1 - The Royal Mint (of Denmark)

Recommendations

Info

52 Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2012, del 1 kommende kan det desuden tænkes, at organiseringen i mange små specialiserede virksomheder har en negativ indvirkning på produktiviteten som følge af manglende udnyttelse af stordriftsfordele. Svag konkurrence kan også skyldes mangelfuld håndhævelse af konkurrencelovgivningen. Konkurrencemyndighederne i Danmark har i de senere år fået forbedrede muligheder for at håndhæve lovgivningen effektivt, men der er ifølge Gersing (2010) fortsat betydelige udfordringer forbundet hermed, særligt i forhold til kartelsager. Tiltag, der styrker håndhævelsen af den eksisterende lovgivning, kan potentielt føre til bedre konkurrenceforhold og dermed øget produktivitetsvækst. Et særligt aspekt omkring konkurrenceforhold og erhvervsstruktur vedrører vilkårene for etablering af nye virksomheder. Foreløbige beregninger fra De Økonomiske Råd indikerer, at etableringen af nye virksomheder bidrog negativt til den danske produktivitetsudvikling i perioden 2002-07. Det kan skyldes konjunktursituationen i disse år. Under en højkonjunktur kan der således blive opstartet en række virksomheder med relativt lav produktivitet, som ikke er levedygtige, når konjunkturerne vender, og det vil bidrage negativt til den samlede produktivitet. International handel Højere produktivitet kan også opnås ved øget åbenhed over for handel med udlandet. Muligheden for import vil således udsætte danske virksomheder for større konkurrence fra udenlandske virksomheder, hvilket kan føre til højere produktivitet i de berørte brancher. Potentialet for produktivitetsforbedringer via denne kanal er formentlig særligt stort inden for mange serviceerhverv, hvor omfanget af samhandel med udlandet er mindre end i andre sektorer. Der kan være flere forklaringer på det relativt beskedne omfang af international handel i servicesektoren; virksomheder i denne sektor producerer først og fremmest tjenesteydelser, og for mange typer tjenesteydelser gælder, at international handel forudsætter, at én af de handlende parter bevæger sig over grænsen. International handel med tjenesteydelser vanskeliggøres i visse tilfælde dog også af lovgivningsmæssige restriktioner, fx i form af et reguleret antal af udbydere inden for en bestemt branche eller krav om national certificering af udbydere. Omfanget af sådanne restriktioner er vanskelige at kvantificere, men ifølge internationale organisationer som OECD og Verdensbanken hører Danmark til den mere restriktive del af gruppen af højtudviklede lande, jf. figur 8 og Francois og Hoekman (2010). Der er således god grund til at se nærmere på, om reguleringerne inden for servicesektoren kan afvikles eller begrænses, således at mulighederne for samhandel med udenlandske virksomheder udvides.
RESTRIKTIONER PÅ INTERNATIONAL HANDEL MED TJENESTEYDELSER, 2005 Figur 8 Indeks 35 30 25 20 15 10 5 0 New Zealand Holland Irland Storbritannien Sverige Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2012, del 1 Australien Spanien USA Japan Anm.: Figuren viser Verdensbankens indeks for politiske restriktioner på international handel med tjenesteydelser. En højere værdi af indekset indikerer en mere restriktiv politik. Indekset er baseret på <strong>of</strong>fentligt tilgængelig information om politisk praksis og dækker den finansielle sektor, telekommunikation, detailhandel, skibsfart, luftfart (passagertransport) og forretningsservice. Kilde: Borchert mfl. (2011). Øget samhandel med udlandet kan også øge produktiviteten i servicesektoren via eksportsiden. Beregninger på danske virksomhedsdata viser, at virksomheder, der eksporterer tjenesteydelser, er mere produktive end ikke-eksporterende virksomheder i servicesektoren, jf. Skaksen (2011). Det skyldes formentlig, at det er de virksomheder, som i forvejen er mest produktive, der begynder at eksportere, snarere end en egentlig produktivitetsfremmende effekt af selve eksporthandlingen. Beregningerne viser dog også, at adgangen til udenlandske markeder får de produktive eksportvirksomheder til at vokse hurtigere end andre – og mindre produktive – virksomheder. Det indikerer, at øget handel med tjenesteydelser vil kunne øge den aggregerede produktivitet i servicesektoren via reallokering af resurser fra de mindst produktive virksomheder til de mest produktive. Borchsenius mfl. (2010) beregner potentialet for international handel i en række serviceerhverv og vurderer, at de største uudnyttede potentialer findes i brancher inden for bl.a. transport, rådgivning, it-service samt forskning og udvikling. Direkte udenlandske investeringer Økonomisk interaktion med udlandet kan også tage form af direkte investeringer i både indadgående og udadgående retning. Direkte investeringer medfører ejerskab og indflydelse i virksomheder i andre lande Grækenland Canada Tyskland Østrig Danmark Belgien Finland Italien Frankrig 53
