• Etniske ældre. Antallet af etniske ældre vil stige de kommende år. Det kan derfor anbefales, atMSO sikrer en tydelighed i forhold til regler og procedurer f.eks. i forhold til mulighed for tolkebistand.Dette kan følges op med tema på teammøder omkring etikken i forhold til, i hvilke situationer det er iorden, at familien tolker og i hvilke, der bør være en professionel tolk.• Borgere med misbrug, borgere med psykiske problematikker. Data viser tydeligt, at medarbejderemangler viden og redskaber i arbejdet med særligt alkoholmisbrugere og psykisk ustabile borgere.Da dette skaber usikkerhedsmomenter i <strong>hverdagen</strong> anbefales det, at dette er et overordnetområde for MSO at arbejde med. Det kan anbefales, at dette sker i samarbejde med MSB, da flereborgere med både misbrugsproblematikker og psykiske problematikker modtager indsatser fra beggemagistrats afdelinger.• Nedtrykte, depressive. Et fald i funktionsevne med efterfølgende vanskelighed ved at udføre almindeligehverdagsaktiviteter, resulterer sommetider i at borger bliver nedtrykt og udviser depressivetræk. Det anbefales, at de tværfaglige <strong>Grib</strong> Hverdagen teams italesætter denne problematik og diskuterermulige fremgangsmåder ift. denne problemstilling.Måling af tilfredshed og oplevelse af kvalitet. Hvordan måler vi tilfredshed og borgeres oplevelse af kvaliteti hverdagsrehabilitering? Får vi nok viden ud af spørgeskemaundersøgelser, når det tyder på, at flereborgere ikke husker, hvad <strong>Grib</strong> Hverdagen er?Det anbefales, at MSO i højere grad arbejder med kvalitative metoder til at vurdere borgeres tilfredshed ogoplevelse af kvalitet.Organisation – styr på strukturen med fast modelMålgruppe definition. I projektperioden har målgruppen været defineret som borgere bosiddende i udeområdet:Alle nye borgere med et rehabiliteringspotentialeBorgere, som allerede får praktisk hjælp og efterspørger pleje – og omvendtEksklusions kriterier: borgere med progredierende hjerneskade og terminalregistrerede borgere.Det anbefales at udelade de nuværende undtagelser og fremover have målgruppedefinitionen: alle med rehabiliteringspotentiale.Det anbefales, at den Social- og Sundhedsfaglige stab udarbejder en definition på, hvad det i MSO - regi vilsige at have rehabiliteringspotentiale.Model for <strong>Grib</strong> Hverdagen teamorganisering. For at skabe rammer for en ensartethed på tværs af byenanbefales det at indføre en fast model for hverdagsrehabilitering. Den anbefalede model lægger sig tæt opad den organisering, de fleste teams har i dag:114
En forholdsvist fast skare medarbejdere arbejder med <strong>Grib</strong> Hverdagen. Hjemmetrænere er samtidig tilk<strong>nyt</strong>tedehjemmehjælps teams /kollektiver. Dvs. medarbejdere af samme faggrupper som nu, som i hovedpartenaf arbejdstiden er tilk<strong>nyt</strong>tet <strong>Grib</strong> Hverdagen, men samtidig kan være tilk<strong>nyt</strong>tet andre teams.En koordinerende leder skal være k<strong>nyt</strong>tet til hvert team.Erfaringerne med at have sosu-assistenter tilk<strong>nyt</strong>tet <strong>Grib</strong> Hverdagen er så gode, at det bør overvejes at tilk<strong>nyt</strong>teflere assistenter.Denne model anbefales, fordi den sikrer en øget specialisering indenfor hverdagsrehabilitering og den sikrer,at hver faggruppe