1 - The Royal Mint (of Denmark)

8
SKAT PÅ FINANSIELLE TRANSAKTIONER Boks 2
Europa-Kommissionen præsenterede 28. september 2011 sit direktivforslag om indfø-
relsen af en fælleseuropæisk finansiel transaktionsskat. Forslaget skal ses i lyset af
konklusionerne fra G20-ledernes møde i 2010 i Toronto, hvor man bl.a. blev enige om,
at den finansielle sektor skal bidrage til finanskrisens omkostninger. På G20-niveau er
der ikke enighed om en skat på finansielle transaktioner. Kommissionen har i stedet
foreslået en skat på europæisk niveau til indførelse 1. januar 2014.
Ud over provenuskabelse er Kommissionens målsætning med den finansielle trans-
aktionsskat at 1) øge og ensrette beskatningen af den finansielle sektor og 2) skabe
mere robuste finansielle markeder, bl.a. gennem færre "spekulative" handler. Ifølge
Kommissionens forslag skal handel med de fleste former for finansielle instrumenter
beskattes, ligesom det vil omfatte handler på både regulerede markeder og "over-
the-counter"-handler. Handel med derivater beskattes med 0,01 pct., mens øvrige
handler, herunder handel med aktier og obligationer, beskattes med 0,1 pct. Beskat-
ningen skal ske efter, hvor modparterne er hjemmehørende, ikke efter, hvor handlen
sker. Kommissionen lægger op til, at handel i det primære marked og med central-
banker og internationale institutioner fritages for beskatning.
IMF anbefalede ikke en finansiel transaktionsskat i deres rapport til G20. 1
IMF be-
grundede det med, at en sådan skat ikke er målrettet mod finansielle institutioners
størrelse, indbyrdes forbundenhed mv. og dermed ikke vil begrænse den primære kil-
de til systemiske risici.
Der er en række forhold forbundet med en sådan skat, der kan forringe den finan-
sielle stabilitet. Selv mindre afgiftssatser vil nedsætte omsætning og likviditet på de
finansielle markeder og negativt påvirke muligheden for at skaffe kapital og afdække
risici. Et mindre likvidt marked vil gøre det vanskeligere for finansielle institutioner at
sælge aktiver under pres. Det vil gøre markederne mindre robuste over for stød, hvil-
ket indvirker negativt på den finansielle stabilitet. Transaktionsskatten kan også gøre
de likviditetsstødpuder, man vil indføre med Basel III, mindre effektive. I et mindre li-
kvidt marked er det sværere for en bank at trække på sin stødpude. En finansiel
transaktionsskat vil desuden gøre det dyrere for bl.a. virksomheder at afdække risiko.
Det kan føre til, at risikoafdækningen vil falde, og virksomheder og finansielle institu-
tioner bliver mere sårbare over for markedsvolatilitet. Dertil kommer, at der ikke er
belæg for at konkludere, at markedsvolatiliteten falder efter indførelsen af skatten. 2
En yderligere konsekvens af den lavere likviditet er øgede renter for stater, realkredit
og virksomheder. Obligationer med lavere likviditet har generelt en højere markeds-
rente, da investorer kræver kompensation herfor.
Tidligere erfaringer med en finansiel transaktionsskat har vist, at de finansielle
transaktioner i stort omfang flytter til steder, hvor der ikke er beskatning. Eksempelvis
flyttede en stor del af den svenske aktiehandel fra Stockholm til London, efter at Sve-
rige indførte en sådan. Samlet set er det Nationalbankens vurdering, at en afgift på
finansielle transaktioner vil føre til større ustabilitet på de finansielle markeder i EU.
Behovet for øget finansiel stabilitet adresseres omvendt gennem de aktuelle initiati-
ver om styrket finansiel regulering, som Kommissionen har igangsat.
1 Jf. Stijn Claessens, Michael Keen og Ceyla Pazarbasioglu, Financial Sector Taxation: The IMF's report to the G-20
and background material, september 2010.
2 Se note 1.
Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2012, del 1