
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Pressemeddelelser Kvartalsoversigt,
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Tabelafsnit Kvartalsoversigt, 1. kv
Page 167 and 168:
RENTER OG AKTIEKURSINDEKS Tabel 1 U
Page 169 and 170:
FORSKELLIGE FAKTORERS PÅVIRKNING A
Page 171 and 172:
PENGEMÆNGDEN Tabel 5 Seddel- og m
Page 173 and 174:
UDVALGTE POSTER FRA REALKREDITINSTI
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179 and 180:
Page 181 and 182:
VIRKSOMHEDERNES FINANSIELLE AKTIVER
Page 183 and 184:
Page 185 and 186:
DANMARKS AKTIVER OG PASSIVER OVER F
Page 187 and 188:
EU-HARMONISERET FORBRUGERPRISINDEKS
Page 189 and 190:
Page 191 and 192:
show all

1 - The Royal Mint (of Denmark)

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?