1 - The Royal Mint (of Denmark)

70
10-ÅRIGE STATSOBLIGATIONSRENTER I UDVALGTE EUROLANDE OG DANMARK Figur 1
Pct.
18
NATIONALBANKENS BALANCE UNDER KRISEN
Den finansielle krise har haft stor betydning for Nationalbankens balance
og dennes sammensætning. Balancen afspejler bankens myndighedsroller
som udøver af Danmarks penge- og valutakurspolitik, seddel- og
møntudsteder, bankernes bank og statens bank, jf. boks 1.
I krisens første fase i 2007 var Nationalbankens balance nogenlunde
upåvirket. Danmark blev først for alvor påvirket efter Lehman Brothers'
konkurs, da internationale investorer trak sig ud af mindre valutaer. Det
indebar et pres på kronen, og Nationalbanken understøttede kronen
ved at sælge valuta og købe kroner, dvs. ved intervention i valutamarkedet.
Selv om Nationalbanken satte de pengepolitiske renter op, kunne
det ikke forhindre et betydeligt fald i valutareserven. 1 Vurderingen var,
at banken havde behov for en større reserve.
Valutareserven er efterfølgende steget og udgjorde knap 500 mia. kr.
ultimo februar 2012, jf. figur 2. I begyndelsen af krisen blev den øget
ved, at staten optog ekstraordinære udenlandske lån. 2
Statens bidrag til
reserven er siden reduceret som følge af en betydelig indstrømning af
valuta, der har øget reserven.
1
16
14
12
10
8
6
4
2
0
Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2012, del 1
1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011
Tyskland Danmark Frankrig Irland Italien Portugal Spanien
Anm.: Grækenlands tilsvarende statsrente var primo marts 36 pct., men lå i perioden 1999-2008 omtrent på niveau med
statsrenterne i de øvrige eurolande.
Kilde: Reuters EcoWin.
For yderligere beskrivelse henvises til Danmarks Nationalbank (2010).
2 Staten optager udenlandske lån af hensyn til valutareserven. Valutaprovenuet fra statens lån veksles
til danske kroner i Nationalbanken. På den måde øges Nationalbankens valutareserve, mens indestående
på statens konto i kroner stiger tilsvarende.