1 - The Royal Mint (of Denmark)

Recommendations

Info

130 borgerne <strong>of</strong>tere på nettet end i Danmark. Generelt er internethandel mere udbredt i nordeuropæiske lande som de to nævnte, Holland, Sverige og Tyskland end i resten af EU. BETALINGSFORMER I det følgende gennemgås de mest anvendte betalingsformer på internettet i Danmark. Hovedparten af alle betalinger ved køb i danske internetforretninger foregår ved brug af kort. I 2011 skønnes det at have drejet sig om ca. 87 pct. af alle betalinger på internettet, hvoraf hovedparten var med dankort, jf. figur 3. De resterende gennemføres bl.a. via betalers netbank eller ved træk på forudbetalte midler, der er indsat på en elektronisk konto. Betalingskort Ved kortbetalinger på internettet anvendes ud over dankort fortrinsvis internationale debet- og kreditkort. Debetkortene, fx Visa Electron og Mastercard Debet, har saldokontrol, mens kreditkortene, fx Mastercard, American Express og Diners Club, er kort, hvor pengene først hæves på forbrugerens konto nogen tid efter købet, typisk én gang om måneden. DANSKERNES VALG AF BETALINGSFORM VED HANDEL PÅ INTERNETTET Figur 3 8 pct. 7 pct. Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2012, del 1 6 pct. 4 pct. 3 pct. 72 pct. Dankort Internationale debetkort Internationale kreditkort Andre metoder Via netbank Mikrobetalingsmidler Anm.: Mikrobetalingsmidler omfatter PayPal. Andre metoder dækker bl.a. betaling via faktura, afregning ved levering og betalinger via mobiltelefon. Kilde: Egne beregninger på baggrund af DIBS (2011).
Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2012, del 1 PENGESTRØMMEN VED EN KORTBETALING Boks 1 Pengestrømmen er den samme for en kortbetaling på internettet og i en forretning, men er derimod forskellig for en dankortbetaling og en betaling med et internationalt kort, fx Visa eller MasterCard. Ved en dankortbetaling sker udvekslingen af penge mellem forbrugerens og forretningens pengeinstitut som hovedregel natten efter, at betalingen er foretaget. Pengene hæves på forbrugerens konto på betalingsdagen og indsættes dagen efter på forretningens konto. Ved en betaling med et internationalt kort holdes pengene i en periode af en tredjepart i form af kortindløseren, fx Nets' datterselskab Teller, der modtager dem fra forbrugerens bank umiddelbart efter, at betalingen er foretaget. Hvor hurtigt forretningen modtager pengene, afhænger af dens aftale med kortindløseren. 131 Der er grundlæggende ikke forskel på pengestrømmen for en kortbetaling på nettet og i en forretning, jf. boks 1. Selve udførelsen af betalingen er dog forskellig, idet forbrugeren ved en internetbetaling ikke skal indtaste en pinkode, men i stedet oplysninger, der fremgår af kortet, dvs. kortnummer, udløbsdato og en trecifret sikkerhedskode. Ved betalinger med andre kort end dankort kan forbrugeren derudover blive bedt om at verificere sig ved en yderligere kode, jf. nedenfor. Oplysningerne om et køb foretaget med et betalingskort skal sendes videre fra internetforretningen til kortindløseren, fx Nets. Det sker via en såkaldt betalingsgateway, som kan sammenlignes med en kortterminal i forretninger. I Danmark er den største udbyder af betalingsgateways DIBS Payment Services, der er aktiv i flere lande, men der findes også andre udbydere af denne tjeneste, herunder Quickpay og ePay. Andre selskaber tilbyder tjenester, der gør det muligt for forbrugerne at lagre deres kortoplysninger i en virtuel pung, som de kan bruge, når de handler i forskellige internetforretninger. Et eksempel er produktet Google Wallet, ligesom PayPal udbyder et tilsvarende produkt. Ved anvendelse af en virtuel pung skal forbrugerne kun oplyse deres kortoplysninger over for én udbyder og behøver ikke at indtaste dem på ny, når de handler i forskellige netforretninger. Netbankløsninger En anden mulighed ved internethandel er betaling via forbrugerens netbank. Ved et klik på et ikon dirigeres forbrugeren fra hjemmesiden, hvor købet foretages, til sin egen netbank. Her logger forbrugeren sig på med sin sædvanlige NemID-kode og møder et skærmbillede med en specifikation af modtageren og beløbet, der skal betales. Forbrugeren gennemfører betalingen ved at godkende disse oplysninger.
