1 - The Royal Mint (of Denmark)

Recommendations

Info

66 Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2012, del 1 center end dem, der kan beregnes via den samlede pengeinstitutsektors branche- og sektorfordelte nedskrivningsprocenter, kunne det være en indikation af, at det pågældende instituts udlån er behæftet med en relativt høj kreditrisiko. Som et supplement kunne det undersøges, om udlåns- og finansieringsrenter kan anvendes som indikatorer for nedskrivninger for kreditboniteten i et pengeinstituts udlånsportefølje. En fordel ved renteindikatorer er, at de i højere grad er fremadskuende end historiske nedskrivninger. For konkursmodellens vedkommende findes der for omkring halvdelen af virksomhederne i datagrundlaget oplysninger om virksomhedens primære bankforbindelse. Såfremt de virksomheder, der angiver deres primære bankforbindelse, kan antages at være repræsentative for de enkelte bankers udlånsportefølje, vil der være basis for at inddrage institutspecifikke forskelle med hensyn til kreditboniteten af udlån og garantier i nedskrivninger beregnet ud fra konkursmodellen. Under den seneste finanskrise har staten foretaget omfattende offentlige støtteindgreb i form af bl.a. Bankpakke 1 (generel statsgaranti for indskydere og simple kreditorer i pengeinstitutter) og Bankpakke 2 (offentlige kapitalindskud i kreditinstitutter og mulighed for tilkøb af individuelle statsgarantier på ikke-efterstillet usikret gæld) i henholdsvis oktober 2008 og februar 2009. Uden disse offentlige støtteindgreb ville den økonomiske krise uden tvivl være blevet værre og nedskrivningerne i pengeinstitutterne dermed større, end det faktisk blev tilfældet. Dette må holdes for øje, såfremt modellerne skal anvendes til simulation af nedskrivninger i stressscenarier uden tilsvarende massive offentlige støtteindgreb. Man skal endvidere være opmærksom på, at eventuelle tilbageløbseffekter fra en stresset banksektor til makroøkonomien i et vist omfang må håndteres separat uden for modellerne. De faktiske historiske nedskrivningsprocenter, der er anvendt til estimation af modellerne, afspejler de tilbageløbseffekter, der historisk har været tale om i forbindelse med bankkrise. Såfremt de stressscenarier, som analyseres, indebærer et makroøkonomisk forløb, som er værre end forløbet under de bankkriser, som er indeholdt i estimationsperioden, kan der være behov for at indarbejde ekstra tilbageløbseffekter uden for modellerne. Det kan endvidere tænkes, at effekterne på nedskrivningerne af bankkriser afhænger af frekvensen af bankkriser. Hvis der eksempelvis kommer en ny bankkrise umiddelbart efter en bankkrise, kan det tænkes, at effekten på nedskrivningerne vil være større, end hvis der går 15- 20 år mellem hver bankkrise. Det skal ses i lyset af, at husholdninger og virksomheder ikke får meget tid til at konsolidere sig, såfremt en finanskrise følges af endnu en finanskrise.
Endelig kan det nævnes, at selv om finansielle kriser har mange lighedstræk, så er der også forskelle fra krise til krise. I det omfang et stressscenario indeholder nye risikofaktorer, som ikke er afspejlet i de historiske sammenhænge, kan det være nødvendigt at foretage korrektioner af de resultater, som beregnes på baggrund af nedskrivningsmodeller estimeret på basis af historiske data. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER Perioden fra midten af 1990'erne har været kendetegnet ved øget fokus på finansiel stabilitet blandt centralbankerne verden over. I 1996 påbegyndte Bank of England regelmæssigt at offentliggøre rapporter om finansiel stabilitet, hvor der blev sat fokus på finansielle institutioner, finansielle markeder og betalingssystemer. Sveriges Riksbank og Norges Bank fulgte efter i 1997, og i dag offentliggør omkring 80 centralbanker verden over denne type af rapporter, jf. Cihák mfl. (2012). Nationalbanken påbegyndte offentliggørelse af rapporter om den finansielle stabilitet i 2000. 1 Et centralt element i mange rapporter om finansiel stabilitet har været makrostresstest af det finansielle system. I 2009 påbegyndte Den Europæiske Banktilsynsmyndighed i samarbejde med Den Europæiske Centralbank og de nationale tilsynsmyndigheder ligeledes regelmæssigt at udarbejde makrostresstest af banksystemet. Der må derfor i de kommende år fortsat forventes at være fokus på en løbende videreudvikling af de tilgange og metoder, der anvendes til modellering af bankernes nedskrivninger i forbindelse med makroøkonomiske stresstest med henblik på at forbedre grundlaget for vurderinger af den finansielle stabilitet. LITTERATUR Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2012, del 1 Abildgren, Kim (2012), Business cycles and shocks to financial stability – Empirical evidence from a new set of Danish quarterly national accounts 1948-2010, Scandinavian Economic History Review, vol. 60(1). Abildgren, Kim og Jannick Damgaard (2012), Modeller for bankers nedskrivninger i stresstest af det finansielle system, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 1. kvartal, Del 2. Abildgren, Kim, Bodil Nyboe Andersen og Jens Thomsen (2010), Dansk pengehistorie 1990-2005, Danmarks Nationalbank. 1 De første to år var rapporterne en del af Nationalbankens Kvartalsoversigt. 67
