1 - The Royal Mint (of Denmark)

58
Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2012, del 1
kapaciteten i en lavkonjunktur. Der tales i denne forbindelse om, at
regnskabsreglerne for nedskrivninger virker konjunkturforstærkende
(procyklisk). I kølvandet på den seneste finanskrise har det derfor været
diskuteret, om der er behov for en justering af regnskabsreglerne, så det
sikres, at bankerne i gode tider får opbygget en reserve, der kan anvendes
til dækning af tab i dårlige tider.
Begge de estimerede nedskrivningsmodeller giver en god beskrivelse
af den historiske udvikling i nedskrivningerne og er i stand til at forklare
de høje niveauer for nedskrivningsprocenterne under krisen i årene 2008
og frem.
Alle modeller er pr. definition simplificerede fremstillinger af virkeligheden.
Ved udarbejdelse af modelbaserede fremskrivninger er det derfor
almindeligt at inddrage mere information, end der ligger i modellens
estimerede relationer. Under den seneste finanskrise har staten
eksempelvis foretaget omfattende støtteindgreb for at sikre den finansielle
stabilitet. Uden disse offentlige støtteindgreb ville den økonomiske
krise uden tvivl være blevet værre og nedskrivningerne i pengeinstitutterne
dermed større, end det faktisk blev tilfældet. Dette må holdes
for øje, såfremt modellerne skal anvendes til simulation af nedskrivninger
i stressscenarier uden tilsvarende massive offentlige støtteindgreb.
PENGEINSTITUTTERNES NEDSKRIVNINGER
Der er en betydelig konjunkturel variation i pengeinstitutternes nedskrivningsprocenter,
jf. figur 1. I henhold til de nuværende regnskabsregler
fra 2005 skal der først nedskrives på et engagement, når der foreligger
objektiv indikation på værdiforringelse. I gode tider med lav ledighed
og god indtjening i virksomhederne vil der være relativt få tilfælde,
hvor lånekontrakter misligholdes osv., hvilket giver lave nedskrivningsprocenter.
Omvendt vil der være relativt mange misligholdelser
i en lavkonjunktur og dermed høje nedskrivningsprocenter.
Der var ligeledes en betydelig konjunkturmæssig variation i pengeinstitutternes
nedskrivninger før 2005. Nedskrivningerne i årene frem til
begyndelsen af 1990'erne bidrog til, at pengeinstitutterne havde en
polstring mod tab, der kunne tæres på under den økonomiske krise i
første halvdel af 1990'erne. Det var medvirkende til, at Danmark slap
betydeligt lettere gennem kriseårene end de øvrige nordiske lande. I
Finland var driftsregnskaberne frem til 1990 kun baseret på udgiftsførelse
af de faktiske tab. I Norge og Sverige var der krav om hensættelser til
at imødegå forventede tab, men i Sverige var kravene til hensættelser
blevet lempet, da bankkrisen satte ind, og i Norge var kravet om hensættelser
i praksis langt fra blevet fulgt, jf. Abildgren mfl. (2010).