1 - The Royal Mint (of Denmark)

72
Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2012, del 1
En forøgelse af valutareserven modsvares af øget gæld til pengeinstitutterne
eller øgede statslige indlån i Nationalbanken. Reservens størrelse
skal ikke forveksles med Nationalbankens nettoformue, som er givet ved
egenkapitalen, der ikke er øremærket specifikke aktiver.
Balancen er ikke kun påvirket af stigningen i valutareserven, men også
af ekstraordinære pengepolitiske tiltag. I efteråret 2008 indgik Nationalbanken,
i lighed med andre centralbanker, swapaftaler med den
amerikanske centralbank, Federal Reserve, og Den Europæiske Centralbank,
ECB, for at låne dollar og euro ud til pengeinstitutterne i Danmark.
Det udvidede midlertidigt balancen.
Lehman Brothers' konkurs førte til, at pengeinstitutterne blev tilbageholdende
med at låne ud til hinanden. I stedet placerede de deres overskudslikviditet
i Nationalbanken. For at øge deres incitament til at placere
hos hinanden indførte Nationalbanken i 2009 en rentemarginal mellem
renten på udlån og indskudsbeviser. Det har betydet, at pengeinstitutterne
har reduceret deres bruttopositioner over for Nationalbanken.
Da nettostillingen samtidig har været positiv, dvs. pengeinstitutternes
indlån er større end deres udlån i Nationalbanken, har de stort set ikke
lånt penge i Nationalbanken.
Nationalbanken er ikke den eneste centralbank, der har fået en større
balance med ændret sammensætning under krisen. Ifølge BIS (2011)
udgjorde centralbankernes balance i de vestlige økonomier godt 20 pct.
af bruttonationalproduktet, BNP, i 2011 mod kun godt 10 pct. i årene
frem til 2008. Det skyldes omfattende likviditetstildelinger og kvantitative
lempelser med opkøb af bl.a. statsobligationer for at holde renterne
lave og understøtte den økonomiske aktivitet under krisen. 1
Udvidelsen af balancerne og de ekstraordinære tiltag gør centralbankerne
mere sårbare over for udviklingen på de finansielle markeder. Det
kan påvirke indtjeningen og risikoen i de kommende år.
NATIONALBANKENS RESULTAT PÅVIRKET AF KRISEN
Nationalbankens resultat har under krisen varieret mellem 4 og 8 mia.
kr. nogenlunde svarende til niveauet før krisen, jf. figur 3. Resultatet
afspejler især Nationalbankens myndighedsroller – fx skal banken stå for
at udstede sedler og mønter og ifølge nationalbankloven have en guldbeholdning.
Dertil kommer fastkurspolitikken, der kræver en anselig
valutareserve.
1 Tiltagene i en række centralbanker er bl.a. beskrevet i Stone mfl. (2011) og i Jørgensen mfl. (2011).