ed” med retten til at definere sig selv og være med-konstruktør på eget liv 19 ? Eller er det de professionelle,som har magten og definitionsretten ift. rehabiliteringsindsatsen.Paradigmeskiftet med borger i centrum som med-konstruktør skaber rum for forhandling; der er mange aktøreri indsatsen, med hver sin positionering.Senere i rapporten vil såvel begreberne med-konstruktør på eget liv og forhandling og positionering belysesyderligere ved hjælp af empiriske eksempler.OpsummeringDer er tre grundbegreber i <strong>Grib</strong> Hverdagen: rehabilitering, hverdag(sliv) og paradigmeskifte. Dette kapitel hardefineret hvert af disse begreber for på den måde at sætte en begrebsmæssig ramme for <strong>Grib</strong> Hverdagenindsatsen. Det er op imod disse rammer, at indsatsen skal forståes og evalueres.Efter således at have defineret disse tre grundbegreber i <strong>Grib</strong> Hverdagen vil næste kapitel inddrage merekonkrete eksempler på, hvordan paradigmeskiftet hjælpes på vej; med andre ord hvordan selve forandringsprocessener igangsat og forløbet.19 Jöncke, S., Svendsen, M. & Whyte, S. (2004): Løsningsmodeller. Sociale teknologier som antropologisk arbejdsfelt. I Videnom verden. København: Hans Reitzels Forlag.18
Del 2 Beskrivelser og analyser af indsatsen2.1 <strong>Grib</strong> Hverdagen – en forandringsprocesDer er ofte en antagelse af, at forandringsprocesser kan styres og u<strong>dk</strong>ommet forudsiges. Men blandt organisationsteoretikere20 og aktører i forandringsprocesser er der en viden om, at forandringsprocesser indebæreren slags kaos og derfor er vanskelig styrbar; der kan være modstand mod forandrings ideen, forandringenskubber til en række andre processer, strukturer kan modvirke muligheder for forandring, konteksten for forandringenændres osv. <strong>Grib</strong> Hverdagen er ingen undtagelse.I dette kapitel præsenteres den helt overordnede forandringsproces med at indføre hverdagsrehabilitering i<strong>Aarhus</strong> Kommune.KronologiDe første spæde tanker om hverdagsrehabilitering i <strong>Aarhus</strong> Kommune startede i 2008-2009, efter et studiebesøgi Sverige med blandt andet direktøren for Sundhed og Omsorg. En såkaldt ”selvhjælpsydelse” på 10millioner om året blev bevilliget af <strong>Aarhus</strong> Byråd, og en gruppe nedsat for at lægge planer for anvendelsen afmidlerne 21 .Demografiske fremskrivninger viste, at der ville komme flere ældre i fremtiden samtidig med færre personer iden arbejdsdygtige alder 22 . Det gjorde det nødvendigt at tænke smart for at sikre kommunens økonomifremover.Resultater fra hverdagsrehabilitering i Östersund, Sverige, og de begyndende resultater fra Fredericia Kommunesinitiativ Længst Muligt i Eget Liv, banede vej for at tænke i nye baner ift. selvhjælpsmidlerne. En <strong>nyt</strong>ræningschef i <strong>Aarhus</strong> Kommune foreslog et pilotprojekt med hverdagsrehabilitering.I 2010 blev det fra områdechef side besluttet, at hverdagsrehabilitering skulle igangsættes i alle de daværende13 lokalområder på én gang i en projektperiode på 2 år.Projektperioden skulle bruges til afprøvning af redskaber og forskellige modeller for den konkrete fremtidigeudformning af hverdagsrehabilitering. Det skulle munde ud i en <strong>Aarhus</strong> model for hverdagsrehabilitering,20 For eksempler på organisationsteoretikere, som påpeger vanskeligheder ved at styre forandringsproces, se Jacobsen, I(2011): Organisationsændringer og Forandringsledelse, Forlaget samfundslitteratur.21Fra notat af 7. juli 2008, Projektgrundlag for implementering af selvhjælpsydelse står der: ”Forligspartierne har afsat 10mio. kr. årligt på ældreområdet til en øget indsats ift. de svageste ældre samt med henblik på at øge indsatsen i form afselvhjælpsydelser, som har til formål at gøre borgeren helt eller delvist selvhjulpen”22Antallet af +65-årige forventes at stige fra cirka 0,9 mio. i 2009 til cirka 1,5 mio. i 2035, svarende til en stigning fra 16% af hele befolkningen i Danmark i 2009 til 25 % i 2035 (Kjøller,M, Davidsen,M, & Juel,K. (2010). Ældre befolkningenssundhedstilstand i Danmark - analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 og udvalgte registre København,Sundhedsstyrelsen.) Stigningen i andel ældre forventes at være størst i u<strong>dk</strong>antsområderne og mindst i Københavnog <strong>Aarhus</strong> (http://www.dst.<strong>dk</strong>/pukora/epub/Nyt/2010/NR219.<strong>pdf</strong>). Andelen af +65-årige i <strong>Aarhus</strong> forventes dog allerede i2020 at være på 15 %, hvilket svarer til over 50.000 borgere og dermed en potentielt stor gruppe borgere, der vil efterspørgepleje og praktisk hjælp fra <strong>Aarhus</strong> Kommune (ibid). I 2011 var det 14 % af borgere over 65 år i <strong>Aarhus</strong> Kommune,der modtog praktisk hjælp. Fremtidens ældre forventes dog også at være mere selvhjulpne end tidligere generationer bl.a.som følge af mindre nedslidning og bedre fysisk funktion.19
- Page 1 and 2: Grib HverdagenslutevalueringHverdag
- Page 3 and 4: IndholdsfortegnelseForord .........