Page 1 and 2:
Danmarks Nationalbank Kvar tal so v
Page 3 and 4:
Indhold Kvartalsoversigt, 1. kvarta
Page 5 and 6:
Nedskrivning af Grækenlands gæld
Page 7 and 8:
Aktuelle økonomiske og monetære t
Page 9 and 10:
TYSKLANDS ARBEJDSMARKED Boks 1 Den
Page 11 and 12:
Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2012,
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
især Italien og Spanien, som i dec
Page 17 and 18:
ÆNDRINGER I CENTRALBANKERNES BALAN
Page 19 and 20:
Page 21 and 22: Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2012,
Page 23 and 24: 3-MÅNEDERS SPÆND MELLEM USIKREDE
Page 27 and 28: FORSKEL MELLEM MELLEMSTORE OG STORE
Page 29 and 30: BNP, PRIVAT FORBRUG OG PRIVATE INVE
Page 35 and 36: PRODUKTIONS- OG ARBEJDSMARKEDSGAB F
Page 37 and 38: OVERENSKOMSTFORLIG PÅ DET PRIVATE
Page 39 and 40: Det er vanskeligt at forudsige sald
Page 47 and 48: Produktivitetsudviklingen i Danmark
Page 49 and 50: ÅRLIG VÆKST I TIMEPRODUKTIVITET,
Page 51 and 52: VELSTANDSUDVIKLING, GENNEMSNITLIG
Page 53 and 54: anvendes i produktionsprocessen. Et
Page 55 and 56: BESKYTTELSE MOD AFSKEDIGELSE, GENNE
Page 57 and 58: dæmpende effekt på produktivitets
Page 59 and 60: RESTRIKTIONER PÅ INTERNATIONAL HAN
Page 61 and 62: over-effekter. Disse kan både vær
Page 65 and 66: DANSKE PENGEINSTITUTTERS TAB OG NED
Page 67 and 68: DANSKE PENGEINSTITUTTERS BRANCHE- O
Page 71: Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2012,
Page 75 and 76: Nationalbankens indtjening og risik
Page 77 and 78: NATIONALBANKENS BALANCE Boks 1 Akti
Page 79 and 80: NATIONALBANKENS RESULTAT OG VÆRDIE
Page 81 and 82: BEREGNET MØNTNINGSGEVINST OG FORRE
Page 83 and 84: KURSREGULERINGSFONDEN Figur 7 Tilli
Page 85 and 86: ÆNDRINGER I KREDITVURDERINGEN AF N
Page 87 and 88: UDVALGTE BALANCEPOSTERS FORDELING P
Page 89 and 90: KVANTIFICERING AF RISICI Under kris
Page 91 and 92: LITTERATUR Kvartalsoversigt, 1. kva
Page 99 and 100: PENGE- OG REALKREDITINSTITUTTERNES
Page 101 and 102: PENGEINSTITUTTERNES BALANCESAMMENS
Page 103 and 104: der af en høj kvalitet til at mods
Page 105 and 106: Pensionsopsparing Kvartalsoversigt,
Page 107 and 108: BIDRAGSSATSER FOR ARBEJDSMARKEDSPEN
Page 109 and 110: IND- OG UDBETALINGER FRA OPSPARINGS
Page 111 and 112: HUSHOLDNINGERNES FORMUE PLACERET I
Page 115 and 116: I perioden 2001-10 er pensionssekto
Page 117 and 118: 111 MAKSIMALE GRUNDLAGSRENTER OG EF
Page 119 and 120: 113 30-ÅRIGT KREDITSPÆND (VENSTRE
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
UDVIKLINGEN I REALT BNP SOM FORUDSA
Page 127 and 128:
121 SKRED I FREMSKRIVNINGERNE AF DE
Page 129 and 130:
123 De nye græske statsobligatione
Page 131 and 132:
125 euro. De er dækket af den nye
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
ANDEL AF DEN DANSKE BEFOLKNING, SOM
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Sikkerhedsmæssigt rejser overlay s
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
141 get meget store investeringer i
Page 149 and 150:
IMPORT Figur 3 Mia. kr. 5,0 4,5 4,0
Page 151 and 152:
INDFØRSELSAFGIFTER Figur 5 Mio. kr
Page 153 and 154:
NETTOINDVANDRING Figur 8 Personer 2
Page 155 and 156:
GRØNLANDSKE FARTØJERS FANGST AF H
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Pressemeddelelser Kvartalsoversigt,
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Tabelafsnit Kvartalsoversigt, 1. kv
Page 167 and 168:
RENTER OG AKTIEKURSINDEKS Tabel 1 U
Page 169 and 170:
FORSKELLIGE FAKTORERS PÅVIRKNING A
Page 171 and 172:
PENGEMÆNGDEN Tabel 5 Seddel- og m
Page 173 and 174:
UDVALGTE POSTER FRA REALKREDITINSTI
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179 and 180:
Page 181 and 182:
VIRKSOMHEDERNES FINANSIELLE AKTIVER
Page 183 and 184:
Page 185 and 186:
DANMARKS AKTIVER OG PASSIVER OVER F
Page 187 and 188:
EU-HARMONISERET FORBRUGERPRISINDEKS
Page 189 and 190:
Page 191 and 192:
show all

1 - The Royal Mint (of Denmark)

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?