1 - The Royal Mint (of Denmark)

UDVALGTE BALANCEPOSTERS FORDELING PÅ LØBETID Figur 11
Mia. kr.
500
400
300
200
100
0
-100
-200
-300
-400
-500
2007 2011 2007 2011 2007 2011
0-1 år 1-2 år 2-20 år
Valutareserve Indestående på statens konto Pengeinstitutters nettostilling
Anm.: Tallene er ekskl. guld, valutaswaps mv.
Kilde: Danmarks Nationalbank.
Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2012, del 1
følge af rentestigninger. Forøgelsen er blevet begrænset ved primært at
købe korte obligationer, jf. figur 11. Obligationsplaceringerne, og dermed
forøgelsen af renterisikoen, har været nødvendig. Alternativet havde
været at placere den større reserve i pengemarkedet uden at tage
renterisiko. I det tilfælde ville bankeksponeringen stige voldsomt.
Nationalbanken styrer rentefølsomheden på den samlede balance ud
fra kronevarigheden 1
, som er steget med ca. 1 mia. kr. siden 2008. Kronevarigheden
var 2,4 mia. kr. ultimo 2011. Det vil sige, at banken vil få
et umiddelbart kurstab på 2,4 mia. kr., hvis alle renter stiger 1 procentpoint.
Kronevarigheden angiver det umiddelbare kurstab eller -gevinst, men
siger ikke noget om indtjeningen på længere sigt. Ved en stigning i det
generelle renteniveau på 1 procentpoint vil Nationalbankens løbende
renteindtægter stige med ca. 1 mia. kr. det efterfølgende år. Omvendt
falder indtjeningen på langt sigt, når renteniveauet falder.
Niveauet for Nationalbankens kronevarighed skal ses i lyset af, at der
på langt sigt har været et højere afkast på lange placeringer end korte. 2
Dertil kommer, at obligationer kan afhjælpe en lav indtjening som følge
af vedvarende lave renter, fordi de ofte giver en højere rente, jo længere
løbetiden er.
1
Kronevarigheden udtrykker ændringen i beholdningens markedsværdi ved en generel ændring i
rentekurven på 1 procentpoint.
2
Se Schrøder og Sørensen (2010).
81