- Page 5 and 6: BilagBilag 1. Ønskelige data for h
- Page 7 and 8: HovedpointerGrib Hverdagen har vær
- Page 9 and 10: Indledning Grib Hverdagen slutevalu
- Page 11 and 12: Guidende spørgsmålI projektbeskri
- Page 13: En kvalitativ analyse muliggør en
- Page 16 and 17: 1.2 Begrebsdefinition og teoretisk
- Page 18 and 19: umiddelbare, levede erfaringer” 1
- Page 22 and 23: som herefter skulle implementeres.
- Page 24 and 25: Der har i projektperiode desuden v
- Page 26 and 27: MesoniveauI kommunen er der behov f
- Page 28 and 29: En stor del oversættelsesarbejde h
- Page 30 and 31: Kommune har skullet spare, og der h
- Page 32 and 33: Borgermålgruppe pr. juni 2012I pro
- Page 34 and 35: Figur 11 viser de 8 hyppigste lande
- Page 36 and 37: Koordinerende ledereHvert team har
- Page 38 and 39: ende funktionsniveau og hvorvidt bo
- Page 40 and 41: OpsummeringModellerne for hverdagsr
- Page 42 and 43: 2.3 Selve indsatsenHvad er hverdags
- Page 44 and 45: værk og om hun selv lavede mad, ha
- Page 46 and 47: Scener fra dagvagtEn frostklar mand
- Page 48 and 49: at det ikke er alle, der bruger tid
- Page 50 and 51: I en anden aftenvagt en måned efte
- Page 52 and 53: Overordnet for scenerne:Pårørende
- Page 54 and 55: Del 3 - Evaluerende perspektiver3.1
- Page 56 and 57: og motivationen forefindes i forske
- Page 58 and 59: der var, vil jeg kalde for inkompet
- Page 60 and 61: 3.2 Solstråler, sten på vejen, l
- Page 62 and 63: Sammenligning 2011 og 2012Når man
- Page 64 and 65: orgere kan. Det er jo også rehabil
- Page 66 and 67: At arbejde med mål - Barthel og CO
- Page 68 and 69: Samtidig anfører flere terapeuter,
- Page 70 and 71:
og oppefra blik. De har bevæget si
- Page 72 and 73:
• Light: det er ikke rehabiliteri
- Page 74 and 75:
et integreret samarbejde mellem for
- Page 76 and 77:
lemer dernede, og så må vi sætte
- Page 78 and 79:
pir/tavle, eller en brainstorm med
- Page 80 and 81:
Privat leverandører: Private lever
- Page 84 and 85:
Overordnede pointer:Generel oplevel
- Page 86:
Daglig kontaktpersonEr hjemmetræne
- Page 89 and 90:
ved ikke hvem der er fast person fo
- Page 91 and 92:
3.4 Resultater - virkning og sundhe
- Page 93 and 94:
I perioden 1. september 2010 til og
- Page 95 and 96:
COPM og BarthelBliver borgeres funk
- Page 97 and 98:
Figur 26. COPM: Point rykket i Grib
- Page 99 and 100:
Grib Hverdagen har haft en positiv
- Page 101 and 102:
Vurdering af virkning i den sundhed
- Page 103 and 104:
Projektomkostninger opgøres på ba
- Page 105 and 106:
Udviklingen i Aarhus Kommunes udgif
- Page 107 and 108:
Figur 36. Gennemsnitlig udgift pr.
- Page 109 and 110:
udgifter på fritvalgsområdet ogs
- Page 111 and 112:
ehabilitering som minder om den org
- Page 113 and 114:
med audits og andre former for syst
- Page 115 and 116:
Anbefalinger og opmærksomhedspunkt
- Page 117 and 118:
En forholdsvist fast skare medarbej
- Page 119 and 120:
Det anbefales, at kompetenceudvikli
- Page 121 and 122:
et i driften af Grib Hverdagen. For
- Page 123 and 124:
ØkonomiTID nok. Det lader sig ikke
- Page 125 and 126:
onsniveauPlejeplanForhandling af bo
- Page 127 and 128:
Bilag 3Liste over medlemmer af kval
- Page 129 and 130:
Bilag 5Borgere med alkoholmisbrugI
- Page 131 and 132:
- Og de ved de kan dø af det, så
- Page 133 and 134:
Hjemmetræner med assistent baggrun
- Page 135 and 136:
På et netværksmøde juni 2012 med
- Page 137 and 138:
Bilag 8 Poster til Fysioterapeuters
- Page 139 and 140:
Statistisk analyseAlle data anvendt