Page 1 and 2:
Danmarks Nationalbank Kvar tal so v
Page 3 and 4:
Indhold Kvartalsoversigt, 1. kvarta
Page 5 and 6:
Nedskrivning af Grækenlands gæld
Page 7 and 8: Aktuelle økonomiske og monetære t
Page 9 and 10: TYSKLANDS ARBEJDSMARKED Boks 1 Den
Page 11 and 12: Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2012,
Page 15 and 16: især Italien og Spanien, som i dec
Page 17 and 18: ÆNDRINGER I CENTRALBANKERNES BALAN
Page 23 and 24: 3-MÅNEDERS SPÆND MELLEM USIKREDE
Page 27 and 28: FORSKEL MELLEM MELLEMSTORE OG STORE
Page 29 and 30: BNP, PRIVAT FORBRUG OG PRIVATE INVE
Page 35 and 36: PRODUKTIONS- OG ARBEJDSMARKEDSGAB F
Page 37 and 38: OVERENSKOMSTFORLIG PÅ DET PRIVATE
Page 39 and 40: Det er vanskeligt at forudsige sald
Page 47 and 48: Produktivitetsudviklingen i Danmark
Page 49 and 50: ÅRLIG VÆKST I TIMEPRODUKTIVITET,
Page 51 and 52: VELSTANDSUDVIKLING, GENNEMSNITLIG
Page 53 and 54: anvendes i produktionsprocessen. Et
Page 55 and 56: BESKYTTELSE MOD AFSKEDIGELSE, GENNE
Page 57: dæmpende effekt på produktivitets
Page 61 and 62: over-effekter. Disse kan både vær
Page 65 and 66: DANSKE PENGEINSTITUTTERS TAB OG NED
Page 67 and 68: DANSKE PENGEINSTITUTTERS BRANCHE- O
Page 73 and 74: Endelig kan det nævnes, at selv om
Page 75 and 76: Nationalbankens indtjening og risik
Page 77 and 78: NATIONALBANKENS BALANCE Boks 1 Akti
Page 79 and 80: NATIONALBANKENS RESULTAT OG VÆRDIE
Page 81 and 82: BEREGNET MØNTNINGSGEVINST OG FORRE
Page 83 and 84: KURSREGULERINGSFONDEN Figur 7 Tilli
Page 85 and 86: ÆNDRINGER I KREDITVURDERINGEN AF N
Page 87 and 88: UDVALGTE BALANCEPOSTERS FORDELING P
Page 89 and 90: KVANTIFICERING AF RISICI Under kris
Page 91 and 92: LITTERATUR Kvartalsoversigt, 1. kva
Page 99 and 100: PENGE- OG REALKREDITINSTITUTTERNES
Page 101 and 102: PENGEINSTITUTTERNES BALANCESAMMENS
Page 103 and 104: der af en høj kvalitet til at mods
Page 105 and 106: Pensionsopsparing Kvartalsoversigt,
Page 107 and 108: BIDRAGSSATSER FOR ARBEJDSMARKEDSPEN
Page 109 and 110:
IND- OG UDBETALINGER FRA OPSPARINGS
Page 111 and 112:
HUSHOLDNINGERNES FORMUE PLACERET I
Page 113 and 114:
Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2012,
Page 115 and 116:
I perioden 2001-10 er pensionssekto
Page 117 and 118:
111 MAKSIMALE GRUNDLAGSRENTER OG EF
Page 119 and 120:
113 30-ÅRIGT KREDITSPÆND (VENSTRE
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
UDVIKLINGEN I REALT BNP SOM FORUDSA
Page 127 and 128:
121 SKRED I FREMSKRIVNINGERNE AF DE
Page 129 and 130:
123 De nye græske statsobligatione
Page 131 and 132:
125 euro. De er dækket af den nye
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
ANDEL AF DEN DANSKE BEFOLKNING, SOM
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Sikkerhedsmæssigt rejser overlay s
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
141 get meget store investeringer i
Page 149 and 150:
IMPORT Figur 3 Mia. kr. 5,0 4,5 4,0
Page 151 and 152:
INDFØRSELSAFGIFTER Figur 5 Mio. kr
Page 153 and 154:
NETTOINDVANDRING Figur 8 Personer 2
Page 155 and 156:
GRØNLANDSKE FARTØJERS FANGST AF H
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Pressemeddelelser Kvartalsoversigt,
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Tabelafsnit Kvartalsoversigt, 1. kv
Page 167 and 168:
RENTER OG AKTIEKURSINDEKS Tabel 1 U
Page 169 and 170:
FORSKELLIGE FAKTORERS PÅVIRKNING A
Page 171 and 172:
PENGEMÆNGDEN Tabel 5 Seddel- og m
Page 173 and 174:
UDVALGTE POSTER FRA REALKREDITINSTI
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179 and 180:
Page 181 and 182:
VIRKSOMHEDERNES FINANSIELLE AKTIVER
Page 183 and 184:
Page 185 and 186:
DANMARKS AKTIVER OG PASSIVER OVER F
Page 187 and 188:
EU-HARMONISERET FORBRUGERPRISINDEKS
Page 189 and 190:
Page 191 and 192:
show all

1 - The Royal Mint (of Denmark)

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?