får afsat tid til opgaven. Samtidig sikrer modellen, med medarbejdere tilk<strong>nyt</strong>tet andre teams,en fortsat fleksibilitet i opgaveløsning og en mulighed for at medarbejderne fungerer som ambassadøreri forhold til at sprede rehabiliteringstanken hos kolleger.Fagpersoner:Fagpersoner. Fagpersonerne i hverdagsrehabiliteringsteams er: hjemmetrænere (sosu hjælpere/sosu assistenter),ergoterapeuter, fysioterapeuter, sygeplejersker og borgerkonsulenter. Ved teams hvor der f.eks.kun har været én ergoterapeut tilk<strong>nyt</strong>tet, har eksempelvis sygdom og ferie skabt flaskehalse i opgaverne. Forat sikre bedst mulig kvalitet og opgaveløsning, anbefales det at der til hvert team er tilstrækkeligt personaletilk<strong>nyt</strong>tet. Dvs. mindst to fra hver faggruppe.Sygeplejersker. Midtvejsevalueringen viste tydeligt, at sygeplejen spillede en perifer rolle i <strong>Grib</strong> Hverdagenindsatsen. Hovedforklaringerne var, at sygeplejersker har svært ved at finde deres rolle i projektet, samtidigmed, at de ligesom hjemmetrænere arbejder i weekender og derfor sommetider har fri på dage, hvor der ertværfaglige møder. En anbefaling fra midtvejsevalueringen for at præcisere og legitimere sygeplejerskernesrolle var, at alle rehab-borgere ”screenes” af sygeplejersker i henhold til Sundhedsstyrelsens 12 sygeplejefagligeproblemområder. Som opfølgning på denne anbefaling har projektmedarbejder med sygeplejefagligbaggrund gennemgået 26 borgerjournaler med fokus på ”samlet faglig vurdering” i funktionsvurderingen,hvor de 12 sygeplejefaglige problemområder skal dokumenteres 51 . Journalgennemgangen viser, at der ikkeer et entydigt billede af, hvad en sygeplejefaglig udredning kvalitativt skal indeholde.Slutevalueringen viser, at der er sket en udvikling i sygeplejerskers rolle i hverdagsrehabilitering. Rollen konsolideresmere og mere, og både sygeplejersker selv og andre faggrupper har betydelig nemmere ved at defineredenne rolle og betydningen heraf end tilfældet var ved midtvejsevalueringen.Det anbefales, at der sker en klar ledelsesmæssig prioritering ift. sygeplejerskers deltagelse i hverdagsrehabiliteringog at det konkret understøttes at de (<strong>Grib</strong> Hverdagen sygeplejersker) i højere grad kan deltage itværfaglige møder, netværksmøder og evt. kompetenceudvikling.Det anbefales, at Social- og Sundhedsfaglig stab udarbejder en sundhedsfaglig procedure ift., hvad en sygeplejefagligudredning kvalitativt skal indeholde.Kliniske diætister. Erfaringerne fra samspillet mellem projekt God mad - godt liv og <strong>Grib</strong> Hverdagen er for fåtil at drage konklusioner. Men på baggrund af de foreløbige spæde erfaringer med samarbejdet kan det an-51 Datamateriale indgår ikke i evalueringsrapporten.115
- Page 1 and 2:
Grib HverdagenslutevalueringHverdag
- Page 3 and 4:
IndholdsfortegnelseForord .........
- Page 5 and 6:
BilagBilag 1. Ønskelige data for h
- Page 7 and 8:
HovedpointerGrib Hverdagen har vær
- Page 9 and 10:
Indledning Grib Hverdagen slutevalu
- Page 11 and 12:
Guidende spørgsmålI projektbeskri
- Page 13:
En kvalitativ analyse muliggør en
- Page 16 and 17:
1.2 Begrebsdefinition og teoretisk
- Page 18 and 19:
umiddelbare, levede erfaringer” 1
- Page 20 and 21:
ed” med retten til at definere si
- Page 22 and 23:
som herefter skulle implementeres.
