1 - The Royal Mint (of Denmark)

30
LØNUDVIKLINGEN I DANMARK OG UDLANDET Figur 17
Pct., år-år
6
5
4
3
2
1
Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2012, del 1
95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11
Danmark Udland Euroområdet
Anm.: "Udland" og "Euroområdet" er beregnet med vægtene fra den reale effektive kronekurs.
Kilde: Danmarks Statistik, OECD og egne beregninger.
ordenen 1,5 pct. om året i de næste to år, jf. boks 4. Inden for minimallønsområdet
forhandles lønnen decentralt, men tages den overordnede
ramme som referencepunkt, er der udsigt til, at de danske lønstigninger
kan komme på niveau med udlandets de kommende år. Hvorvidt dette
vil forbedre den danske konkurrenceevne, afhænger af produktivitetsudviklingen
herhjemme i forhold til i udlandet. Den store forudgående
forringelse af den danske lønkonkurrenceevne rettes ikke op i løbet af
nogle få år.
Priser
Årsstigningstakten i det harmoniserede forbrugerprisindeks, HICP, var
2,7 pct. i februar mod 2,8 pct. i januar, jf. tabel 3. Ved årsskiftet blev
afgifterne på øl, vin, sodavand, is og sukkerholdige fødevarer forhøjet,
ligesom punktafgifterne er blevet indekseret med prisudviklingen. Eksklusive
indirekte skatter og afgifter steg priserne 2,4 pct. i både januar
og februar.
Set over det seneste år er nettopriserne på energi steget 7,1 pct. og på
fødevarer 3,5 pct. Det er med til at holde årsstigningstakten i HICP oppe.
Inflationen i euroområdet var 2,7 pct. i både januar og februar. Den
danske prisstigningstakt ligger dermed igen på niveau med euroområdet
efter i nogle få måneder at have ligget lidt under.
Kerneinflationen, som ekskluderer energi- og fødevarekomponenterne
i forbrugerprisindekset, har siden sidste forår bevæget sig omkring en