1 - The Royal Mint (of Denmark)

Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2012, del 1
GÆLD OG NETTOFORMUE I TRE ØKONOMISKE OMSVING Tabel 4
Gennemsnit over perioden 1986-89 1999-02 2007-10
Statsgæld 1 , pct. af BNP .................................................................... 44 41 16
Udlandsgæld, pct. af BNP ............................................................... 46 18 1
Husholdningernes bruttogæld, pct. af disponibel indkomst ........ 175 204 300
Husholdningernes nettoformue 2 , pct. af disponibel indkomst ..... 240 358 478
Kilde: Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank
1 Opgjort som den nominelle værdi af indenlandsk og udenlandsk gæld fratrukket statens indestående i Danmarks
Nationalbank og statens aktiver i Den Sociale Pensionsfond, Højteknologifonden og Forebyggelsesfonden.
2 Opgjort efter skat.
opsparing betyder, at husholdningerne under ét har en positiv nettoformue
trods stor gældsfinansiering på boligmarkedet. Samtidig har de
seneste 15 års strukturpolitiske tiltag på arbejdsmarkedet bidraget til at
nedbringe den strukturelle ledighed og øge fleksibiliteten.
Sundere balancer, bedre strukturer på arbejdsmarkedet og lave realrenter
er medvirkende til, at der i de kommende år er mulighed for en
hurtigere normalisering af forbrugskvoten, end det var tilfældet i
1980'erne, ligesom der er udsigt til en gunstigere udvikling på arbejdsmarkedet.
Den svage udvikling på boligmarkedet de senere år minder om årene
efter 1986. Sammenholdt med en høj belåningsgrad og fortsatte spændinger
i den finansielle sektor bevirker det, at vi næppe vil opleve så
hurtigt et omsving som i årene efter 1999-nedturen. Omvendt er de
nuværende låneomkostninger og ydelsesniveauer ganske fordelagtige.
Økonomisk politik
Den europæiske statsgældskrise har tydeligt vist, hvor vigtigt det er at
føre en sund finanspolitik. På Det Europæiske Råds møde den 1. og 2.
marts blev der vedtaget en finanspagt til ikrafttrædelse pr. 1. januar
2013. Pagtens regler skal indskrives i de nationale lovgivninger. Regeringen
har bebudet, at dette herhjemme vil ske i form af den budgetlov,
som under alle omstændigheder var planlagt.
Baggrunden for budgetloven er bl.a. erfaringerne med styringen af de
offentlige finanser gennem flere årtier med gentagne overskridelser af
de lagte budgetter. Især kommunerne har haft svært ved at holde sig
inden for de lagte rammer. Det er blevet bedre de senere år ved brug af
nye styringsredskaber og sanktioner. Indførelsen af en budgetlov er et
yderligere skridt i den retning. Loven vil lægge nogle faste flerårige
rammer for styring af økonomien i stat, regioner og kommuner med
regler for, hvad der skal ske ved eventuel overskridelse. I det kommende
finanspolitiske regime, hvor den økonomiske politik skal overvåges tættere
fra EU's side, og sammenholdt med de finansielle markeders skær-
35