- Page 24 and 25:
Der har i projektperiode desuden v
- Page 26 and 27:
MesoniveauI kommunen er der behov f
- Page 28 and 29:
En stor del oversættelsesarbejde h
- Page 30 and 31:
Kommune har skullet spare, og der h
- Page 32 and 33:
Borgermålgruppe pr. juni 2012I pro
- Page 34 and 35:
Figur 11 viser de 8 hyppigste lande
- Page 36 and 37:
Koordinerende ledereHvert team har
- Page 38 and 39:
ende funktionsniveau og hvorvidt bo
- Page 40 and 41:
OpsummeringModellerne for hverdagsr
- Page 42 and 43:
2.3 Selve indsatsenHvad er hverdags
- Page 44 and 45:
værk og om hun selv lavede mad, ha
- Page 46 and 47:
Scener fra dagvagtEn frostklar mand
- Page 48 and 49:
at det ikke er alle, der bruger tid
- Page 50 and 51:
I en anden aftenvagt en måned efte
- Page 52 and 53:
Overordnet for scenerne:Pårørende
- Page 54 and 55:
Del 3 - Evaluerende perspektiver3.1
- Page 56 and 57:
og motivationen forefindes i forske
- Page 58 and 59:
der var, vil jeg kalde for inkompet
- Page 60 and 61:
3.2 Solstråler, sten på vejen, l
- Page 62 and 63:
Sammenligning 2011 og 2012Når man
- Page 64 and 65:
orgere kan. Det er jo også rehabil
- Page 66 and 67: At arbejde med mål - Barthel og CO
- Page 68 and 69: Samtidig anfører flere terapeuter,
- Page 70 and 71: og oppefra blik. De har bevæget si
- Page 72 and 73: • Light: det er ikke rehabiliteri
- Page 74 and 75: et integreret samarbejde mellem for
- Page 76 and 77: lemer dernede, og så må vi sætte
- Page 78 and 79: pir/tavle, eller en brainstorm med
- Page 80 and 81: Privat leverandører: Private lever
- Page 84 and 85: Overordnede pointer:Generel oplevel
- Page 86: Daglig kontaktpersonEr hjemmetræne
- Page 89 and 90: ved ikke hvem der er fast person fo
- Page 91 and 92: 3.4 Resultater - virkning og sundhe
- Page 93 and 94: I perioden 1. september 2010 til og
- Page 95 and 96: COPM og BarthelBliver borgeres funk
- Page 97 and 98: Figur 26. COPM: Point rykket i Grib
- Page 99 and 100: Grib Hverdagen har haft en positiv
- Page 101 and 102: Vurdering af virkning i den sundhed
- Page 103 and 104: Projektomkostninger opgøres på ba
- Page 105 and 106: Udviklingen i Aarhus Kommunes udgif
- Page 107 and 108: Figur 36. Gennemsnitlig udgift pr.
- Page 109 and 110: udgifter på fritvalgsområdet ogs
- Page 111 and 112: ehabilitering som minder om den org
- Page 113 and 114: med audits og andre former for syst
- Page 115: Anbefalinger og opmærksomhedspunkt
- Page 119 and 120: Det anbefales, at kompetenceudvikli
- Page 121 and 122: et i driften af Grib Hverdagen. For
- Page 123 and 124: ØkonomiTID nok. Det lader sig ikke
- Page 125 and 126: onsniveauPlejeplanForhandling af bo
- Page 127 and 128: Bilag 3Liste over medlemmer af kval
- Page 129 and 130: Bilag 5Borgere med alkoholmisbrugI
- Page 131 and 132: - Og de ved de kan dø af det, så
- Page 133 and 134: Hjemmetræner med assistent baggrun
- Page 135 and 136: På et netværksmøde juni 2012 med
- Page 137 and 138: Bilag 8 Poster til Fysioterapeuters
- Page 139 and 140: Statistisk analyseAlle data anvendt