1 - The Royal Mint (of Denmark)

Recommendations

Info

48 UDDANNELSELSSAMMENSÆTNING BLANDT BESKÆFTIGEDE Figur 5 Pct. af beskæftigede 50 45 40 35 30 25 20 15 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Grundskole Erhvervsuddannelser mv. Videregående uddannelse Kilde: Danmarks Statistik. Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2012, del 1 kant i samme periode, hvormed grupper med relativt lav uddannelse har vundet øget fodfæste på arbejdsmarkedet. Denne tendens blev mærkbart forstærket under den kraftige højkonjunktur i forrige årti. Manglen på arbejdskraft i disse år betød, at andelen af beskæftigede med en grundskoleuddannelse som højeste uddannelse begyndte af flade ud, efter at den havde været faldende i en lang årrække. Det kan have bidraget til en lavere produktivitetsvækst i disse år. Det bør dog understreges, at et fald i produktiviteten, der skyldes, at bredere grupper inkluderes på arbejdsmarkedet, ikke er et problem i sig selv. Tværtimod vil den øgede beskæftigelse føre til betydelige samfundsøkonomiske gevinster. Det er imidlertid vigtigt at fokusere på, om den mindre produktive del af arbejdsstyrken kan opkvalificeres og dermed komme mere på niveau med de øvrige beskæftigede. En fjerde faktor, som <strong>of</strong>te fremhæves som vigtig for produktiviteten, er indretningen af arbejdsmarkedet. På baggrund af et studie af OECDlandenes arbejdsmarkeder finder Bassanini mfl. (2008), at regler, der beskytter de ansatte mod at blive afskediget, har en negativ indflydelse på produktivitetsvæksten. Det kan skyldes, at sådanne regler forhindrer virksomhederne i at tilpasse beskæftigelsen til det aktuelle behov, hvorved arbejdskraften fastholdes i mindre produktive aktiviteter. Det danske arbejdsmarked er karakteriseret ved en relativt lav grad af beskyttelse mod afskedigelser, jf. figur 6. Det er en del af den såkaldte flexicuritymodel, som kombinerer fleksible regler for ansættelser og afskedigelser
BESKYTTELSE MOD AFSKEDIGELSE, GENNEMSNIT 1990-2008 Figur 6 Indeks 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Danmark Finland Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2012, del 1 Anm.: Skalaen går fra 0 (mindst beskyttelse) til 6 (mest beskyttelse). Kilde: OEDC. Frankrig Tyskland med en relativt generøs arbejdsløshedsunderstøttelse og en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Fleksibilitetselementet i modellen medvirker til, at arbejdskraften lettere kan bevæge sig mod de mere produktive virksomheder og brancher til gavn for den samlede produktivitet. Omvendt er det også muligt, at fleksibiliteten fører til for hyppige jobskift, således at der ikke er tilstrækkeligt incitament til at udvikle kompetencer, der er specifikke for den beskæftigedes aktuelle jobfunktion. Ovennævnte empiriske resultater indikerer dog, at de positive effekter af flexicuritymodellen opvejer de negative, og der er derfor ikke belæg for at konkludere, at indretningen af det danske arbejdsmarked er årsagen til den relativt svage produktivitetsudvikling. Endelig kan produktivitetsvæksten i den samlede økonomi afhænge af virksomhedernes fordeling på størrelse. Eksempelvis kan store virksomheder potentielt få et større udbytte af forskning og udvikling og dermed højere produktivitetsvækst. Der er dog ikke noget, som tyder på, at virksomhedsstrukturen er en væsentlig forklaring bag den svage danske produktivitetsvækst. Overordnet er virksomhedernes fordeling på størrelse sammenlignelig med de øvrige europæiske landes. HVORDAN KAN PRODUKTIVITETSUDVIKLINGEN FORBEDRES FREMOVER? Bedømt ud fra de faktorer, der <strong>of</strong>test nævnes i forbindelse med produktivitet, er det altså vanskeligt at forklare, hvorfor Danmark siden midten Holland Norge Sverige Storbritannien USA 49
Page 1 and 2:
Danmarks Nationalbank Kvar tal so v
Page 3 and 4: Indhold Kvartalsoversigt, 1. kvarta
Page 5 and 6: Nedskrivning af Grækenlands gæld
Page 7 and 8: Aktuelle økonomiske og monetære t
Page 9 and 10: TYSKLANDS ARBEJDSMARKED Boks 1 Den
Page 11 and 12: Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2012,
Page 15 and 16: især Italien og Spanien, som i dec
Page 17 and 18: ÆNDRINGER I CENTRALBANKERNES BALAN
Page 23 and 24: 3-MÅNEDERS SPÆND MELLEM USIKREDE
Page 27 and 28: FORSKEL MELLEM MELLEMSTORE OG STORE
Page 29 and 30: BNP, PRIVAT FORBRUG OG PRIVATE INVE
Page 35 and 36: PRODUKTIONS- OG ARBEJDSMARKEDSGAB F
Page 37 and 38: OVERENSKOMSTFORLIG PÅ DET PRIVATE
Page 39 and 40: Det er vanskeligt at forudsige sald
Page 47 and 48: Produktivitetsudviklingen i Danmark
Page 49 and 50: ÅRLIG VÆKST I TIMEPRODUKTIVITET,
Page 51 and 52: VELSTANDSUDVIKLING, GENNEMSNITLIG
Page 53: anvendes i produktionsprocessen. Et
Page 57 and 58: dæmpende effekt på produktivitets
Page 59 and 60: RESTRIKTIONER PÅ INTERNATIONAL HAN
Page 61 and 62: over-effekter. Disse kan både vær
Page 65 and 66: DANSKE PENGEINSTITUTTERS TAB OG NED
Page 67 and 68: DANSKE PENGEINSTITUTTERS BRANCHE- O
Page 73 and 74: Endelig kan det nævnes, at selv om
Page 75 and 76: Nationalbankens indtjening og risik
Page 77 and 78: NATIONALBANKENS BALANCE Boks 1 Akti
Page 79 and 80: NATIONALBANKENS RESULTAT OG VÆRDIE
Page 81 and 82: BEREGNET MØNTNINGSGEVINST OG FORRE
Page 83 and 84: KURSREGULERINGSFONDEN Figur 7 Tilli
Page 85 and 86: ÆNDRINGER I KREDITVURDERINGEN AF N
Page 87 and 88: UDVALGTE BALANCEPOSTERS FORDELING P
Page 89 and 90: KVANTIFICERING AF RISICI Under kris
Page 91 and 92: LITTERATUR Kvartalsoversigt, 1. kva
Page 99 and 100: PENGE- OG REALKREDITINSTITUTTERNES
Page 101 and 102: PENGEINSTITUTTERNES BALANCESAMMENS
Page 103 and 104: der af en høj kvalitet til at mods
Page 105 and 106:
Pensionsopsparing Kvartalsoversigt,
Page 107 and 108:
BIDRAGSSATSER FOR ARBEJDSMARKEDSPEN
Page 109 and 110:
IND- OG UDBETALINGER FRA OPSPARINGS
Page 111 and 112:
HUSHOLDNINGERNES FORMUE PLACERET I
Page 113 and 114:
Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2012,
Page 115 and 116:
I perioden 2001-10 er pensionssekto
Page 117 and 118:
111 MAKSIMALE GRUNDLAGSRENTER OG EF
Page 119 and 120:
113 30-ÅRIGT KREDITSPÆND (VENSTRE
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
UDVIKLINGEN I REALT BNP SOM FORUDSA
Page 127 and 128:
121 SKRED I FREMSKRIVNINGERNE AF DE
Page 129 and 130:
123 De nye græske statsobligatione
Page 131 and 132:
125 euro. De er dækket af den nye
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
ANDEL AF DEN DANSKE BEFOLKNING, SOM
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Sikkerhedsmæssigt rejser overlay s
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
141 get meget store investeringer i
Page 149 and 150:
IMPORT Figur 3 Mia. kr. 5,0 4,5 4,0
Page 151 and 152:
INDFØRSELSAFGIFTER Figur 5 Mio. kr
Page 153 and 154:
NETTOINDVANDRING Figur 8 Personer 2
Page 155 and 156:
GRØNLANDSKE FARTØJERS FANGST AF H
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Pressemeddelelser Kvartalsoversigt,
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Tabelafsnit Kvartalsoversigt, 1. kv
Page 167 and 168:
RENTER OG AKTIEKURSINDEKS Tabel 1 U
Page 169 and 170:
FORSKELLIGE FAKTORERS PÅVIRKNING A
Page 171 and 172:
PENGEMÆNGDEN Tabel 5 Seddel- og m
Page 173 and 174:
UDVALGTE POSTER FRA REALKREDITINSTI
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179 and 180:
Page 181 and 182:
VIRKSOMHEDERNES FINANSIELLE AKTIVER
Page 183 and 184:
Page 185 and 186:
DANMARKS AKTIVER OG PASSIVER OVER F
Page 187 and 188:
EU-HARMONISERET FORBRUGERPRISINDEKS
Page 189 and 190:
Page 191 and 192:
show all

1 - The Royal Mint (of Denmark)

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?