1 - The Royal Mint (of Denmark)

Recommendations

Info

64 FAKTISKE OG ESTIMEREDE NEDSKRIVNINGSPROCENTER PÅ UDLÅN OG GARANTIER FRA DANSKE PENGEINSTITUTTER Figur 4 Pct. Landbrug mv. Pct. Industri mv. 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 -0,5 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Faktisk Estimeret - makrofaktormodel Estimeret - konkursmodel Faktisk Estimeret - makrofaktormodel Estimeret - konkursmodel Pct. 6 Byggeri mv. Pct. 2,0 Handel mv. 5 1,5 4 3 2 1,0 0,5 1 0,0 0 -0,5 -1 -1,0 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Faktisk Estimeret - makrofaktormodel Estimeret - konkursmodel Pct. 2,5 Forsikring mv. 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 -0,5 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Faktisk Estimeret - makrofaktormodel Estimeret - konkursmodel Kilde: Abildgren og Damgaard (2012). 2004 2004 2005 Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2012, del 1 2005 2006 2006 2007 2007 2008 2008 2009 2009 2010 2010 ske udvikling i nedskrivningerne og er i stand til at forklare de høje niveauer for nedskrivninger under krisen i årene 2008 og frem. Det er en vigtig egenskab for modeller, som skal anvendes til makrostresstest. BEGRÆNSNINGER VED ANVENDELSE AF ØKONOMETRISKE MODELLER TIL STRESSTEST Alle økonometriske modeller er pr. definition simplificerede fremstillinger af virkeligheden. Ved udarbejdelse af modelbaserede fremskrivninger er det derfor almindeligt at inddrage mere information, end der 1,5 1,0 0,5 0,0 -0,5 1997 1997 1998 1998 1999 1999 2000 2000 2001 2001 2002 2002 2003 2003 Faktisk Estimeret - makrofaktormodel Estimeret - konkursmodel Pct. 4,0 Ejendom mv. 3,0 2,0 1,0 0,0 -1,0 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2004 2004 2005 2005 2005 2006 2006 2006 2007 2007 2007 2008 2008 2008 2009 2009 2009 Faktisk Estimeret - makrofaktormodel Estimeret - konkursmodel 2010 2010 2010
Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2012, del 1 ligger i modellens estimerede relationer. Implementeringen af den ekstra information sker ved hjælp af såkaldte justeringsled. En model er at betragte som et værktøj, der i dialog med modelbrugeren kan anvendes til en fremskrivning. Det gælder også modeller for bankernes nedskrivninger. Modeller støtter brugeren i at sikre konsistens i de analyser, der gennemføres, og kan give inspiration til formidlingen af de "fortællinger", som scenarierne indeholder. Det er endvidere almindeligt at arbejde med en vifte af modeller baseret på forskellige tilgange. Ved at anvende forskellige typer af modeller til at belyse bankernes nedskrivninger fås et mere robust billede af risiciene i forskellige stressscenarier. Forskellige modeller kan have hver deres styrke og give forskellige muligheder for at illustrere de opstillede scenarier, fx hvad angår dækningsgrad, detaljeringsniveau mv. Konkursmodellen giver eksempelvis mulighed for at få et meget detaljeret overblik over udviklingen i konkurssandsynlighederne i fremskrivningsperioden, fx opdelt på underbrancher og virksomhedernes gældsniveau. Det gør det lettere at indarbejde ekstra information i arbejdet med stresstest. Der skal anføres et par mere specifikke bemærkninger i relation til anvendelse af de to estimerede nedskrivningsmodeller i forbindelse med stresstest af det finansielle system. Perioden 1992-2010, der er anvendt til estimation af makrofaktormodellen, er karakteriseret ved en klar nedadgående tendens i såvel ledigheden som de korte og lange realrenter. Det er derfor usikkert, om modellernes parameterestimater kan antages at være gældende for forløb med markante stigninger i ledighed og renter i løbet af kort tid. Tilsvarende problemstillinger er forbundet med den regnskabsbaserede konkursmodel, der er estimeret på baggrund af en endnu kortere dataperiode end makrofaktormodellen. Modellerne tager endvidere ikke højde for forskelle institutterne imellem med hensyn til kreditboniteten af de enkelte institutters udlån og garantier inden for en given branche. Dette kan ligeledes give anledning til justeringsled for visse institutter. En mulig tilgang til at tage højde for forskelle i kreditboniteten kunne være at tage udgangspunkt i de institutspecifikke data for de samlede nedskrivninger samt udlån og garantier fordelt på branche/sektor, som indberettes til Finanstilsynet. Ud fra den samlede pengeinstitutsektors branche- og sektorfordelte nedskrivningsprocenter i figur 3 og de institutspecifikke eksponeringer kan der for hvert institut beregnes de samlede nedskrivninger, som instituttet ville have haft, såfremt instituttet havde haft nedskrivningsprocenter svarende til sektoren som helhed. Hvis et givet institut systematisk har højere faktiske nedskrivningspro- 65