Page 1 and 2:
Danmarks Nationalbank Kvar tal so v
Page 3 and 4:
Indhold Kvartalsoversigt, 1. kvarta
Page 5 and 6:
Nedskrivning af Grækenlands gæld
Page 7 and 8:
Aktuelle økonomiske og monetære t
Page 9 and 10:
TYSKLANDS ARBEJDSMARKED Boks 1 Den
Page 11 and 12:
Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2012,
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
især Italien og Spanien, som i dec
Page 17 and 18:
ÆNDRINGER I CENTRALBANKERNES BALAN
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
3-MÅNEDERS SPÆND MELLEM USIKREDE
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
FORSKEL MELLEM MELLEMSTORE OG STORE
Page 29 and 30:
BNP, PRIVAT FORBRUG OG PRIVATE INVE
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
PRODUKTIONS- OG ARBEJDSMARKEDSGAB F
Page 37 and 38:
OVERENSKOMSTFORLIG PÅ DET PRIVATE
Page 39 and 40:
Det er vanskeligt at forudsige sald
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Produktivitetsudviklingen i Danmark
Page 49 and 50:
ÅRLIG VÆKST I TIMEPRODUKTIVITET,
Page 51 and 52:
VELSTANDSUDVIKLING, GENNEMSNITLIG
Page 53 and 54:
anvendes i produktionsprocessen. Et
Page 55 and 56:
BESKYTTELSE MOD AFSKEDIGELSE, GENNE
Page 57 and 58:
dæmpende effekt på produktivitets
Page 59 and 60:
RESTRIKTIONER PÅ INTERNATIONAL HAN
Page 61 and 62:
over-effekter. Disse kan både vær
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
DANSKE PENGEINSTITUTTERS TAB OG NED
Page 67 and 68:
DANSKE PENGEINSTITUTTERS BRANCHE- O
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Endelig kan det nævnes, at selv om
Page 75 and 76:
Nationalbankens indtjening og risik
Page 77 and 78:
NATIONALBANKENS BALANCE Boks 1 Akti
Page 79 and 80:
NATIONALBANKENS RESULTAT OG VÆRDIE
Page 81 and 82:
BEREGNET MØNTNINGSGEVINST OG FORRE
Page 83 and 84:
KURSREGULERINGSFONDEN Figur 7 Tilli
Page 85 and 86: ÆNDRINGER I KREDITVURDERINGEN AF N
Page 87 and 88: UDVALGTE BALANCEPOSTERS FORDELING P
Page 89 and 90: KVANTIFICERING AF RISICI Under kris
Page 91 and 92: LITTERATUR Kvartalsoversigt, 1. kva
Page 93 and 94: Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2012,
Page 99 and 100: PENGE- OG REALKREDITINSTITUTTERNES
Page 101 and 102: PENGEINSTITUTTERNES BALANCESAMMENS
Page 103 and 104: der af en høj kvalitet til at mods
Page 105 and 106: Pensionsopsparing Kvartalsoversigt,
Page 107 and 108: BIDRAGSSATSER FOR ARBEJDSMARKEDSPEN
Page 109 and 110: IND- OG UDBETALINGER FRA OPSPARINGS
Page 111 and 112: HUSHOLDNINGERNES FORMUE PLACERET I
Page 115 and 116: I perioden 2001-10 er pensionssekto
Page 117 and 118: 111 MAKSIMALE GRUNDLAGSRENTER OG EF
Page 119 and 120: 113 30-ÅRIGT KREDITSPÆND (VENSTRE
Page 125 and 126: UDVIKLINGEN I REALT BNP SOM FORUDSA
Page 127 and 128: 121 SKRED I FREMSKRIVNINGERNE AF DE
Page 129 and 130: 123 De nye græske statsobligatione
Page 131 and 132: 125 euro. De er dækket af den nye
Page 135: ANDEL AF DEN DANSKE BEFOLKNING, SOM
Page 143 and 144: Sikkerhedsmæssigt rejser overlay s
Page 147 and 148: 141 get meget store investeringer i
Page 149 and 150: IMPORT Figur 3 Mia. kr. 5,0 4,5 4,0
Page 151 and 152: INDFØRSELSAFGIFTER Figur 5 Mio. kr
Page 153 and 154: NETTOINDVANDRING Figur 8 Personer 2
Page 155 and 156: GRØNLANDSKE FARTØJERS FANGST AF H
Page 161 and 162: Pressemeddelelser Kvartalsoversigt,
Page 165 and 166: Tabelafsnit Kvartalsoversigt, 1. kv
Page 167 and 168: RENTER OG AKTIEKURSINDEKS Tabel 1 U
Page 169 and 170: FORSKELLIGE FAKTORERS PÅVIRKNING A
Page 171 and 172: PENGEMÆNGDEN Tabel 5 Seddel- og m
Page 173 and 174: UDVALGTE POSTER FRA REALKREDITINSTI
Page 181 and 182: VIRKSOMHEDERNES FINANSIELLE AKTIVER
Page 185 and 186: DANMARKS AKTIVER OG PASSIVER OVER F
Page 187 and 188:
EU-HARMONISERET FORBRUGERPRISINDEKS
Page 189 and 190:
Page 191 and 192:
show all

1 - The Royal Mint (of Denmark)

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?