1 - The Royal Mint (of Denmark)

120
Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2012, del 1
FINANSPOLITISKE STRAMNINGER I GRÆKENLAND Boks 1
Grækenland har som led i sit låneprogram gennemført markante finanspolitiske
stramninger for at nedbringe det offentlige underskud. Ifølge Kommissionens rapport
om 5. programgennemgang har Grækenland gennemført konsolideringstiltag for mere
end 16 pct. af BNP for at nedbringe underskuddet fra 15,5 pct. af BNP i 2009 til 9
pct. af BNP i 2011. Uden disse tiltag ville det være vokset yderligere. De indførte budgetforbedrende
tiltag inkluderer bl.a.:
Reduktion af offentlige lønninger med 17 pct.
Reduktion i den offentlige beskæftigelse med lidt over 13 pct. fra 2010 til 2012
Højere momsindtægter ved bl.a. en forøgelse af momssatser og ved at udbrede
moms til også at omfatte serviceydelser, som tidligere var fritaget for moms
Højere afgifter på brændstof, tobak, alkohol og luksusvarer
Reduktion af de højeste pensioner og afskaffelse af sæsonbonusser
Indførelse af en særlig boligafgift på 3-16 euro pr. kvadratmeter.
Ud over de foranstaltninger, som har en umiddelbar virkning på underskuddet, har
Grækenland også i 2010 vedtaget en pensionsreform, der på langt sigt vil medføre, at
udgifterne til pensioner stiger med 2,5 pct. af BNP i stedet for 12,5 pct., som fremskrivningerne
ellers tydede på i tilfældet uden reformer. Reformerne indebærer bl.a.,
at pensionsalderen forhøjes, at pensionsalderen i fremtiden indekseres i forhold til
den gennemsnitlige levetid, at pensioner indekseres med inflationen i stedet for med
lønstigningstakten samt lavere pension ved at anvende gennemsnitlig løn over levetiden
frem for slutløn. Med et bidrag til en langsigtet strukturel forbedring af de offentlige
finanser på 10 pct. af BNP udgør pensionsreformerne et centralt element i
indsatsen for at gøre de offentlige finanser i Grækenland holdbare.
get lovgivning på området, har det været svært at implementere tilpasninger
af lønaftalesystemer i den private sektor samt reducere beskyttelse
af en lang række serviceerhverv, bl.a. transport, apoteker, revisorer,
mv. Tilpasningerne er afgørende både for at skabe dynamik og produktivitetsstigninger
i den indenlandske økonomi og for at styrke konkurrenceevnen
over for udlandet.
På trods af markante sparetiltag blev det klart, at udviklingen i Grækenlands
offentlige gæld ikke var holdbar under den første hjælpepakke.
Ved vedtagelsen af låneprogrammet i 2010 var der udsigt til, at gælden
ville toppe med omkring 150 pct. af BNP i 2013 for derefter gradvis
at falde til 120 pct. af BNP i 2020 – et mål, som IMF og Kommissionen
har betragtet som en afgørende forudsætning for, at programmet var
holdbart. Efterfølgende er udsigterne for den offentlige gæld markant
forværret, og ved sidste programgennemgang i december var der udsigt
til en offentlig gæld på 156 pct. af BNP i 2020, jf. figur 4.
I lyset af de uholdbare udsigter for den offentlige gæld stod det længe
klart, at det var nødvendigt med et nyt låneprogram. I juli 2011 blev
eurolandene enige om, at privatsektorinvolvering, PSI – dvs. nedskriv-