Page 1 and 2:
Danmarks Nationalbank Kvar tal so v
Page 3 and 4:
Indhold Kvartalsoversigt, 1. kvarta
Page 5 and 6:
Nedskrivning af Grækenlands gæld
Page 7 and 8:
Aktuelle økonomiske og monetære t
Page 9 and 10:
TYSKLANDS ARBEJDSMARKED Boks 1 Den
Page 11 and 12:
Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2012,
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
især Italien og Spanien, som i dec
Page 17 and 18:
ÆNDRINGER I CENTRALBANKERNES BALAN
Page 19 and 20: Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2012,
Page 23 and 24: 3-MÅNEDERS SPÆND MELLEM USIKREDE
Page 27 and 28: FORSKEL MELLEM MELLEMSTORE OG STORE
Page 29 and 30: BNP, PRIVAT FORBRUG OG PRIVATE INVE
Page 35 and 36: PRODUKTIONS- OG ARBEJDSMARKEDSGAB F
Page 37 and 38: OVERENSKOMSTFORLIG PÅ DET PRIVATE
Page 39 and 40: Det er vanskeligt at forudsige sald
Page 47 and 48: Produktivitetsudviklingen i Danmark
Page 49 and 50: ÅRLIG VÆKST I TIMEPRODUKTIVITET,
Page 51 and 52: VELSTANDSUDVIKLING, GENNEMSNITLIG
Page 53 and 54: anvendes i produktionsprocessen. Et
Page 55 and 56: BESKYTTELSE MOD AFSKEDIGELSE, GENNE
Page 57 and 58: dæmpende effekt på produktivitets
Page 59 and 60: RESTRIKTIONER PÅ INTERNATIONAL HAN
Page 61 and 62: over-effekter. Disse kan både vær
Page 65 and 66: DANSKE PENGEINSTITUTTERS TAB OG NED
Page 67 and 68: DANSKE PENGEINSTITUTTERS BRANCHE- O
Page 69: Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2012,
Page 73 and 74: Endelig kan det nævnes, at selv om
Page 75 and 76: Nationalbankens indtjening og risik
Page 77 and 78: NATIONALBANKENS BALANCE Boks 1 Akti
Page 79 and 80: NATIONALBANKENS RESULTAT OG VÆRDIE
Page 81 and 82: BEREGNET MØNTNINGSGEVINST OG FORRE
Page 83 and 84: KURSREGULERINGSFONDEN Figur 7 Tilli
Page 85 and 86: ÆNDRINGER I KREDITVURDERINGEN AF N
Page 87 and 88: UDVALGTE BALANCEPOSTERS FORDELING P
Page 89 and 90: KVANTIFICERING AF RISICI Under kris
Page 91 and 92: LITTERATUR Kvartalsoversigt, 1. kva
Page 99 and 100: PENGE- OG REALKREDITINSTITUTTERNES
Page 101 and 102: PENGEINSTITUTTERNES BALANCESAMMENS
Page 103 and 104: der af en høj kvalitet til at mods
Page 105 and 106: Pensionsopsparing Kvartalsoversigt,
Page 107 and 108: BIDRAGSSATSER FOR ARBEJDSMARKEDSPEN
Page 109 and 110: IND- OG UDBETALINGER FRA OPSPARINGS
Page 111 and 112: HUSHOLDNINGERNES FORMUE PLACERET I
Page 115 and 116: I perioden 2001-10 er pensionssekto
Page 117 and 118: 111 MAKSIMALE GRUNDLAGSRENTER OG EF
Page 119 and 120: 113 30-ÅRIGT KREDITSPÆND (VENSTRE
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
UDVIKLINGEN I REALT BNP SOM FORUDSA
Page 127 and 128:
121 SKRED I FREMSKRIVNINGERNE AF DE
Page 129 and 130:
123 De nye græske statsobligatione
Page 131 and 132:
125 euro. De er dækket af den nye
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
ANDEL AF DEN DANSKE BEFOLKNING, SOM
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Sikkerhedsmæssigt rejser overlay s
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
141 get meget store investeringer i
Page 149 and 150:
IMPORT Figur 3 Mia. kr. 5,0 4,5 4,0
Page 151 and 152:
INDFØRSELSAFGIFTER Figur 5 Mio. kr
Page 153 and 154:
NETTOINDVANDRING Figur 8 Personer 2
Page 155 and 156:
GRØNLANDSKE FARTØJERS FANGST AF H
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Pressemeddelelser Kvartalsoversigt,
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Tabelafsnit Kvartalsoversigt, 1. kv
Page 167 and 168:
RENTER OG AKTIEKURSINDEKS Tabel 1 U
Page 169 and 170:
FORSKELLIGE FAKTORERS PÅVIRKNING A
Page 171 and 172:
PENGEMÆNGDEN Tabel 5 Seddel- og m
Page 173 and 174:
UDVALGTE POSTER FRA REALKREDITINSTI
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179 and 180:
Page 181 and 182:
VIRKSOMHEDERNES FINANSIELLE AKTIVER
Page 183 and 184:
Page 185 and 186:
DANMARKS AKTIVER OG PASSIVER OVER F
Page 187 and 188:
EU-HARMONISERET FORBRUGERPRISINDEKS
Page 189 and 190:
Page 191 and 192:
show all

1 - The Royal Mint (of Denmark)

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?