Definitionsfaserapport - Banedanmark

Figur 4: Fri bredde i gennemsejlingsfag
3.2 Fritrum omkring spor for sporbærende broer
Af hensyn til udformningen af det maskineri som typisk anvendes til rensning af ballasten
for at vedligeholde sporet, stiller BN1-59-4 afsnit 9.2.2 et geometrisk krav til et område,
hvori der kun må befinde sig ballast og sporopbygning. Dvs. faste konstruktioner i dette område
vil hindre maskinel ballastrensning.
Dette krav er ikke opfyldt noget sted på de ballasterede spor på Storstrømsbroen – dvs. på
ca. 90% af broen (der er direkte befæstelse i gennemsejlingsfag).
På nedenstående skitser er vist de geometriske krav som ballastrensemaskinen stiller sammen
med den aktuelle geometri. Det ses at sporkassen hverken er dyb eller bred nok. Dertil
kommer, at skitserne er optegnet med normens minmums mål, hvortil der skal tillægges
byggetolerancer for både den underliggende konstruktion og ballasten. Taget i betragtning,
at det er en bro der er opført i 1930'erne, burde tolerancetilægget måske endda øges ud
over normens anvisning.
I BN1-59-4 afsnit 9.2.2 er angivet, konstruktioner til kantafgrænsning af ballastprofilet min.
skal udformes med en indvendig højde på 100 mm over svelleoverside. Hertil skal tillægges
en højde der giver mulighed for fremtidige sporjusteringer. Det ses af understående skitser,
at dette krav ikke er opfyldt noget sted på Storstrømsbroen.
Afsnit 7.2 i BN1-59-4 angiver dispensationsmuligheder fra kravet om fritrum omkring spor.
Dispensationsrammerne er dog kun ned til en vandret afstand på 2000 mm fra centerlinie
spor, hvilket vil gøre sporkassens bredde acceptabel på rette fag, men sporkassen højde vil
stadig være uden for normen.
Dermed kan Storstrømsbroen hverken leve op til kravene eller dispensationsrammerne for
fritrum omkring spor for sporbærende broer i BN1-59-4.
En evt. øgning af mængden af ballast for, at den fremtidige vedligeholelse kan ske med ballastrensemaskine
har nogle klare ulemper, som beskrevet i næste afsnit om ballastens
tværprofil.
6/23